141 / 427
131
skulde hilse og sige, at nu var den meget værre. Jeg «aa
pna Earlen, saa paa Anvisningen, der stod tydeligt og
nydeligt » f i r e h u n d r e d e og en og t r e d s » , sagde for
anden Gang, at det rar godt, skjøndt Earlen havde sagt,
det var meget værre, og saa gik han.
~
Jeg kom en Snaps KognaJc j Sodavandet og gav mig
til at spekulere over Postvæsenet i Almindelighed og dette
Postfaktum i Særdeleshed.
Lidt efter tog jeg Mød. til mig og gik ind til min
Fnldmægtig, som egentlig er Fuldmægtig henne hos Fabri
kanten paa Hjørnet, men då han flyttede ind ved Siden af
mig iforgaars, kalder jeg ham min Fuldmægtig, og beder
ham skrive mig den omtalte Postanvisning — de to tidligere
omtalte omtalte jeg af Undseelse over at skulle blotte mig
og min Bogholder ikke. Han gjorde det, jeg fik fat i min
Karl, som egentlig er Urtekræmmerens Karl, og tog paa
en Frisk en frisk Cigar for at honorere min egen Ud
spekulerthed.
Denne Gang varede det kun ti Minutter, inden Karlen
kom hjem. Fuldmægtigens Anvisning var ogsaa kasseret,
jeg sagde som for til Karlen? at det var godt, og trøstede
mig selv mød, at det kunde blive godt en Gang endnu.
Jeg kom en Snaps Kognak til i Sodavandet, tog
Postanvisningen i Haanden, læste » f i r e hundr e de o g
e e n « g t r e d s » , vendte og drejede den, men kunde ingen
Fejl finde.
Heldigvis kom min Vpn Jørgensen i det Samme ind ad
Døren — jeg kalder ham min Ven, fordi han ingen anden
Titel har, han er nemlig meget ung og ikke Noget, det
vil sige, han er nok Noget paa et Kontor, men det regner
jeg ikke for Noget — ; i en Fart slugte jeg de tre tid
ligere Anvisninger og bad ham gjere mig den Tjeneste at
udfærdige en saadan Anvisning for mig, der var noget
Galt ved min Haand, sagde jeg, ved min Hjerne, burde
jeg have sagt.
Med den Forretningsdygtighed, son kun
det, at indtage en saa ansvarhavende Stilling som den at
være Noget paa et Kontor, kan forlene En med, udstedte
han den atrax uden et Sekunds Betænkning. Jeg fik paany
fat i Urtekræmmerens og min Karl og sendte ham afsted.
Syv Minutter efter havde jeg ham igjen, Anvisningen
Tar ikke bleven modtaget, fordi der stod: f i r e h u n d r e d e
s ex ti
eja.
Jeg kastede Karlen ned ad 40 Trappetrin, gik
ind paa mit Værelse, kom én Snaps Kognak til i Soda
vandet, gav mig igjen til at spekulere over Postvæsenets
Postulater om Fejlstavning, gik ned og samlede Karlen op
og bad ham gaa hen og hente min Fætter.
Min Fætter kom strax ■— jeg kalder ham min Fætter,
fordi vore respektive Fædre næsten ikke vare i Familie
sammen —, skrev Anvisningen for mig og gik. Med
Møje fik jeg Karlén, som egentlig burde være min Karl
Nihilismen.
MeHem P e t e r s b o r g og Vo l g a
Tages daglig pæne Folk a’
Dage uden mindste Naade
Paa en fræk og lumpen Maade.
Fra det sorte til det hvide
Har er Jammer knn og Kvide.
Disse fiele Nihilister
Spænder Buen, til den brister.
Grumme, hjerteløse, frække
Lade de sig ej forskrække:
Politiets Matadorer
De med Dolke gjennemborer.
Ja, man ser, at Mørderskarea
Ej vil skaane selve Czarenl
Heldigvis er han i Live,
Skøndt han nys blev gjort tii Skive.
Som han anden Faaskemorgen
Slikked’ Solskin tæt ved Borgen,
Kom sin onde Skæbne fristendø
Nihilisten nihilistende.
