173 / 427
163
Dirigenten
beklager den skete Afbrydelse. Mikkelsen
var ellers en god og kjærlig Sjæl, hans i Aften udviste
Brutalitet kom alene af, at han var fuldstændig ædru og i
denne for barn aldeles usædvanligr Tilstand havde felt en
uforklarlig Irritabilitet af Nervesystemet. Han var ganske
sikker paa, at han ved næste Mode atter vilde være den
samme venlige, blide, ja næsten vemodige Mikkelsen, som
vi Alle kjendte.
Hof-Grønthandler
K naspersen
bifaldt ganske Hansens
Forslag. Med Hensyn til Lopperne maatte man lægge
Vægt paa, om der var Blod i dem. Det var Blodet, det
kom an paa. Lopperacerne var i de senere Aar bievne
utilbørlig blandede. Der var for Exempel næsten ikke et
eneste Exemplar her i Landet af den hojbenede spidssnu
dede, giathaarede, saakaldte Greveloppe. Selv den lille
studsorede Frøkenloppe var bleven sjeldnere. Ladegaards-
loppen med det stærkt byggede Eævemuskelsystem havde
endnu holdt sig temmelig ren, men denne Race var af en
noget lavbenet Natur og lod sig neppe forædle synderlig.
De aarlige Flyttedage havde stor Skyld i dette uheldige
Resultat. Lopperne blev ved disse kastede ud af Hus og
Hjem, ferte en Tid lang en vagabonderende Tilværelse,
som avlede slette Tilbøjeligheder og navnlig fremkaldte de
hyppige Mesalliancer, hvorved Racerne krvdsedes og Lopper
af oprindelig god Familie blandede Blod med andre af en
langt ringere Extraktion. Vi maatte have et Loppestutteri,
for atter at bringe Sagen paa Fode. Dernæst var den
paagj¡bidende Jagtlov aldeles urimelig. Der var i •Rigs
dagen fremkommet Lovforslag om Fredning af forskjellige
Dyr. Hvad Rævene angik, trode ban dog næppe, at Ven
stre, i hvert Fald ikke den moderate Fraktion vilde gaa
ind paa nogen Fredning, ikke en Gang Frede Boisen vilde
vistnok lige over for Holstejn og Høgsbro være med til paa
en saa eklatant Maade at dementere det gamle Ord
sprog «Frænde
er Frænde værst» o. s. v. (Diri
genten bad Taleren holde sig lidt mere til Sagén),
Ja han vilde blot sige, at gik Fredningen af Ræve igjennem,
vilde dér jo nok blive SpsftPd i Rævegade, men vistnok
Sorg og Elendighed i Haregadé- skondfc det kom jo for Resten
ikke ham ved, da han selv bode i Krokodiilegade. Derimod
burde Loppefangsten betydelig;; indskrænkes. Den dreves
nu paa en aldeles hensynsløs Maade baade Sommer
og
Vinter, baade Søgn- og Helligdage, baade af eyede og
uøvede. Følgen
heraf
var, at
Yildtet blev
mere
og
mere
forskræmt og at Bestanden lod meget tilbage at ønske i
Henseende til Kvalitet. Han vilde foreslaa Forsamlingen
at anmode Bestyrelsen om at udstede en Indbydelse til
at danne en Forening, . hvis, om han saa maatte sige,
Springeropgave det skulde være, dels ved personlige An-
strængelser at søge rundt om i Landet at sprede Lopper
af fin Race cg ægte «Blod», dels ved Andragender til
Lovgivningsmagten at virke for Jagtlovens Revision,
D irigenten
satte Knaspersens Forslag under Afstemning.
Det vedtoges enstemmig med alle Stemmer mod en.
E n ,
M ikkelsen,
var fraværende.
D irigenten
takkede for den Bestyrelsen viste Tillid,
hvorefter Mødet hævedes.
Venstres Kammertone.
Uen Dødeliges Led er højst alvorlig,
Sit Brød han æder i sit Ansigts Sved.
Selv
H&gshroes
Indtægt sattes nylig ned
Med fir og tyve hundred’ Kroner aarlig.
Dog hjælper man sig ganske uvilkaarlig
Med mager Føde, faar man ikke fed;
I Mangel af en god Samvittighed
Kan somme godt sig hjælpe med en ¿aarlig.
Og Høg sbro har endnu sit Folkeblad,
Hint Bord, hvor Yenstre før holdt Fællesspisning
Og hvor selv Chresten fik sin varme Mad,
Ak! slet man lønned’ slig en Gunstbevisning,
Saa Offeret for folkelig Ubillighed
Udbryde maa: „Det har man for sin Villighed iK
XV
. .
0» Yenskab: du har hjemme her i Nord! .
En Hymne til din Ære du fortjener!
— Hin Lea r e har en sjelden Kreds af Venner,
Men kon til én han ganske sig betror,
Lad andre Grever kun med varme Ord
Forsikre, at for Ræven Hjertet brænder;
Han har sis
B a g g e r ,
der, lig Mikkels Frænder,
Bom hans „private Yen“ bag Øret bor.
Den kloge Ræv to Y7eje gjerne har
Til Udgang og ej sjelden Ser saagar!
Heri har Bagge r ogsaa villet øve sig.
Dog er han ikke rigtig klog heri:
Hans Udgang fra hans forrige Parti
Var ikkun én, og — den var højst bedrøvelig.
ir