Previous Page  181 / 427 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 181 / 427 Next Page
Page Background

171

Fra

S&rensen,

Ja i Dag er Deres Kafe ved

God dejlig søde Fru Schrøder, og De bar ikke spædt

den nær saa stærkt, som De plejer og det er ogsaa

Synd, for bvad der er ægte, det skal være ægte lige­

som Kafferne nde hos Leonard fra Kong Sætafvejens

Livkorps, som man da kan høre paa ikke er svær­

tede Negere ovre fra Amerika, hvor de bor og har

den Kappestrid med Englænderne om Kap, og Gud

hvor de var grinagtige, men jeg tror dog Leonard

kommer til at hitte paa noget Andet, hvis han vil

konkurrere med Tivoli og det gjør han ogsaa nok

for jeg hører Drachmann skal lave ham en Ballet,

som skal hedde „Paul Marcussen og Yirginie under

nordvestlig Længdegrad“ , og hvor der skal være en

hel Mængde unge Fiskere og en rar gammel Fischer

i, som sørger for Møntsorterne og maaske bliver det

dog ikke givet, fordi Frøken Yirginie er jo ikke

med denne Gang, men saa kan de jo tage Leonarda

af Bjørnson, som maaske kan være god nok og

Navnet passer jo i alt Fald, men sikken en Varme

vi dog har i denne Tid og det er godt, vi nu er

færdig med Malerierne og kan tage fat paa Billed­

huggernet, hvor der er færre Klæder paa og der er

nu først ham Heyse af Has s e l r i s , som skal paa

Maskerade og ikke véd hvilken Maske, han skal

tage paa, fordi han er lam i Øjenlaagene og saa

Niels Juels Staty, hvor Dronning Viktoria springer

ud af en Plumbudding, der er gaaet i Stykker, men

det er i hendes nnge Dage da hun var graciøs og

saa er der Forfatteren Evald af P e t e r s , De véd

ham, der skriver Historiebøgerne, og der har Peters

lavet et nydeligt Yers i Katalogen, der begynder

saadan

¿,1

kølende Skygger“ , som er er Hentydning

til Lokalet, hvor der jo ikke er meget Sollys og

saa i næste Linie „I Mørke, som Roser udbrede“

og det vil sige, at der al Tid staar saa mange kjønne

nnge Damer der nede, det er rigtig hvad jeg kalder

galant og viser, at man kan godt være Kunstner og

dog Digter ligesom Drachmann og af Peters er der

desuden i Tillæget „en Diogenes, som søger et

Menneske“ , men der staar en Stjerne ved ham,

saa det lader ikke til der er noget Menneske, der

søger Diogenes, skøndt han er åf Bronze ligesom

Femørerne, som Peters ogsaa huggede i sin Tid, og

dem kunde man saamænd have Ly3t til at give en

af til „En flittig, men fattig Dreng“ af Thi e l e -

mann, som er en rigtig skikkelig lille Fyr at se

paa og bare han havde sin Kaiakterbog med for at

man rigtig kunde se hvor flittig han er, fordi selv

om det staar i Kataloget kunde det jo være Noget

han havde bildt Thielemann ind for at gjøre sig be­

hagelig og blive modelleret, men han er da ogsaa

kun kommen i Gibs, fordi han har været for fattig

til Marmor og ikke været saa velhavende som Gar­

disten, der har ladet sig lave i Sølv til Hertuginden

af Cnmberland til at sætte paa hendes Etagere og

og det er første Gang jeg har set en Gardist, som

tillige var en Nipsgjenstand, men jeg antager det er

en adelig Gardist, som jo ikke al Tid bar Maalet,

fordi det behøver de ikke, naar de bare har Stam­

tavlen og Stamtavlepengene, som hører til og kaldes

Fidtekommisser for at skjelne dem fra andre Korn-

misser, der ogsaa har Skilning i Nakken og saa er

der endelig de udenlandske Kunstnere, der er for

sig selv, fordi de er finere end vore og der er først

et Mesterværk af Thaul ow: „Fra Listersanden“ ,

Det er hvad Sine Müller kalder et „sandfuldt“ Ar­

bejde og forestiller et Par Sandmænd, der med lang­

somme Sandskridt gaar op imod et Sandhns eller

en Sandkiste, der ligger midt i Sandet og der kan

man se Kyhn har Ret, naar han siger: Kunsten skal

først og fremmest være Sand, for hvorfor skulde

Thaulow ellers blive sat saa højt til Yejrs mellem

de andre udødelige Kunstnere der nede, som f. Ex.

Pa lmeol i e med den unge Dame, der sidder og

piller ved Gitaren, men som man jo maa have været

i Paris for at forstaa, hvor udmærket det er, hvad

De aldrig vil kunne søde Fru Schrøder, fordi De

aldrig har været der og De vilde maaske finde, at

Mi l l et s Billede „Døden og Brændehuggeren“ var

noget underligt Noget, hvad jeg jo ogsaa gjør i

Grunden, men jeg holder meget af det alligevel og

det er fordi det al Tid minder mig om vore unge

Dage, den Gang Sørensen havde gjort Gjæld og

Kongens Foged kom og nappede ham og satte ham

i Slntteriet, fordi det er akkurat paa samme Maade

Døden tager den stakkels Fyr ved Vingebenet og

man kan godt mærke at han slipper ham ikke igjen

og det er jo nogle underlig forstyrrede Folk, de

Frapskmænd og de er heller ikke fri for at

være noget skabagtige säadan, som „Mus i kken“

der spjætter sine Srnule Klæder af sig af bare Glæde

fordi hun har faat fat i eu Violin som hun kan

spille Madam Angot paa, nej maa jeg saa bede om

den Statue af David. Jeg har rigtignok aldrig set

David undtagen da han var bleven gammel, men

saadan kan han jo godt have set ud i sine unge

Dage, den Gang han var en Frihedshelt og skrev i

Fædrelandet imod Godsejerne, som Sørensen har

fortalt mig om og nu tror jeg baade De og jeg ei­

lige kjede af Udstillingen, og den bliver jo ogsaa

lukket nu Tivoli er aabnet og desuden skal jeg af

Sted nu, fordi jeg skal med Petrine ben at se paa

Prinsesse Tbyras Skotøj, som er udstillet og Petrine

skal have sig et Par

Somraersko af demmankan

se Strømperne i, naar de er broderede, saa bun

maa jo hen og se hvilken Facon der er den fineste.

Farvel søde Fru Schrøder og Tak for Kaffe.