72 / 217
Allan Tønnesen
des, at vi sjældent var under tyve til Bords om Sommeren. Foruden
mine Forældre og os Børn, der tilbragte hele Sommeren hos ham, var
der et ikke ringe Antal aarligt tilbagevendende Gæster, som tilbragte
en å to Maaneder paa Landstedet, hvor saavel Slægtens ældre som
yngre Generationer saa at sige følte det som en Ret at indlogere sig«.82
Sønnen Hans Konow var som nævnt i 1862 også flyttet fra Bergen
til faderens hus i København med hele sin familie, hustruen Ida Marie
West, af dansk præstesiægt, og sønnerne Wilhelm August, Johan Wil
helm og Henri på henholdsvis 6, 4 og 1 år. Den gamle Konow flyttede
da op på 2. sal, mens sønnen med familie overtog stuelejligheden. Efter
et par år, i 1867, byttede man dog atter om, således at konsulen fik
1. salslejligheden, som Diderich Cappelens enke og datter havde for
ladt, mens næste generation rykkede ind på 2. sal, hvortil også hørte
hele mansardetagen. Der blev etableret et vindfang på trappen ud for
2. sal, således at dens sidste løb fik karakter af intern trappe.83 Familien
havde da også god brug for plads; den blev i 1867 forøget med sønnen
Hans Jacob, og i 1872 kom den sidste i rækken, datteren Ida Athalia.
T il husstanden hørte endvidere fruens to ugifte søstre Wilhelmine og
Ida West samt fire tjenestefolk.84
Om vinteren var det en fast regel, at familien søndag og torsdag
samledes hos bedstefaderen til middag. På baggrund af hans storslåede
husførelse i øvrigt forekom hans modvilje mod selv at holde heste i
sin stald i gården påfaldende. Sønnesønnen skriver: »Vognene havde
han staaende, og skulde han køre, maatte der derfor lejes Heste med
Kusk, hvad der ofte skaffede min Fader stort Besvær, især i Køben
havn, men det var umuligt at gøre den gamle Mand dette forstaaeligt,
og selvfølgelig maatte han betale derfor.
Paa en ganske anderledes large Maade stillede han sig med Hensyn
til at gaa i Teatret; her havde han altid sin egen Loge en Gang om
Ugen, og han fandt det fuldt naturligt, at selv ret fjerne Bekendte
meldte sig til disse Pladser«.
Den gamle herre kunne glæde sig over et upåklageligt helbred, til
han omsider døde i 1873 i den høje alder af 93 år. A f hans betydelige
formue fik hver af de fem arvinger som deres del 272.859 rdl., heri
indbefattet mødrenearven. Malerisamlingen og vinkælderen blev delt
i fem dele og ikke sat på auktion, hvilket var tilfældet med det øvrige
løsøre: sølvtøj, bogsamlingen (mest faglitteratur), møbler m. m.
70