S_Punch_1879

140 / 427

130
Nu Sneen og Ifen fnart Løbepas faar,
Almanaken os Solikin og Varme jo fpaar,
Farvel da du Vinter med Storm og mod Slud!
Nu fætter man Blomfter og Frakkerne ud,
En grøn Kasfeking ta’er Alverden nu paa,
Dens Knapper er Crocus, gule og blaa,
Nu kommer den milde, den fclvarme Maj;
Ja nu er det Vaar! men — m an mæ r k e r d e t ej.
Alverden har Snue, Forkølelfe, Gigt,
Man kan ikke ret være Vaarblornft paa Sligt,
Det piner, det river, det bider og fvier;
Her hjælper ej Bramas Livs-Elixir,
Ej Lægernes Kunft mer man finder probat,
Saa tyr man til fidft til en Homøopath,
Og Piller han gi’er D ig af Sukkervandsdejg,
De hjælper faa godt, men— m a n m æ r k e r d e t e j .
I Tinget er Foraaret ogfaa paa Spil,
A f Knop en Finanslov fig udfolde vil
Og for at faa Blomften rigtig i Stand
Der fpares af Talerne ikke paa Vand.
Men Winthergjækkenes Tid er forbi,
Med Vinduesfordybninger o g Kompromis,
Grev HoLSTElN'fig vifer ubøjelig fejg,
Han er moderat, m e n - - m a i n m æ r k e r d e t ej.
Gertrude Koldbjørnsen og S kram , hendes
Juil ikke de blidefte Vaardage har, [Faær,
Den franik-norik-forikruede Bjørnfonike Stil
Er Skive for hver en Kritikers Pil.
Før midt ind i Bogen man rigtig er naaet,
Forgyldningen rent af Sankt Gertrud er gaaet.
sH egels V ovehals », Skram, ænfer Sligt ikke
- Nej,
Thi han er et Geni, men — m an mæ r k e r d e t ej.
Og i Presfen gjør «Nu t id e n » ftadig lidt Blæft,
Selv af «D agbladet » fik det jo nylig A ttell
For en hæderlig Plads udi Bladenes Rang;
D et tror jeg! VILHELMMøLLerl og K aUfmann !j
og B a n g !!!
Der er Grøde og Væ xt i det Trekløverblad,
Og for Faar er jo Kløver en koftelig Mad,
Ja men Bladet — der er dog et «aber dabei»:
D et bli’er bedre hvert Aar, men— ma n mæ r k e r
d e t ej.
Der er Grøde i A lt ; fra Kanalernes Bund
Stiger Bropiller op, det er Arbejdets Stund 1
Og derhamres, der bankes, der mures paa Kraft,
Og faa travlt har E h l e r s vift længe ej havt.
Ja Borg’mefter, han er en fortræffelig Mand,
Thi han (lider og (læber, faa ftærkt fom han kan,
Han er Sjælen i helé den Bro-Hurlumhej,
Der er Fut i den Sjæl, men — man mærker
d e t ej.
Ja min Tro er det Vaar! — Har ej D r a c hm a n n
ta’et fat
Og Baroner og Grever i Gabeftok fat,
je g tror nu, han ta ’er lidt for voldfomt paa Vej:
D e har Sans nok for Kunft, men — m a n
mæ r k e r d e t ej.
D et er Vaar! Derfor bort med Blæk og med Pen!
Vil Du med ud at hilfe paa Solen, min Ven!
Jeg .har funget til Ende min Vife for D ig,
Ja og Vifen er Vrøvl, men — m a n m æ r k e r
d e t ej.
En Postanvisning.
Jeg er det føjeligste og bøje­
ligste Menneske her paa Jorden, jeg
ril gjeme gjøre alle mine Med­
mennesker alt det Gode, jeg kan,
jeg beundrer alle Institutioner, ad­
lyder blindt enhver Åvtoritet og nærer
den dybeste Højagtelse for Alt,
som ender paa *—væsen*. Det er
ikke Noget at gjere Væsen af, det ved jeg godt, men
jeg har nu en Gang en Svaghed for de søde Væsner,
og jeg stakkels Væsen betragter dette «—væsen* som
noget meget væsenligt.
Men efter den sidste Streg, Posfcvæsonet har spillet
mig, hader jeg det, og jeg, som tidligere vilde have været
villig til paa hvilken som helst Tid og Sted at stille det
op paa et Postement, jeg har nu faaet et Posthorn i Siden
paa det, og- hvis det holder fast paa sit sidste Postskript,
vil det lægge mig i Graven og alle mine Postanvisninger
ville for Fremtiden blive posthume.
Forleden Dag sad jeg en Morgen paa mit Kontor
og havde lige havt den usædvanlige Glæde, at min Skrædder
havde betalt mig nogle Penge; i min Glædesrus fik jeg
det vanvittige Indfald at sende en Mand i Provinserne,
hvem jeg havde skyldt nogle Penge i de sidste 23 Aar,
disse pr. Postanvisning. Jeg faar fat i en filankst, ud­
fylder den, — den skulde lyde paa 461 Kroner, — sender min
Karl, som egentlig tjener hos Urtekræmmeren ved Siden af,
paa Posthuset med den og belønnede mig selv med en
Havannacigar til 8 Øre paa Grund af min Højmodighed.
Efter et Kvarterstids Forlob kom Karlen tilbage med
den Besked, at Anvisningen ikke kunde modtages, da den
yar galt stavet. Nu er det lidt flovt, naar man lever af
at skrive, ikke at kunne stave, og navniig at faa dette
revet i Næsen af Ens Karl, som ikke en Gang er Ens
egen Karl. Men jeg tog mig i det og sagde, som man
altid siger i lignende Tilfælde, hvor det er saa galt, som
det vel kan være, »at det var godt,» og saa gik han.
Jeg saa skamfuld paa Postanvisningen, Adressen var fejlfri
og *461, f i r c h u n d r e d e o g e e n o g t r e d s i n d s t y ve*
syntes mig heller ikke galt stavet
Jeg gik over Gangen til min Bogholder, som egentlig
er Bogholder hos Grossereren skraas over for, men da vi
har boet iigeoverfor hinanden i flere Aar, kalder jeg ham
m in Bogholder, og beder ham skrive en Postanvisning
paa 461 Kroner for mig — den gamle Anvisning vi6te
jeg ham af Undseelse over min Uvidenhed ikke. Han
gjorde det, jeg fik fat i Urtekræmmerens Karl, som egentlig
er min Karl, og belønnede mig selv med en Sodavand i
Anledning af min Fiffighed.
Efter en Kvarterstids Forløb kom Karlen tilbage og