Previous Page  137 / 427 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 137 / 427 Next Page
Page Background

127

Fru Schrøder, hvor det Stykke er net og renligt og

Gemysen kunde godt være Juleattraper alt sammen,

saa pænt er det skyllet af. Saa er der en tredie

A n d e r s e n , men ham véd jeg ikke Noget om.

B a a g ø e kjender de jo saa godt, saa ham springer

vi over. Men Ba che maa De høre Noget om for

hans Malerier faar man Lyst at hænge paa sin Yæg,

som Emil Bloch siger, især det dejlige Stykke, hvor

den lille Pige kommer ind med Gebnrsdagschokoladen.

Næst efter Kaffe holder jeg mest af Chocolade og

jeg kan forsikre Dem for, søde Fru Schrøder, at jeg

fik den voldsomste Lyst til at være med i dette

Chokoladeselskah

og,

rigtig slaa en Passiar af med

Fruen

og

de søde

Børn,

ja kjønne er De jo ikke,

men De kan jo

godt være artige

alligevel. Efter

Bache

kommer B e r g s ø

med

Blomster og Frugter.

Jeg synes bedre om

hans Romaner.

B i l l e

har

Maa-

neskin og Stjerner og

B l a c h e

et stort Dampskib

som jeg ikke kunde

holde

ud at se paa, fordi det

vakte saamange

Erindringer,

at jeg var færdig at

blive søsyg, saa livagtig

var

det, og jeg syntes næs­

ten man kunde lugte Bøfstegen ombord og den

varme Olie fra Maskineriet — uha! Saa springer

vi Bless over og gaar til Carl B l o c h , som De kan

tro er dejlig, især hans Altertavle, men som jeg ikke

kunde nyde rigtig fordi jeg kunde ikke komme langt

nok fra den og blev ved at rende baglænds til jeg

satte Ryggen mod Jericbaus Hector og Menelaus der

slaas og saa kom der strax En i rød Uniform og

bad mig værs’god lade være og det er en stor Skam,

de har sat alle de gamle lemlæstede Figurer uden

Arme og Ben, som de kalder Antikker derop i Salen,

ellers kunde man maaske se Altertavlen fra den Kant

nu kan jeg ikke sige Noget om den fordi jeg var

for nær ved hele Tiden, men Sine Møller klarer den

jo nok paa en eller anden Maner og fortæller, hvor­

for den er dejlig — for dejlig er den naturligvis.

Men Nr. 30, „Et Køkkenbord“ kan De tro jeg var

glad ved. Det kunde for Resten ogsaa godt være Al­

tertavle, og forestille det store Fiskedræt, men det er

dog bedre som det er, og det var da nok værd at hænge

paa sin Yæg, især i sin Spisestue, for saa behøvede man

saamæn ikke at give nogen Fiskeret til Middags­

gilderne.

De kan ikke tro hvor det Torskehoved

er følt og naar man ser Kaalen forstaar man først

hvad for en Kaalerist Danmark ejer i Bloch. Men

Nummer Et er dog lir. 31 „Karen“. Hun er rig­

tignok yndig og sikke Fløjl Kjolen er af og sikken

en Ramme!

Og

hendes Haar er det pure Guld saa

hun næsten ser ud som om hun kunde være et

Bara af Fru Jerichau og det tror jeg virkelig, at

hvis

Bloch og Fru Jerichau vilde slaa sig sammen

og gaa i

Kompagni, saa kunde de overstraale Alle

de Andre for de To véd hvad der gjør Effekt og

det kommer naturligvis af at de er saa verdens­

berømte

i

alt Fald i Evropa. Ja søde Fru Schrøder

jeg kan se

paa

Deres Øjne at nu er De for an-

strængt til at hør

8

mere

i

Dag, saa lægger jeg et

Æselsøre ved

Bl och

og gaar videre næste Gang.

Farvel og Tak for Kaffe.

Amagerlands Lyksaligheder.

Motto

: Han ser paa mig med Øjne blaa —

. -

(isn S ø n d a g p a a A m a g e r).

Per ude, Østen for Amagerbro,

fHersker jnst ej en idyllisk Ro;

Thi skabte som Nederlændere

Befolkningens Flertal ej længer man sér ;

Den ter sig paa gammel nordisk Maner

Som Bersærker og Beltespændere.

I Birket den stakkels Fru Themis faar

At leve i næsten bismarkske Kaar

Og maa knække de haardeste Nødder;

Og Grunden man sagtens tænke sig kan,

Thi Jordbunden ude paa Amagerland

Er særlig gunstig for „Rødder“.

/ Med Juraen staar det, som anført, slet;

Den gyldne Sætning, at Magten er Ret,

Hører heri til Hovednummei’ne.

Dog dyrker man Medicinen des mer,

'*$1

1 Tandlægefaget Ge-Bisser man sér,

Som Godtfolk gi’er gratis paa Gummerne.

Spiritisme studeres med Fynd og Klem,

Tidt følges af Bankeaander man hjem,

Til vantro Sjæles Belærelse.

Og ofte Beviser man faar i sit Syn

For, at andre Steder der er, end paa Fyn,

At „Folkebank“ har sin Tilværelse.

I Nattens Stilbed saa vel som ved Dag

Gjør Ribbensstød, Skaller og Kværketag

Paa hver fredelig Mægling strax Kaal.

Det maa ligge i Sproget, da mangen Person

Benytter alene til Konversation

Et Slags Maal, som kaldes for Slagsmaal.

Paa Vejen til Dragør og Kongelund

Man taber let baade Næse og Mund,

Hvis man ej er saa heldig at undfly.

Og afgjort dét er, at for alle dem,

Der ønsker at komme helskindede hjem,

Er Sundby skam ikke en sund By.

Den Stakkel, der føler sig . dansk i Sind“

Cg gaar sig en Tur „i Maaneskin“,

Skal ej sig forlade paa Heldet.

En proper Næve den Indfødte slaar,

Og før han det aner, en Lussing han faar,

Saa flad som Amagerfælled.

Men Politiet? Ja over dets Færd

Man ikke skal „bryde Staven“ her,

Det er a’magret nok, vil man mene,

Men høje Regering! afhjælp vor Trang

Og bring os en Livsforsikring i Gang

Eller sæt en Kulturkamp i Scene.