177 / 427
167
Søsyge saa de ønsker vist de heller sad hjemme i
deres varme Vendekaaber og det vender sig ordenlig
i En af Medlidenhed, men man kan ikke nægte at
det Yendestykke er malet i Carl Rasmussens store
Maner og noget Andet end hans Grønlændere, som
var saa morsomme, men det kan nok være at Carl
Rasmussens Yenner efter Haanden vænner sig til hans
Vender og betragter dem med Veneration, fordi det
er nationalt og ikke fransk og det er sandt der
havde jeg nær sprunget over V ilhelm P a ch t, som
hører til Tillæget og har et stort allergorisk Billede
Nr. 409 af to Børn i en Dagligstue, men som skal
være symbolsk og et Sindbillede paa „Jalousi eller
den hemmelige Skindsyge“, og det er meget fint an
tydet, at de to Børn lader sorn de er meget fine
Venner, men er i Virkeligheden misundelige paa
hinanden for deres pæne Klæder og øvrige Stads,
og den gule Misundelse skinner ind over dem gjen-
nem de gule Jalousier i Baggrunden og det er dem,
som egenlig om jeg saa maa sige, gyder Poesiens
Guldskjær ind over Dagligstuens Hverdagsprosa o^
viser, at der i de to Börns smaa Hverdagssjæle kæm
per lønlige Hverdagskampe, men som er usynlige
paa Børnene og knn skimtes gjennem Jalousierne af
Beskueren og søde Frn Schrøder, De kan da høre
at jeg læser min Sine Muller og véd med hvad for
Briller jeg skal se paa J o b a n se n s Stykker, som
jeg ellers lét kunde være gaaet forbi og som jeg
mener ganske det Samme om som Sine, saa det kan
De læse i Dagbladet, hvad De har at sige om dem,
hvis Nogen spørger Dem, hvad der vel næppe sker
nu saa langt hen paa Aaret, hvor man har saa
meget Andet at tale om og det er egenlig Synd,
fordi man har meget bedre af at lade Kunsten hen
sætte sig i poetiske Drømme og glemme Virkelig
heden, hvad man gjør naar man ser L. A. Sm ith ’s
Nr. 243, „Et Stævnemøde“, hvor den uuge Land
væsenselev har sat sig ned paa Stenten, og rent
glemt hvad det var han egenlig vilde der og er
sunken hen i Drømmerier og Spekulationer over de
daarlige Tider og over at Smør er flovt og Uld
stille, samtidig med at han overvejer, hvordan det
kan væx’e, at Huder er matte og Tendensen paa Svin
stigende, men mærker slet ikke at Guvernanten,
som han friede til i Gaar Aftes, fordi hun sang „Ør
nen løfter med stærke Slag“ saa smeltende, kommer
bag ved og i næste Minut vil lægge sine runde Arme
om hans solbrændte Nakke og hviske ham i Øret
„Din! — for evig!“ og det er hvad jeg kalder
Stemning og det er der da for Resten ogsaa i
Tu x e n s „Susanna i Badet“, skøndt jeg vilde nok
ønske at Badekonen vilde have lidt mere Aandsnær«
værelse og skynde sig med at give den stakkels
Susanne Haandklædet i en Fart, for ellers kunde
hun da let blive forkølet, men det er jo brillant
gjort og det er jo ogsaa nm ikke nationalt saa dog
i hvert Fald skandinavisk, for Sysjettet er jo taget
ud af den svenske Folkevise om „Joachim udi Babylon“,
som Frits Grønbæk synger saa øndig, og nu maa
jeg sige Farvel, for jeg skal ned til Petersen og
Juliane og hjælpe dem med at lære deres lille Am
brosius at læse, De véd der er en lille Unge paa
halvfjerde Aar, der holder Oplæsninger i Kasino og
Ambrosius er saadan et begavet Barn, saa skøndt
han kan er et Aar gammel kan han dog allerede
sige „Pap—pa“ ! og „Ma—ma“! og naar man hare
tager det i Tide kan man vist nok bringe ham saa
vidt at han kan optræde om et Aars Tid. men saa
maa der jo rigtignok klemmes paa og derfor maa
jeg af Sted. Farvel søde Fra Schrøder, og Tak
for Kaffe.
Over lampepudserens Dagbog,
(fortsat a f hans Datter.;
F re d a g e -n d e n
1 6
de.
FruenHnvmerskolen.
Som er
belærende. Ligesom Balletskolen og hvori Sætti er en
gammel gnaven Komandant, som ikke vil lade Fru Hennings
komme frem ; Men holde hende bag Kulisserne hele Tiden;
Hvorfor man er glad over, at Jem dorff faar hende ud, saa
man kan se hende; Og beundre hende; Som er det Samme.
Og ønske, vi havde Mange som hende men det har vi; Ikke.
Hvorimod vi har føaet et Kors til; Som er Simonsen der
er hleven Ridder fordi det er passende for ham at være
det som han er saa tid t. N aar han synger i Operaer og
Kristoffersen. er .ikke bleven det men er kun Kammersvend
og i Jægerbruden Jæger; Saa ban kunde gjerne faa T itel
af Kamm erjæger; Hvad der vilde hjælpe ham, naar han
skal ud i Provinserne hvor de sætter P ris; Paa T itler og
Ordener. Petersen siger, Sjæfen kæmper som en gammel
Leve i Rigsdagen for os, men Folketingets Ulve er ham
for mange og alle vore Sparepenge gaar i Ulvesvælget saa
vores Løve maa gjøre, i L andstinget som Olaf i Skær
sommernatsdrømmen og brøle; Men ganske sagte; Imod
Beriderne.
Ingeborg Minus
(7
Uger gammel)
agter førftkommende Fridag at holde en Oplæsning i Yugge-
ituen paa Nørrebro af følgende Indhold:
F ø r s t e A fd e lin g .
Der var en Tid, da jeg var meget lille.
En Skaal for den Mø i blufærdige Vaar.
Lad Andre kun fynge om Alt, hvad der er ftort.
For jeg holder nu faameget af det Børnemas.
Hele Verden kalder Ungdomstiden ikjøn og rar.
A n d e n A fd e lin g .
E n B a r n d o m s d rø m , Sørgefpil i i Akt.
Mellem Afdelingerne vil Kunftnerinden gjøre Beføg hos
Publikum og vife, at hun dog ogfaa kan forikellige Børnelege
famt læfe den ikjønnefte Haandlkrift, der faas paa Kjøbmager-
gad'e i. hvor ogfaa Billetter erholdes.