KøbenhavnsMurerlaug

ÂH, D ISSE M I N D E R

snes stykker i alt, var nede på havnen for at tage afsked med os. D e

råbte hurra og lykke på rejsen, og det var i det hele taget meget høj

tideligt. Så gled vi ved 9-tiden om aftenen langsomt ud af havnen. V i

havde forsynet os med øller til overfarten, men vi havde glemt at regne

med, at det havde blæst i nogle dage, og aldrig så snart var vi kommet

uden for havneindløbet, før det begyndte at gynge. Og hvor det gynge

de! D e tre fuldbefarne søfolk fra det forliste skib blev lige så søsyge

som vi andre. Jeg lagde mig ude i forstavnen og viklede tovværk om

arme og ben og lod stå til. Søerne slog ustandselig ind over mig, og en

gang imellem kom den sorte styrmand og så til mig, om jeg levede end

nu. D e kunne have taget mig og smidt mig udenbords, uden at jeg ville

have reageret imod det. D et var en hård tur, og selv om der ikke er så

langt fra Set. Thomas til Puerto R ico, nåede vi først i land kl. 6 næste

morgen, syge og forkomne alle mand. Men det hjalp på humøret, da

skipper skænkede hver af os et ordentligt glas rom.

—

H v o r d a n g ik d e t så m e d a t k om m e i land uden pa p irer?

D et gik da fint. Der var overhovedet ingen, der spurgte om noget,

så vi kunne gå frit i land. V i lejede en bil på stedet for at komme videre

til San Juan, og sikke en køretur! Chaufføren kørte alt, hvad vognen

kunne trække, op ad bjerge og ned ad bjerge, gennem vandløb og ad

elendige veje. Men vi nåede San Juan i god behold og kom til at bo på

sømandshjemmet. Lidt penge havde vi da med os fra Set. Thomas, så

vi tillod os at spille turister og se os om i byen og omegnen. V i så plan

tager med tobak og grapefrugt og appelsiner. Byen San Juan var stærkt

præget af den spanske storhedstid med handelshuse og vældige fæst

ningsanlæg ud mod havet. I tre uger var vi på Puerto R ico, og der gik

stærkt svind i vores penge, men det var alt andet end ligetil at finde

skibslejlighed. V i var klar over, at vi før eller siden måtte se at komme

til U. S .A ., hvis vi ville gøre os håb om at komme hjem til Danmark,

og endelig fandt vi en frugtbåd, der havde en dansk styrmand om bord.

D en skulle til N ew York. V i fik hyre og sejlede rundt til forskellige

pladser i D e t caraibiske Hav for at tage last, bl. a. Haiti og San Domin-

go, og så gik turen nordover. V i havde hårdt vejr ind imellem, og vi

mærkede nok, at det var ved at blive vinter, efterhånden som vi kom

på afstand af de tropiske egne. V i havde kun vores tropetøj, så vi måtte

tage to sæt på for at holde varmen. Jo nordligere vi kom, des større var

muligheden for at træffe på krigsskibe og undervandsbåde, og dag og