ÂH, D ISSE M I N D E R
snes stykker i alt, var nede på havnen for at tage afsked med os. D e
råbte hurra og lykke på rejsen, og det var i det hele taget meget høj
tideligt. Så gled vi ved 9-tiden om aftenen langsomt ud af havnen. V i
havde forsynet os med øller til overfarten, men vi havde glemt at regne
med, at det havde blæst i nogle dage, og aldrig så snart var vi kommet
uden for havneindløbet, før det begyndte at gynge. Og hvor det gynge
de! D e tre fuldbefarne søfolk fra det forliste skib blev lige så søsyge
som vi andre. Jeg lagde mig ude i forstavnen og viklede tovværk om
arme og ben og lod stå til. Søerne slog ustandselig ind over mig, og en
gang imellem kom den sorte styrmand og så til mig, om jeg levede end
nu. D e kunne have taget mig og smidt mig udenbords, uden at jeg ville
have reageret imod det. D et var en hård tur, og selv om der ikke er så
langt fra Set. Thomas til Puerto R ico, nåede vi først i land kl. 6 næste
morgen, syge og forkomne alle mand. Men det hjalp på humøret, da
skipper skænkede hver af os et ordentligt glas rom.
—
H v o r d a n g ik d e t så m e d a t k om m e i land uden pa p irer?
-
D et gik da fint. Der var overhovedet ingen, der spurgte om noget,
så vi kunne gå frit i land. V i lejede en bil på stedet for at komme videre
til San Juan, og sikke en køretur! Chaufføren kørte alt, hvad vognen
kunne trække, op ad bjerge og ned ad bjerge, gennem vandløb og ad
elendige veje. Men vi nåede San Juan i god behold og kom til at bo på
sømandshjemmet. Lidt penge havde vi da med os fra Set. Thomas, så
vi tillod os at spille turister og se os om i byen og omegnen. V i så plan
tager med tobak og grapefrugt og appelsiner. Byen San Juan var stærkt
præget af den spanske storhedstid med handelshuse og vældige fæst
ningsanlæg ud mod havet. I tre uger var vi på Puerto R ico, og der gik
stærkt svind i vores penge, men det var alt andet end ligetil at finde
skibslejlighed. V i var klar over, at vi før eller siden måtte se at komme
til U. S .A ., hvis vi ville gøre os håb om at komme hjem til Danmark,
og endelig fandt vi en frugtbåd, der havde en dansk styrmand om bord.
D en skulle til N ew York. V i fik hyre og sejlede rundt til forskellige
pladser i D e t caraibiske Hav for at tage last, bl. a. Haiti og San Domin-
go, og så gik turen nordover. V i havde hårdt vejr ind imellem, og vi
mærkede nok, at det var ved at blive vinter, efterhånden som vi kom
på afstand af de tropiske egne. V i havde kun vores tropetøj, så vi måtte
tage to sæt på for at holde varmen. Jo nordligere vi kom, des større var
muligheden for at træffe på krigsskibe og undervandsbåde, og dag og