65 / 217
Et hus i Amaliegade
V III, og indtil da havde haft lejlighed i prinsens palæ på Amalien
borg. Adler og hans kone Anna Maria havde heller ingen børn, men
havde i huset fruens ugifte søster Francisca Dorothea Høyer og for
ældreløse søsterdatter Francisca Hedemann. Familien Adler nøjedes
med tre tjenestefolk. Adler, der havde været den nye konges sekretær
og fortrolige siden årene i Norge og var en af Oehlenschlågers om
gangsvenner,1'4 omtales af den senere kabinetssekretær J. P. Trap som
en »charmant og til skemt beredt mand«, i hvis kontor »der var en
behagelig Duft af gammel Madeira, hvormed han oplivede de vistnok
alt dengang lidt svækkede Aandsevner«.55 Adler boede her til sin død
i 1852; hans enke flyttede året efter.50
Da Møsting døde i 1843, solgte enken landstedet på Frederiksberg.
Amaliegadegården beholdt hun derimod endnu nogle år, men kunne
indskrænke sin beboelse til stuelejligheden, hvis køkken da har måttet
retableres. Ved folketællingen 1845 var den 83-årige professor og liv-
medicus Joachim Dietrich Brandis netop flyttet ind i 1. salslejligheden
med sin 30 år yngre kone, deres datter og søn samt fire tjenestefolk.
Han havde siden 1810 været dronning Maries livlæge og havde des
uden en stor praksis i København. Han tilhørte Kamma Rahbeks
Bakkehuskreds og gik her under navnet »løven«.'" Johan Thomas
Lundbye og Lorentz Frølich var venner af husets søn, student Didrich
Joachim Abraham Brandis, hvad der gav anledning til, at Frølich
som sin første opgave fik den at dekorere døre og panelfelter m. m. i
familiens sommerbolig »Valhøj« i Valby. ’8 Den gamle livlæge døde i
øvrigt 1845, og enken flyttede kort efter fra Amaliegade.
Møsting havde ikke efterladt sig nogen egentlig formue, og det er
muligvis baggrunden for, at gehejmekonferensrådinden i 1847 af
hændede sin ejendom.59 Hun blev dog boende som lejer i stueetagen
og med brugsretten til haven00 til sin død tre år senere. A f skiftet efter
hende fremgår, at værelset mellem trappen og den ovale spisestue
kaldtes forgemakket, og at hun har haft sit soveværelse i sidehuset,
formentlig i tofagsværelset nærmest spisestuen. Indboet er ikke opgjort
rum for rum, og lejligheden kan derfor ikke »møbleres«, men blandt
møblerne noteres en mahogni sofa med krølhår, rødt saffians betræk
og broderi, tre sofahynder af rød saffian med broderi, et rundt ma
hogni divanbord og seks mahognistole med krølhår og broderi. Disse
møbler blev ved den påfølgende auktion erhvervet af fru Møstings
6 3