S_Punch_1879

147

med en lille Gaasepige og en lille Fiskerdreng, der

elsker hinanden, men ikke véd af det, fordi de

hænger for langt fra hinanden, og den lille Gaase

pige staar og ser ud over det bare, bare Vand og

den lille Fiskerdreng sidder og laver et lille Skib

til at sejle hen til hende i over den store, store Sø

Nr. 75, hvor Klipperne er af Sandkage, som Bøl

gerne pisker det dejligste Flødeskum op ad. Det

er nemlig hvad man kalder idyllisk og det er det

ogsaa hos Ex ne r , hvor Fanøboerne staar og morer

sig over at se, hvor pæne og polerede de er komne

til at se ud i Olie, og saa springer vi lige over til

H e l s t e d , som er en af de mærkeligste, fordi ban

er i Færd med at skabe en ny Skole.

kan nok huske fra for mange Aar siden, søde

Fru Schrøder,

at der var de Brunette og

de Blonde.

Helsteds Tilhængere vil komme

til at hedde „de Graasprængte“ eller „de Melerede“

men De véd, hvad Franskmanden siger, eller

maa-

ske har jeg hørt det af Kaufmann, men saa er det

jo ogsaa efter det Franske, at i Kunsten er ethvert

Genremaleri tilladt undtagen de kjedelige, og det

morsomme ved Helsted er netop at han er kjedelig

naar han vil være morsom, og det er jo kjedeligt

nok for ham, men morsomt for os andre, men ser

De, Sagen er, at han har faaet den Ide, at der til

et Maleri hverken hører Farver eller Tegning eller

noget som helst andet end Rammen og Lærredet og

saa at der staar Axel Helsted i Kataloget, og maa-

ske driver han det til at han mener Navnet alene

kan gjøre det, ja der er flere af den Skole og jeg

vilde ønske at Helsted vilde lade sig kurere af sin

egen Landsbydoktor, hvis han eilers dur til Noget,

han ser mig alt for meget ud til at være Horaøo-

path. He nn i n g s e n : „En Dillettant“. Det er han

ikke selv, og heller ikke Fru E l i s a b e t h J e r i -

chau -Baumann . Ja se hende kan De frit rose,

søde Fru Schrøder, for hun er al Tid sig selv, og

desuden kjender De jo baade „Kaskjetta“ og hende

„Echolo“ fra Illustreret Tidende og Gud véd om der

ikke ogsaa kommer nogle i „Nutiden“ eller som Olie

tryk, som de maa være rigtig gode til, men desto

værre, baade Havfruen og Fiskerpigen er der ikke,

De kan tro man savner dem, det er næsten som

om man havde taget Noget væk, som hørte til, f.

Ex. en af Mændene i de røde Uniformer. Gud |

maa vide om Havfruen maaske er dreven i Land

et eller andet Sted, saa vil jeg da ønske bun snart

maa blive flot igjen og i den Tid maa vi trøste os

ved Nr. 138, „Bedstemoders lille Lili“, som nok

kan voxe op til Havfrue og Finnepige med Tiden,

naar hun bliver lagt godt i Blød i rette Tid. Saa

er der det store Landskab af Kaptain Jakobsen, som

forestiller Sardes, De véd, hvor man faar Sardiner

fra, og hvor Sardou er født og andre Sardonikere,

som jeg ikke husker i Øjeblikket, og hvor Perser

kongen Dromedarius med Jaspis og ham Særkses

drog ud fra, da de vilde tage Grækerne fra Tyrkiet,

men de slap heldig ud af Persen alligevel og blev

hverken persiflerede

eller personificerede

den

Gang, men blev ved at være Joner, hvad der jo var

en Lykke, for hvad skulde der ellers være bleven

af Kunsten og især af Kritikerne og saa siger vi

Stop for denne Gang og der er nok heller ikke

mere paa Deres Kaffekande, søde Fru Schrøder, for

ellers havde De vel nok budt mig en lille Kop til. Farvel!

Af Zahles utrykte Sange.

IX. B e v

s o r e r n tf.

Slaa Strængen Du gamle Ha r p e n i s t !

Sejr vi vandt.

Den Post, som liden Hø g sb r o har mist’,

Hø r u p fandt.