Sin Revolver frækt han lader,
Og han skød paa Landets Fader,
Medens han paa Russisk kvad saa:
•Nu skal dif din varme Mad faa 1»
meget snarere end Urtekræmmeren«, da han gaar mange
flere Ærinder for mig end for ham, til igjen at
gaa
hen
paa Kjøbmagergade.
*
Efter fera Minutters Forløb var han tilbage, smed
Anvisningen paa Gulvet og svor paa aldrig mere hverken
i dette eller det andet Liv at gaa paa P osthu et med
Postanvisninger. Som Svar herpaa kylede jeg ham ned ad
63 Trappetrin, lukkede min Der af, kom to Snapse Kognak
i Sodavandet og læste: f i r e h u n d r e d e o g s e k s t i en.
Da fik jeg en lys Ide, jeg gik hen og hentede et af
de Bybude, der staar ved rostgaarden, jeg tænkte »om
6aa, han kunde inaaske have hert Noget om, hvordan der
skal staves, han staar Postvæsenet saa nær.
Han var
meget villig t i l , mod Betaling at skrive Anvisningøn og
selv gaa med den. Med uforstilt Nyagjerrighed kiggede
jeg over hans Skulder, og da jeg saa ham skrive: f i r e
h u n d r e d e e e n og t r e d s , sagde jeg strax til mig selv:
•Ja naturligvis! Der har vi det! det var ogsaa rigtig
dumt, at Ingen af os var falden paa det!»
Efter at to Minutter vare gaaede, vendte han tilbag«
med Tilkendegivelse af, at nu var det snart rigtigt, nu
manglede der kun »tyve», var et »e» form egetog et »og»
for lidt.
Jeg bad Herren bevare min Forstand, og da jeg ikke
vidste om det *e*, der var før meget, f. Ex. »kulle tages fra
•hundrede,* saa det blev »hundred,» eller hvor det »og«
og »tyve* der var for lidt, skulde »ætte» ind f. Er. mellem
fire og hundrede, saa det blev fireogtyvehundrede, saa
sammenkaldte jeg alle de 36 Familier, der bor i Hus sammen
med mig til et Familieraad, ogefter at
en urimelig
lang Tid var bengaaet for at forene demodstridende An
skuelser, korn vi endelig til det Resultat at skrive: f i re -
o g hu nd r e d e og een og s e x t i t y v e , men end ikke det
tilfredsstillede Postvæsenet, der tvertimod ligend erklærede
det for Vanvid.
Jeg kan godt for3taa, at man ikke kan benytte enhver
Skrivemaade, saaledes vilde det f. Ex. let give Anledning
til Misforstaaelse, hvis en Mand, der skulde skrive en
Postanvisning paa 43, istedetfor gav en Anvisning paa
•Fyrretræ,» ligesom jeg heller ikke tror, at det er Post
væsenets Mening, at man skal stave Tyveknægte som
Totiknægte, det vilde, som min Værtinde siger, blive en
rar toti frutti, men jeg vilde være overordenlig taknemmelig,
hvis en eller anden Videnskabsmand vilde udgive en
Ledetraad eller letfattelig Postanvisning i den nye Post-
skrivning, eller hvis en eller anden Pædagog i Lighed
med de rundtom i Landet oprettede Kostskoler vilde
oprette en Postskole, hvor den af Postvæsenet appro
berede Skrivemaade skulde danne Grundlaget for Under
visningen.
Men det fule Anslag fejled',
Og Misdæderen blev neglet;
politiet endte Tvisten,
Trodsed’ Magt og Nihi-Listen.
I Kasjotten blev han puttet,
Hvor han sagtens bliver, knnttet,
Til ban røber de forsorne,
Gudsforgaaene Sammensvorne.
Mén hvad vinder Nihilismen
Vel til sidst ved Terrorismen?
Hvert efc Frihedshaab indmuret
Har flet nu véd — Diktaturet.
Mor a l :
Fremskridtsmænd,til Daad beslutted’!
Gjern Stiletten, spar paa Krudtet!
I kun rammer, saa det »vier
Ed e r s e g n e Teori er.