156 / 427
146
Den glade Verden, fom var mødt i Fjor
I Fred paa Induftriens Enemærker,
Gaar atter frem i Aar i samme Spor
Og ikaber nye Fredens Underværker.
T y f k l a n d gaar foran, fom fig hør og bør;
Som en Kulturforfægter g i’er det Rollen.
Nu maa det feje for fin egen Dør
I Rismarks «Tollhaus» med hans Lov om Tolden.
B r i t a n i a har trolig Tiden brugt
Og har fin ftille Husflid kun for Øje;
Heri det har et hjemmegjort Produkt:
En nylig banket Zulukaffertrøje.
I F r a n k r i g færdes Mængden fom befat
For Kommunarderne med Pomp at ære.
Til fidft Galejerne bli’er overladt
Til pæne Fol k; — et Sted ikal de dog være.
Hvad vil dog Gallien paa den Galej?
Med Mordbrandsheltedaad at lege Skjul! Uh!
— Mon ikke Republiken er paa Vej
Tilfidft at hente L u l u hjem fra Z u l u ?
I R u s l a n d hos den ftore, hvide Czar
Bli’er Kommunismen rødere og rødere,
E t rigt forfynet Udvalg der man har
A f ægte Mordere med (Dolke-)Stødere.
B u l g a r e r n e fik valgt en B e r g til Drot.
Det var dog ingen C h r e f t e n , men en B a t t e n -
B e r g l
Endfkøndt for hin fiigt havde været g o d t ;
— Du faar dog næppe her Minifterhatten, B e rg !
E t Spørgsmaal, der fom «brændende» blev brugt,
Var nys K h e d i v e n s Statskup i K a i r o .
Som hift vort eget «brændende» blev {lukt
A f K a a l u n d og af S c h a n d o r f f hos K a b i r o .
D o g «Vaarluft» har vi nu i Land og Stad.
Ved Hjælp af varme «Solglimt» Isen tør op.
I Graad kun fmelter H ø g s b r o s Folkeblad:
Hans gyldne Æra hører op med H ø r u p .
- < S >
Fru
Sørensen:
Ja søde Fru Schrøder jeg ved
virkelig ikke rigtig, hvoidan jeg skai fortsætte, fordi
der er saa mange Metboder foruden Drachmanns, der
er Berlingskes og Langes og Møllers og Lange-Møllers
men som jeg ikke kjender endnu fordi han ikke har
skrevet Noget om Udstillingen, men siddet og kompo
neret en ny Opera, som gaar paa Casino og hedder
„Kukkuk!“ eller saadan Noget, saa jeg tror det er
bedst at vende tilbage til den alfabetiske med Spring
i og Tillæg. Se jeg slap jo roed B l o ch , som er
vor største Konstner og som faar sine Billeder
solgt til Galleriet førend de er malte hvad der kan
være svært nok for mange af de Andre bagefter og
den næste er Bøgh som nok maler for Zoologisk
Have og Dyreforeningen, saa han kan sagtens
men det bedste af hans Stykker synes jeg dog
alligevel er Nr. 57, det med de tre og tyve
Egern der vrimler op og ned ad et Grantræ og det
minder mig saadan om Abeburet en Søndag For
middag naar de smaa Dyr er rigtig livlige og faar
Nødder.
Derefter er der Frøken Vi l h e l mine
Bang i Tillæget som bar malet Nr. 379 „Et Atelier“
hvor Fotografen erpeaet ud og hans lille Dreng har
faaet fat i sin Farvelade og smurt baade Møbler og
Vægge og sig selv over med de dejligste kulørte
Farver og det maa skam have været vanskeligt at
gjengive alt det Malerarbejde den lille Dreng har
gjort der men han faar da nok Ris, naar Fotografen
kommer hjem og ser det. Saa kommer Ca r l s en
— ogsaa af Tillæget — og det var Noget for Dem
at se Fru Schrøder, for det er et Kaffebord med
en Maskine, som for Resten kunde være bedre pudset,
men Kopperne er realistiske, det er rigtige Udskuds
kopper fra Aluminia med skæve Hanke paa. Og
Bordet helder en lille Smule, men saa kan man bedre
se op ad det. Det er et rigtigt Stillebordberisstykke
hvor Personerne er Staffagen men gjør godt i Land
skabet alligevel. D a ls g a a rd har læst sin Drachmann
kan man da se, for ligesom Drachmann synger „Hvor
Dævlen bliver Jollen af!“ saadan sigerDalsgaard „Hvor
Fanden bliver Tøsen af!“ og det har Drachmann ogsaa
paaskjønnet hos Dalgaardi sin Kritik fordi han holder
nok af at blive citeret, undtagen af Erik Bøgh.
Derimod holder jeg ikke saameget af Nr. 65 „Fra
Samlingen“ paa Sorø, fordi jeg. synes den stakkels
Mand, der staar dér mellem Glasburene ser ud som
om ban kjedede sig saa ganske forskrækkelig, saa
det er underligt han ikke er gaaet fra Samlingen
for længe siden. Det er slemt Dorph ikke har
malet nogen Altertavle i Aar for jeg vilde saa gjerne
give Juliane et Fotografi til at hænge over hendes
Skrivebord til hendes Fødselsdag og det er Dorpb’s
Altertavler saa kjønne til, men der er nogle smaa
Dorpbgeschichter af ham, som er mildest talt øndiga