166 / 243
-
H v a d læ rte du a f d it rejse liv , Johann es S ød erberg?
- Ja, hvad lærte jeg? Mon ikke jeg blev lidt klogere på mennesker i
al almindelighed. Jeg tror det. Og vi lærte at begå os. Husk på, at vi jo
ustandselig blev tvunget ud i nye ukendte situationer, hvor vi måtte se
at klare os bedst muligt og indrette os under forholdene, som de nu
engang var. D et hjalp ikke at sætte sig hen i en krog og græde. Og hvad,
vi klarede os da også igennem, selv om det tit så broget ud.
Johannes Søderberg lukker skuffen med postkortene, der igen er lagt
i orden i rigtig rækkefølge. Så siger han:
- Jeg kan jo ikke dy mig for at dykke ned i dem en gang imellem.
Jeg tror, at mine forældre har gemt hvert eneste et. Og så dukker de
frem igen, alle de dejlige minder fra dengang. Åh , disse minder!
ÅH, D ISSE M I N D E R . . .
1 6 3