148 / 427
138
Hjemme og ude.
Lmt Land, fom naar fra Kinas Kyft
Til Øfterføens Grænfer,
Er, fom man mærker, fuldt af Brøft,
Men derimod lidt tomt paa Trøft,
I Nord og Syd, i V e il og Øft
Ej Lovens Haand man ænfer.
D e fæle Nihilifter gaar
Paa Jagt i Hovediladen
Er Loven nok faa ilræng og haard,
A t holde den man ej formaar,
Mens G
urko
fnakker, raik de fiaar
Plakater op paa Gaden.
Kan iligt i Rusland foregaa,
Hvor man har Knut og Strikker,
Saa er det ej at undres paa,
A t man hcs os gjør ligefaa;
— Med Grund ALBERTI klage maa,
Han ej fig føler fikker.
Fra T
auber
tog man bort hans Ven
Og ufortrødne Stiller:
Man myred’ falig BÆRENTSEN;
Kan kommer aldrig mer igjen ■,
Og fikkert trues Venftres Mænd
A f flere bitre Piller.
KORSØR er vorden en Ruin
For Venftres Avditorium.
Man ilagter Venftremænd fom Svin
Og
drukner dem i Brændevin,
Saa Staden fear fom S
zegedin
Vel fnart et Moratorium.
For hvert et nihilistifk S to f
Til Myrderi at ftandfe
Der dannes maa ved SCHUWALOFF
Imellem B o g ø d r o t t e n s Ho f
Og
B lSMARCK
Og
Fyrft
GO RTCHAKO FF
E n h e l l i g A l l i a n c e .
Ved Kaffen.
Fru Sørensen
Ja sødeste, bedste, kjærø, Mile
Fru Schrøder, jeg kan saa godt fcrstaa, at De I
Deres Hjerte er arrig paa mig, fordi jeg bar mødt
med Udeblivelse og Fraværelse saa længe og jeg
véd jo ogsaa at De henne bos Kammerassessor
Hurolerup forleden Aften var lige ved at prostituere
Dem — ja, forstaa mig vel, jeg siger ikke, at De
gjorde det, men kan, at De var lige ved, fordi De
lod som De havde været paa Udstillingen, og gav
Dem til at snakke om Ting, som De aldrig havde
set. Gud! det er jo saa undskyldeligt og det e?
saamæn slet ikke mere end hvad Recensenterne f.
Ex. ham Davidsen, der jo ellers er en pæn Mand
og skriver i et pænt Blad er kommen til, men Folk
er saa afskylige og saa ondskabsfalde, og jeg véd
f. Ex:,, at den lille Fru Knagerup, De véd — hende
med Vorten paa Næsen og de forlorne Krøller, som
De broderede en Sofapude til ved hendes Sølvbryl
lup i Fjor, hun sagde at De — ja nu har jeg glemt
hvad det var hun sagde, men det var nederdrægk J
og jeg synes De skulde give hende en ordeni r
Rivaf for det næste Gang De ses, men ser I' -s
Grunden har været at Sørensen har villet være med
og saa hver Dag naar vi er kommen ud har jeg
sagt: „Skal vi saa paa Udstillingen, lille Sørensen i
men saa bar Sørensen ikke villet, fordi han havdø
Stok med, som han ikke vilde give 10 Øre for at
lade staa og han iiar heller ikke villet lægge Stokken
saa længe det var saa koldt, og Frits Grønbæk har
heller ikke villet med, fordi han har havt travlf
med at indøve» sit andet Tenorparti i Dyrekantaten,
De véd den, de sang
paa
Kristiansborg forleden om
Bøflerne i Afrikas Ørkner og Kamelerne i Amerika
som blev saa slet behandlede og derefter har
h r
været i geografisk Selskab og gaar nu og spekuler
over Erslevs jyske Højderyg, som er gaaet i Stykker
og bleven til bare smaa Lyngbakker, der er klatti;;
hist og her omkring
paa
Landkortet og jeg har
selv meldt mig ind i Foreningen til den ædle Hun»
deavls Forbedring og havt saa travlt hjemme for