S_Punch_1879

135

vis Di vet aaverlave Dem tal aa Deres Arvinger til de

sildiste Slegter

Givet

Høirenihilistmorderforeningen

til

Venstremands Afskaffelse

for

Sore Valgkreds.

Venstres Kammertone.

Per, fevof den ægte Folkekraft er sporet

I fuldest Maal ved folkelige Tafler,

Hvor inspirert af Brændevins-Karafler

Af Folkeaanden fald man slaar i Bordet,

Hvor al Intelligens man har forsvoret,

Hvor man har ingen bedre Stemmegafler

At anslaa Tonen med, end varme Vafler,

Ér Søren Kjær som skabt at føre Ordet.

I Diskussion kan ingen Fordom hindre

Ham i at flaa sin Modparts rene Linned

Og blotte Verden et „zen-issenes* Indre.

Naar „Hammerslaget“ en Gang gaar af Mindet,

I Rigsdagstidende hans Ry skal tindre

Som den, der stundom flaade Berg til Skindet!

X I.

Er Søren Kjær det grove Elements

Repræsentant ved Folketingskoncerter,

I Venstres Rækker andre Kræfter er der,

Som dufter af en finere Essens.

Sankt Holstein stedse i sin Existens

Som Talsmand for dé sande Folkehjerter

Med Taler Folkets Øren flot beværter

fin, ja selv loyal Ingrediens.

Skøndt han og Søren ere Antipoder,

Er der dog et, hvori de tvende Ho’der

I sjælfuld Samklang sig hinanden nærmer.

Thi Søren Kjær af dyb Foragt er pærefold

For Fald med Ære, og hin Ledre sværmer

Ey heller for en Bane, som er ærefuld.

Overlampepudserens Dagbog,

Mandag.

Lady Tarluffe.

Som passede godt; For

di det var anden Paaskedag og det er et Stykke med Re

ligiøsitet og Moral; I . OgSjanne er saa uskyldig som et

Paaskelam og en Paaskelilje.

Der endnu er Knop.

den Knop var Fru Hennings, som kom, saas og sejrede;

Som der staar i Verdenshistorien.

Hvortil Petersen be

mærkede, talende op fra en Lem i Gulvet med underjordisk

Rest: «Lig Mærke tel de Severine, a saalænge det er ikke

Maaneskind saa lyser alle de Smaa; Stjærner paa Teatrets

Himmel aa blænner Øjnene, baade Kometerne aa Plann«-

terne aa de ganske bitte smaa i Balletten, som er Mæl-

gevejen aa de i Kaansten mere Ukendie sier a vi ka got

undvære Maaneskindet; Hvormed jeg mener Fru Hennings,

men som naar hun igjen glimrer ved sin Konsts Brilliaiit-

hed fordonkler alle di smaa Stjerner, der har debiteret be

grunnet i hinnes Fraværelse. Og jeg ville osse gærne

sammenline hinne med Solen, men kan ikke formedelst

Solen har inte Noet paa Teatret at gjere aa er Konsten

uvedkommende. Aa la vos nu ønske Severine, a vi igge

maa faa Formergelse igæn; Aa rød Plakkat.« Som vi dog

fik. Hvorover Petersen gik fra Foret og lod Spegesildene

ligge urerte saa Teaterkatten forspiste sig i samme senere;

Og blev daarlig, Hvorfor vi havde Bud efter Teaterlægen

og i Byraaet tales der om a vi skal ha en Teaterdyrlæge

ogsaa. Til Katten, Og Løven i Skærsommernatsdrørainen;

Der brændte, og til Statisterne. Men som vi neppe faar

Bevilling til. Men siden 1’ A. S c h o v a har faaet Oprejs

ning i London og Ros og gode Karakterer er Petersens

Humør igjen i Opgaaende; Fordi det er en Hæder for os

og en Fordel for hende saa skøndt vi, som Malle Knalle-

rup siger «suger paa Lappen i operativ Henseende« og

maa give den med Fru Erhart og Resten Debutanter hele

Mai Maaned, skal vi glæde os over at Andre kan glæde

sig over, hvad vi fer har glædet os over og in aaske igjen

kan komme til at glæde os over; En Gang imellem.

Pak

paa F o l k e t e a t r e t . Ogsaa af en Overskov, som

har været hos os; Og rejser paa Sekondteaterne for Tiden,

Men ikke kommer tilbage. Fordi han er for simpel til os.

Og forherliger dem paa Galleriet. Og Nyboder. Hvor

Dyden skjuler sine ægte Guldkorn indenfor Baadsm&ndens

tjærede Jakke. Og en Bogheker kan citere lange Stykker

af Sine Møllers salig Recensioner, Litteraturen vedkom

mende, uden at puste. Som Kolling gjorde med Anstand;

Alligevel. Men Julle Lumby-Lange-Hansen er fin Dame.

Og Dorf-Pedersen Baron; Og dølger under deres glimrende

Ydre og aristokratiske Manerer Siethedens bundløse Moras.

Og Fordærvelighed. Og Frøken Olsen og Fru Borchseuius

ere unge Piger med Yndighed, som den første gjer med

Natur uden Kunst og den anden med Kunst uden Natur og

vinder Bifald hos Kritiken; I «Nutiden ; Som er grinagtig.

Telegram.

K o n s t a n t i n o p e l , den 22de April. Efterretningerne

om, at de tyrkiske Tropper allerede ere paa Marchen for

at tilvejebringe betryggende og lovmæssige Tilstande i

Rusland, har endnu ikke faaet officiel Bekræftelse.

Der

imod anses det for afgjort, at Porten som et sidste Bevi»

paa Maadehold ferst vil henvende sig til Evropa med

For

slag om en blandet Okkupation af det russiske Rige,

for

at gjere Ende paa Landets retelose Tilstand, samt at gjen-

nemfere gavnlige

tidssvarende Reformer.