39 / 243
L I C I T A T I O N S F O R H O L D
indgik herefter som pkt. 1-12 i murerfagets forbehold, medens de reste
rende pkt. 13-17 var specielle murerforbehold. De nye forbehold an-
meldtes til Monopoltilsynet og sattes i kraft den 1. april 1967.
Monopoltilsynet ville imidlertid ikke umiddelbart anerkende de nye
forbehold, som blev sendt til udtalelse hos en række institutioner og
myndigheder. Ved et møde med Tilsynet i juli 1967 blev forbeholdene
gennemgået, og forhandlingerne fortsattes i løbet af efteråret. Man
nåede omsider frem til en formulering, som Monopoltilsynet - om ikke
godkendte - så dog »for tiden ikke ville rette indvendinger imod«. De
således ændrede forbehold kom til at gælde fra 1. januar 1968.
Efter at licitationsloven havde virket et par år og byggefagene efter
hånden havde vænnet sig til de ændrede vilkår, udsendte Boligministe
riet den 21. juni 1968 et cirkulære, i henhold til hvilket det blev påbudt,
at statslige og statsstøttede bygge- og anlægsarbejder som hovedregel
skulle udføres til faste priser, d. v. s. at prisen normalt ikke kunne ændres
under arbejdets gang. Udbudsmaterialet skulle indeholde oplysning om
sanktionsbestemmelser for det tilfælde, at de ved aftalens indgåelse fast
lagte tidsfrister, herunder datoer for arbejdets påbegyndelse og afslut
ning, ikke overholdtes. Cirkulæret understregede nødvendigheden af, at
udbudsmaterialet indeholdt en fuldstændig beskrivelse af de ydelser, der
skulle gives tilbud på, og at projekterne opfyldte de i Boligministeriets
cirkulære af 1. juni 1966 om vinterforanstaltninger og arbejdsgrundlag
ved byggearbejder indeholdte krav om fuldstændigt arbejdsgrundlag og
arbejdsplan. Boligministeriet udsendte den 5. september 1968 et uddy
bende cirkulære vedrørende ordningen. Fastpriscirkulæret trådte i kraft
den 1. oktober 1968, og selv om det efter sin ordlyd kun omfattede
statsligt og statsstøttet byggeri, fandt andre bygherrer hurtigt ud af at
udbyde deres projekter i henhold til cirkulærets bestemmelser.
Mestre, der gav tilbud på disse vilkår, kunne herefter ikke forbeholde
sig dækning af overenskomstmæssige lønstigninger m. v., men måtte for
udberegne og indkalkulere denne risiko i tilbudsprisen.
Der var ét punkt i fastprisordningen, som man fra organisationernes
side hele tiden havde opponeret kraftigt imod, nemlig at der ikke var
regler for, hvor længe en fast pris skulle gælde. Protesterne blev omsider
taget til følge, og ved et nyt cirkulære af 9. maj 1971 blev det fastslået,
at prisen kunne reguleres for entrepriser eller dele af sådanne, der ud
føres senere end 2 år efter tilbudsdagen. Samtidig blev det præciseret, i
hvilke særlige tilfælde der i øvrigt kunne ske forhøjelser af den faste pris.