L I C I T A T I O N S F O R H O L D
sterorganisationerne, at det for at få et ensartet udbudsgrundlag ville
være absolut nødvendigt, at satserne for udregningsvederlag var ens
over hele linien, hvorfor man i de nye regler indsatte Entreprenørfor
eningens satser.
Monopoltilsynet protesterede.
Mesterorganisationerne hævdede, at ordningen ikke kunne praktise
res på anden måde, og sagen blev derefter behandlet i Monopolrådet.
Resultatet heraf blev, at man accepterede, at de nye satser blev sat i
kraft den 1. januar 1967, men med den klausul, at der hurtigst muligt
skulle optages forhandlinger om satserne, der i givet fald skulle regu
leres med tilbagevirkende kraft.
For at skaffe materiale til disse forhandlinger blev der iværksat en
undersøgelse af tidsforbrug og omkostninger ved udregning af licita
tionstilbud over en 2 måneders periode. Da materialet var færdigbe
handlet, viste det sig, at der ingen væsentlig forskel var på udgifterne
ved udregning af tilbud på murerarbejde og entreprenørarbejde og altså
heller ingen begrundelse for forskellige satser for udregningsvederlag.
Derimod syntes spredningen af tilbudene for egentlige anlægsarbejder at
være større end ved bygningsarbejder. Monopoltilsynet havde insisteret
på en reduktion af satserne, navnlig i den øverste ende af skalaen, og
efter mange og lange forhandlinger opnåedes der endelig enighed om,
hvorledes de nye satser skulle være. I relation til Entreprenørforenin
gens tidligere satser skete der en nedsættelse for tilbud over 500.000 kr.
og en mindre forhøjelse for tilbud under 250.000 kr. I forhold til de tid
ligere murersatser betyd de nye regler, der trådte i kraft den 1. januar
1968, en væsentlig forhøjelse. Byggefagenes kooperative Landssammen
slutning tiltrådte ordningen den 1. februar 1969.
Ved licitationslovens vedtagelse blev også et andet problem aktuelt -
nemlig ensretning af organisationernes tilbudsforbehold. Murermester
organisationernes forbehold havde hidtil nogenlunde svaret til hveran
dre, medens Entreprenørforeningens var noget afvigende. Under nyord
ningen, hvor vedtagelse af specielle forbehold i de enkelte tilfælde var
vanskeligere end før, måtte det anses for at være af den største betyd
ning, at de generelle forbehold blev lagt fast og gjort entydige.
I Håndværksrådet nedsattes derefter et udvalg til udarbejdelse af
fælles forbehold. Efter en række forhandlinger - hvorunder man også
havde kontakt med Monopoltilsynet - nåede man endelig et resultat,
der kunne accepteres af alle parter. Håndværksrådets fælles forbehold