137 / 427
127
Fru Schrøder, hvor det Stykke er net og renligt og
Gemysen kunde godt være Juleattraper alt sammen,
saa pænt er det skyllet af. Saa er der en tredie
A n d e r s e n , men ham véd jeg ikke Noget om.
B a a g ø e kjender de jo saa godt, saa ham springer
vi over. Men Ba che maa De høre Noget om for
hans Malerier faar man Lyst at hænge paa sin Yæg,
som Emil Bloch siger, især det dejlige Stykke, hvor
den lille Pige kommer ind med Gebnrsdagschokoladen.
Næst efter Kaffe holder jeg mest af Chocolade og
jeg kan forsikre Dem for, søde Fru Schrøder, at jeg
fik den voldsomste Lyst til at være med i dette
Chokoladeselskah
og,
rigtig slaa en Passiar af med
Fruen
og
de søde
Børn,
ja kjønne er De jo ikke,
men De kan jo
godt være artige
alligevel. Efter
Bache
kommer B e r g s ø
med
Blomster og Frugter.
Jeg synes bedre om
hans Romaner.
B i l l e
har
Maa-
neskin og Stjerner og
B l a c h e
et stort Dampskib
som jeg ikke kunde
holde
ud at se paa, fordi det
vakte saamange
Erindringer,
at jeg var færdig at
blive søsyg, saa livagtig
var
det, og jeg syntes næs
ten man kunde lugte Bøfstegen ombord og den
varme Olie fra Maskineriet — uha! Saa springer
vi Bless over og gaar til Carl B l o c h , som De kan
tro er dejlig, især hans Altertavle, men som jeg ikke
kunde nyde rigtig fordi jeg kunde ikke komme langt
nok fra den og blev ved at rende baglænds til jeg
satte Ryggen mod Jericbaus Hector og Menelaus der
slaas og saa kom der strax En i rød Uniform og
bad mig værs’god lade være og det er en stor Skam,
de har sat alle de gamle lemlæstede Figurer uden
Arme og Ben, som de kalder Antikker derop i Salen,
ellers kunde man maaske se Altertavlen fra den Kant
nu kan jeg ikke sige Noget om den fordi jeg var
for nær ved hele Tiden, men Sine Møller klarer den
jo nok paa en eller anden Maner og fortæller, hvor
for den er dejlig — for dejlig er den naturligvis.
Men Nr. 30, „Et Køkkenbord“ kan De tro jeg var
glad ved. Det kunde for Resten ogsaa godt være Al
tertavle, og forestille det store Fiskedræt, men det er
dog bedre som det er, og det var da nok værd at hænge
paa sin Yæg, især i sin Spisestue, for saa behøvede man
saamæn ikke at give nogen Fiskeret til Middags
gilderne.
De kan ikke tro hvor det Torskehoved
er følt og naar man ser Kaalen forstaar man først
hvad for en Kaalerist Danmark ejer i Bloch. Men
Nummer Et er dog lir. 31 „Karen“. Hun er rig
tignok yndig og sikke Fløjl Kjolen er af og sikken
en Ramme!
Og
hendes Haar er det pure Guld saa
hun næsten ser ud som om hun kunde være et
Bara af Fru Jerichau og det tror jeg virkelig, at
hvis
Bloch og Fru Jerichau vilde slaa sig sammen
og gaa i
Kompagni, saa kunde de overstraale Alle
de Andre for de To véd hvad der gjør Effekt og
det kommer naturligvis af at de er saa verdens
berømte
i
alt Fald i Evropa. Ja søde Fru Schrøder
jeg kan se
paa
Deres Øjne at nu er De for an-
strængt til at hør
8
mere
i
Dag, saa lægger jeg et
Æselsøre ved
Bl och
og gaar videre næste Gang.
Farvel og Tak for Kaffe.
Amagerlands Lyksaligheder.
Motto
: Han ser paa mig med Øjne blaa —
. -
(isn S ø n d a g p a a A m a g e r).
Per ude, Østen for Amagerbro,
fHersker jnst ej en idyllisk Ro;
Thi skabte som Nederlændere
Befolkningens Flertal ej længer man sér ;
Den ter sig paa gammel nordisk Maner
Som Bersærker og Beltespændere.
I Birket den stakkels Fru Themis faar
At leve i næsten bismarkske Kaar
Og maa knække de haardeste Nødder;
Og Grunden man sagtens tænke sig kan,
Thi Jordbunden ude paa Amagerland
Er særlig gunstig for „Rødder“.
/ Med Juraen staar det, som anført, slet;
Den gyldne Sætning, at Magten er Ret,
Hører heri til Hovednummei’ne.
Dog dyrker man Medicinen des mer,
'*$1
1 Tandlægefaget Ge-Bisser man sér,
Som Godtfolk gi’er gratis paa Gummerne.
Spiritisme studeres med Fynd og Klem,
Tidt følges af Bankeaander man hjem,
Til vantro Sjæles Belærelse.
Og ofte Beviser man faar i sit Syn
For, at andre Steder der er, end paa Fyn,
At „Folkebank“ har sin Tilværelse.
I Nattens Stilbed saa vel som ved Dag
Gjør Ribbensstød, Skaller og Kværketag
Paa hver fredelig Mægling strax Kaal.
Det maa ligge i Sproget, da mangen Person
Benytter alene til Konversation
Et Slags Maal, som kaldes for Slagsmaal.
Paa Vejen til Dragør og Kongelund
Man taber let baade Næse og Mund,
Hvis man ej er saa heldig at undfly.
Og afgjort dét er, at for alle dem,
Der ønsker at komme helskindede hjem,
Er Sundby skam ikke en sund By.
Den Stakkel, der føler sig . dansk i Sind“
Cg gaar sig en Tur „i Maaneskin“,
Skal ej sig forlade paa Heldet.
En proper Næve den Indfødte slaar,
Og før han det aner, en Lussing han faar,
Saa flad som Amagerfælled.
Men Politiet? Ja over dets Færd
Man ikke skal „bryde Staven“ her,
Det er a’magret nok, vil man mene,
Men høje Regering! afhjælp vor Trang
Og bring os en Livsforsikring i Gang
Eller sæt en Kulturkamp i Scene.