S_Punch_1879

126

Humante.

( 6 f t e r „ g ifle r n e " .)

■■ —

" 'i - Wk

y / ' \

'—

Jj - S k ' 4

chiben « ^ ø g é b r o ö anbm fern Çelfl

Jtbdb

@aa ianfcfulb.

£ a n ø © inb bar vox p o p u ii, ren ÿat $ar,$ @ f« l

£> bcgi big, m in $ e n for ben flemme $ 9 Î f t * i n .

$ibrn « ê c g S f c t o rneber meb S o lH H a b

3 33enfîre0 SBattb.

S)a

§«beb’

f)in

£ebte fig

cp af bets 35ab

O ,

»egt big, m in 35en, for ben fiemme ^ o l f t c i n .

i n S c b r e ftg op af 33attbri ffeb,

¿eHcebt af S a n g .

^ a n ø -Øje bar ffcetíígi, Î)anê Sale bar fob

O , bogt big, m in ÎOen, fer ben flemme « f r o l f t e i n .

w£iben ^ o g ø b ro , bit ^*oííefcía& 9îat og S a g

Sßig U to gi’er!

2SH fje rte Panbfm «giet fier goïfetë ©ag

ÎD u m ffe mtg fu n bin fne^Pibe

$ a a S5anbmanbø S ro ,

©aa gaa Pi íilfammen i aSalgfampcnS ?arm

JÇra

ro tií Æ rø.

Siben <§øgébrø, mit ¿8ts$ 6ag betê fUïaber og ©?<rf

@r fcføbt og om t,

©anbfjeb er mit 9iaön, min ufunflkbe ©jctl

geragter © fro m t!"

„ O g er big m in & tm for öot arme ©ag

S il £ tp jl »8 $ 0 ,

2)em Begge t o ."

£ a n traf liben « Ç o g i b r o til Söanbgang af ©fceb,

©lab peb fîn © ötg.

•ønné © rin bar billigt, men 4??g$f>re,

t'an

8r&&

©aa pnfeltg.

Ö , oogt big, min SBen, for ben fiemme

e l f t e i n .

Ved Kaffen.

> f *øtøi

Fru Sørensen.

Ja søde Fro Schrøder, her har

De mig saamæn allerede igjen, for man skal være

tro mod sine Venner, som Frits Grønbæk sagde da

han roste „Natidsbilleder“ i Dagbladets sidste Løs

gænger-Artikel, som De jo nok kunde se var af

Frits og ikke af denne hersens Bang, som jo kun

faar Lov til at gaa løs i „Nutiden“, hvor han har

Kauffmann til at passe paa sig, og der var saa hje-

deligt hjemme idag, fordi Sørensen sad og læste

Skakspil og Petrine studerede Gjertrud Coldbjørnsea,

der skal være saa yndig, men som jeg ikke bar læst

fordi Petrine siger den er altfor uanstændig for ea

gammel Kone som mig, og nu har jeg taget Kata

logen med for at sætte Dem ind i Udstillingen, hvor

jeg for Resten endnu kan har været to Gange, men

jeg havde Frokost med i min Sypose, som jeg spiste

inde hos Akvarellerne, hvor der Ingen kommer, saa

kunde jeg jo holde længere ud end de fleste.

Lad

os nu begynde med Begyndelsen! Der er først

Å a g a a r d , ikke Oste-Åagaard, men ham, De véd

med Solen, der skinnede paa begge Sider al Træerne,

og hos Åagaard er der al Tid Sol og næsten ingen

Stjerner — ja for saadanne Stjerner véd De jo nok,

søde Fru Schrøder, betyde ikke noget Godt. naar

de findes i Kataloger. Efter Åagaard kommer A n 

c h e r med tre Stjerner, ligesom en Søofficer, og han

har lavet et dejligt Stykko, Nr. 9 „To unge Piger,

som tale med Beskueren“ og det roaa jo være van

skeligt for dem bestandig at at skulle finde paa

Noget at sige til alle de Mennesker, der kommer og

ser paa dem og til mig sagde de heller ikke et

Muk, men lo meget forlegent og saa blev jeg ogsaa

Sov paa deres Vegne og gik. videre. Saa følger der

efter And e r s e n , ham De véd man kalder Sne-

Åndersen, skønt han hverken har skrevet Snedron

ningen eller Snemanden, som er af den gamle An

dersen, ham der skal en Buste af, men denno Kerre

maler al Tid Vinterbilieder og har et voldsom koldt

et jeg véd ikke om det er fra Frysenborg eller fra

Søtorvet, men jeg er bange for, at der ikke er

Nogen, der kjøber det, før det bliver varmere i

Vejret. Saa holder jeg ’paa den anden And e r s e n ,

som har malet et dejiigt Stykke, Nr. 18, med en

Mængde Gemyse paa, og en ung Pige, der lige er

kommen fra Bal og ikke har faaet Dragten af endnu,

men er gaaet lige hen i Boden for at kjøbe Grøn-

laagkasl til Middagen og det har Andersen malet

for at vise at man godt kan gaa paa Bal og dog

blive en god Husmoder, og det véd jo baade De og

jeg, han har Ret i, og saa kan De ikke tro, søde