![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0070.jpg)
Allan Tønnesen
Konow smykke sig med titlen preussisk konsul. Ved det overordentlige
storting i 1 8 1 4 var han en af de fire repræsentanter for Bergen. Han
var en varm tilhænger af Christian Frederik, der samme år sendte
ham som Norges politiske og finansielle agent til Holland og England.
Han kæmpede til det sidste mod unionen med Sverige, men optrådte,
efter at denne var blevet gennemført, helt loyalt over for den nye
konge.
Han var i 1808 blevet gift med Henriette Magdalene Hesselberg.
De fik i årene 18 12 -2 7 ialt otte børn, af hvilke de syv nåede voksen
alder. I 1856 blev Konow enkemand, og det var bl. a. hustruens død,
der blev anledningen til, at han fire år senere i en alder af 81 år brød
op fra Bergen, hvor han var født og havde virket hele sit liv, og hvor
han havde sine børn for at flytte til København, hvorfra hans kones
familie ganske vist stammede, men hvor han ikke selv havde slægt
ninge. Om denne beslutning skriver han selv i 1867 i et dokument
kaldet »Min Villie« i sin særprægede stil: ». . . En endnu bittrere
Kummer rammede mig 3 Aar derefter, da jeg i Foraaret mistede min
Henriette . . . Alt var forsøgt for at redde hende, men forgæves, da
Sygdommen var ulægelig.
Alt tomt og øde for baade mig og Hans, han vel findende Beskiæf-
tigelse i sine Forretninger; men jeg ganske forretningsløs, Uhyggelig
hed mit Lod, hvor jeg end befandt mig. - Et Held at Tilbøjelighed
førte til hans Giftermaal med Marie, Datter af Pastor Wilhelm West,
hun blev mig en kiær Svigerdatter. - De 4re Aar fra 1856 til 1860,
Beslutningen fattet at sige Bergen Farvel og at bestemme mig for
Opholdet i Kiøbenhavn bleve mig mere byrdefulde end behagelige,
hvor meget end Ødet tabte sig ved den omtalte Forbindelse mellem
Hans og Marie. —Døden havde kaldet til varigere Sted min Henriette
og saa mange af mine levn Aldrende, liden eller [ingen] Omgang kun
i mit Hiem tilbage, tyngede Tiden paa mig, og Begivenheder, jeg gider
heller stiltiende gaae forbi end omtale, et forandret Opholdssted at
foretrække for Bergen.
Bortflytningen havde Uleiligheder med sig ikke saa let overvundet,
thi hvor jeg ogsaa den største Deel af min Formue og Mangt og Meget
da at realisere - derhos ogsaa det Ubehagelige at enten skille mig fra
Hans og Marie, thi hvor hans Forretninger disse i Bergen ogsaa hans
Opholdssted, ikke Kiøbenhavn men Bergen. Imidlertid Alt arrangere
68