Previous Page  43 / 243 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 43 / 243 Next Page
Page Background

P R I S L O V G I V N I N G

rådet udarbejdet vejledende faktureringsregler for regningsarbejde. Mo­

nopoltilsynet fandt imidlertid, at disse regler ikke var blevet anvendt i

tilstrækkeligt omfang, og i 1970 optoges på foranledning af Tilsynet for­

handlinger om sagen. Resultatet heraf blev en bekendtgørelse af 20. juni

1970 fra Monopoltilsynet om fakturering af visse bygge- og anlægsar­

bejder udført efter regning efter 1. juli 1970.

Herefter skulle følgende oplysninger fremgå af regningen:

a) Datoer for arbejdets udførelse.

b) Det medgåede antal timer og de beregnede timesatser, eventuelt løn­

summer med særskilt salærberegning.

c) Mængde og pris pr. enhed af medgåede materialer incl. salær eller

med særlig salærangivelse.

Da avancestoploven udløb den 30. juni 1969, udsendte Monopoltil­

synet en bekendtgørelse om prisstop. Undtaget var alene licitationsbud.

Bekendtgørelsen dekreterede, at

a) de pr. 30. juni 1969 eller senere gældende priser, takster eller hono­

rarer i en periode af 40 dage ikke måtte overskrides,

b) forhøjelse af priser, takster og honorarer kun måtte ske efter nær­

mere af Monopoltilsynet efter forhandling med den pågældende

branche eller virksomhed givne kalkulationsregler.

Monopoltilsynet ønskede i henhold hertil indført bindende kalkula­

tionsregler, og der blev optaget forhandlinger med Håndværksrådet om

udformningen.

Samme dag, som prisstoppet ophørte - den 9. august 1969 - udsendte

Monopoltilsynet en bekendtgørelse om kalkulationsregler for visse byg­

ge- og anlægsarbejder. Hovedpunkterne var følgende:

1) Reglerne skulle gælde for regningsarbejde og for underhåndsbud på

indtil 5.000 kr.

2) Basisprisen skulle beregnes således:

a. Virksomhedens pris pr. 30. juni 1969.

b. Tillæg for ikke tidligere indregnede stigninger i direkte arbejdsløn.

c. Tillæg for ikke tidligere indregnede stigninger i indirekte lønom­

kostninger.

d. Et øretillæg for udækkede omkostningsstigninger i avancestop­

perioden.