Previous Page  68 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 68 / 217 Next Page
Page Background

Allan Tønnesen

Caroline From på henholdsvis 32 og 28 år, i 1845 Caroline From og

hendes 10 år yngre broder, urtekræmmersvend Hans Josva From.

Familien havde fire tjenéstefolk.75 From var blevet optaget i Skyde­

selskabet i 181 5 , på et tidspunkt hvor det ellers kneb for mange han­

delsfolk som f. eks. grosserer Veith. Men som denne kunne From som

motiv på sin skive vælge handelens skytsgudinde udstyret med vel­

standssymboler.70 From klarede krisen uden at måtte sælge sit hus og

uden at gå fallit; han oparbejdede stille og roligt en position, der -

ganske vist sent - tillod ham at købe den fornemme gård i Amaliegade.

Muligvis er det aldrende ægtepar flyttet ind i stueetagen, som den

tidligere ejer havde forladt; her boede de i 1860, men ved folketællin­

gen 1855 finder vi dem på 1. sal med deres to niecer Caroline From og

Johanne Christiane Petersen samt fire tjenestefolk. I stuelejligheden

havde ejeren af Holbæk Slots ladegård, Ferdinand Victor Rottbøll i

årene 1854-58 sin bolig, når han var i hovedstaden. Husstanden be­

stod i øvrigt af en husjomfru og tre tjenestefolk. Anderledes livligt har

der været på 2. sal, hvor justitsråd, senere etatsråd og direktør i Privat­

banken Nicolai Ulrich Fugl og hans kone Henriette Caroline boede

med deres otte børn, der var i alderen 7 til 22 år. De havde en år­

række været bosat på Set. Thomas, hvorfra familien havde medbragt

den ene af sine fire tjenestefolk, negerinden Charlotte Emanuel. Fa­

milien Fugl boede her 1854-62. Fra 1858 beboedes 1. salen af en

norsk familie, partikulier Diderich Cappelen, født i Skien 1795 og tid­

ligere ejer af Hollen jernværk, hans kone Henriette, f. Løvenskiold

og deres 40-årige datter Benedicte samt fire tjenestefolk. Familien

boede her til Cappelens død i 1866, hvorpå enken og datteren flyt­

tede til Christiania.77

I 1855 lod From gården nyvurdere til brandforsikringen efter at

have ladet gennemføre en modernisering. Grev Danneskiold-Samsøes

trappe med smedejemsgelænder, der i Møstings tid havde fået ma-

hognjhåndgreb, er blevet erstattet af den endnu eksisterende, smukke

hovedtrappe med oval durchsigt, balustergelænder og mahognihånd­

greb. Endvidere er der i den lange gang i sidehuset blevet afdelt et

lille rum med »Vattercloset« i hver etage. Endelig er det lille kabinet

på et fag mod nord i alle etagerne blevet lagt til den tilstødende sal,

der således blev på tre fag. Fix’ lille mellemgang på 1. sal ved trappen

er også sløjfet.7S

66