176 / 427
166
Ved Kaffen
(i?
ft
r
c
li
t e
r
1i g
0
11d eb
r a
n:d
»
Trvkt i dette Aar.
. -
.Brændende Spørgsmaal.“
Ny og grulig Vise
Den Digter standser i sit Vers,.
„Brand!“ han brøler og gjør Kommers,
Det klemter fra Parnassets Top,
Muserne kommer i fuld Gallop.
Hej Digter, hvor skal Slaget siaa?
Hos Poeten i Aabenraa?
— Nej Gud bevares! Den Malkeur
Rammer vort
«Nær og Fjerns
» Redaktør.
Og
der kom en, og der kom to
Paa
Versefødder i umage Sko:
E r n s t v„ der Reeke der man saa
Med Kothurner og Sokker paa.
Hos Pe t er Hansen bor en Flok
Gode Ho'eder, det véd vi nok,
Men til at sprøjte paa Sagens ild
Mødte der én, som var „L “ levild*
Et SehAn do rff sk Digt sig slæbte med,
Mens haa raabte til Ka alu nd vred:
„En.,.V%'-g^v jeg digi,
min
•
Og-ttaa1 gi’er du mig to ig|eii!“
^|fjpøi£kroaal'
.brændt.
Det fer epdsii ikke bekjendt, ,4
Og hvad det A>\ kan
For Venskabet selv, det- er brændende.
Mor al :
Om Realismen har man sagt,
Den Romantiken har ødelagt.
Hvad er Idealets Glans og Skin
Mod Virkelighedens Pølsepind!
Fru
Soremen.
Hvad er Prikkepenge, søde
Fru Schrøder? Véd De det? — men det gjør De
sagtens ikke, da ikke en Gang Sørensen véd, hvad
det er, uden at det er Noget, de under Tiden taler
om oppe i Rigsdagen, naar de ikke har andet at
bestille og jeg roener ogsaa, at nu da de er bleven
færdige med Prinsesse Tyras Naalepenge, er det jo
saa rimeligt de tager fat paa Prikkepengene og faar
dem fra Haanden med det Samme, og siden vi taler
derom saa var Petrine og jeg jo oppe at se paa
Brudegaverne forleden, og de var dejlige, kan De tro
baade Dyreblækhuset og Guldstellet, og det læste De
vel om i Telegrafen hvordan det var, og om den 0-
vale Daase med Laag og den rande Daase uden
Laag og den trekantede Daase med firkantet Laag
og den ottekantede Daase med ovalt Laag og en
Børste i Form af en Kost og nok en Børste i Bor*
steform med fire Ben til at staa paa — nej det var
nok et Saltkar, og Petrine var saa begejstret over
det, at hun besluttede sig til at hun nok alligevel
vil gifte sig, fordi man faar al Tid saamange dejlige
Ting til sit Bryllup og nu skuide hun jo se at blive
forlovet igjen, og det kan jo nok lade sig arrangere
nu Tivoli er begyndt og desuden har hun jo gaaet.
paa Observatoriet og lært at synge i Vinter og det
hjælper al Tid og hun gaar ogsaa hver Dag paa
Udstillingen og det er sandt, den skulde De jo børe
noget mere om. De kan tro der er mange superbe
Portrætter deroppe foruden dem af Monjes. Der er
f. Ex. Oi ri ks Nr. 102, „En Dreng med en Hund
i vinterlige Omgivelser“ og han er saa sød at man
bare ønsker man selv var hans Moder, og jeg véd
ikke hvoraf det kommer at Ojrik al fid faar saa-
danne dejlige Børn at male og at alle de gamle
grimme Mennesker søger hos Verroehren, som slet
ikke gjør dem kjønnere end de er, men tager alle
Rynkerne og. Vorterne støéd, hvad jeg meget skulde
have toig frabedt, hvis :dét L Ex. var Sørensen,,der
lod sig male saa- at faa ham med den store røde
Bule, De véd ban har oven i Hovedet, som han jo
ikke kan gjøre for, stakkels Mand, og den tror Jeg
ikke Oi n k vilde tage med. Se af Historiemalerier
er der jo ikke*mange, men Carl Ra smus s en har
dog lavet et, som er
meget
storartet
og
det e r Nr.
214
, „Biskop Absalon forjager den sidste vendiske
Flaadé fra vore Kyster* og det er midt ude paa
Havet og et frygterligt Vejr og Venderne har ikke
faaet Reb i Sejlene, men vender Bunden i Vejret,
hvilket blitfer et Vendepunkt i Slaget og lige i For
grunden er der et Vendemøde af fco Vender,
sora
ligger
og
træder Vande og har det med Kulde og