Previous Page  177 / 427 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 177 / 427 Next Page
Page Background

167

Søsyge saa de ønsker vist de heller sad hjemme i

deres varme Vendekaaber og det vender sig ordenlig

i En af Medlidenhed, men man kan ikke nægte at

det Yendestykke er malet i Carl Rasmussens store

Maner og noget Andet end hans Grønlændere, som

var saa morsomme, men det kan nok være at Carl

Rasmussens Yenner efter Haanden vænner sig til hans

Vender og betragter dem med Veneration, fordi det

er nationalt og ikke fransk og det er sandt der

havde jeg nær sprunget over V ilhelm P a ch t, som

hører til Tillæget og har et stort allergorisk Billede

Nr. 409 af to Børn i en Dagligstue, men som skal

være symbolsk og et Sindbillede paa „Jalousi eller

den hemmelige Skindsyge“, og det er meget fint an­

tydet, at de to Børn lader sorn de er meget fine

Venner, men er i Virkeligheden misundelige paa

hinanden for deres pæne Klæder og øvrige Stads,

og den gule Misundelse skinner ind over dem gjen-

nem de gule Jalousier i Baggrunden og det er dem,

som egenlig om jeg saa maa sige, gyder Poesiens

Guldskjær ind over Dagligstuens Hverdagsprosa o^

viser, at der i de to Börns smaa Hverdagssjæle kæm­

per lønlige Hverdagskampe, men som er usynlige

paa Børnene og knn skimtes gjennem Jalousierne af

Beskueren og søde Frn Schrøder, De kan da høre

at jeg læser min Sine Muller og véd med hvad for

Briller jeg skal se paa J o b a n se n s Stykker, som

jeg ellers lét kunde være gaaet forbi og som jeg

mener ganske det Samme om som Sine, saa det kan

De læse i Dagbladet, hvad De har at sige om dem,

hvis Nogen spørger Dem, hvad der vel næppe sker

nu saa langt hen paa Aaret, hvor man har saa

meget Andet at tale om og det er egenlig Synd,

fordi man har meget bedre af at lade Kunsten hen­

sætte sig i poetiske Drømme og glemme Virkelig­

heden, hvad man gjør naar man ser L. A. Sm ith ’s

Nr. 243, „Et Stævnemøde“, hvor den uuge Land­

væsenselev har sat sig ned paa Stenten, og rent

glemt hvad det var han egenlig vilde der og er

sunken hen i Drømmerier og Spekulationer over de

daarlige Tider og over at Smør er flovt og Uld

stille, samtidig med at han overvejer, hvordan det

kan væx’e, at Huder er matte og Tendensen paa Svin

stigende, men mærker slet ikke at Guvernanten,

som han friede til i Gaar Aftes, fordi hun sang „Ør­

nen løfter med stærke Slag“ saa smeltende, kommer

bag ved og i næste Minut vil lægge sine runde Arme

om hans solbrændte Nakke og hviske ham i Øret

„Din! — for evig!“ og det er hvad jeg kalder

Stemning og det er der da for Resten ogsaa i

Tu x e n s „Susanna i Badet“, skøndt jeg vilde nok

ønske at Badekonen vilde have lidt mere Aandsnær«

værelse og skynde sig med at give den stakkels

Susanne Haandklædet i en Fart, for ellers kunde

hun da let blive forkølet, men det er jo brillant

gjort og det er jo ogsaa nm ikke nationalt saa dog

i hvert Fald skandinavisk, for Sysjettet er jo taget

ud af den svenske Folkevise om „Joachim udi Babylon“,

som Frits Grønbæk synger saa øndig, og nu maa

jeg sige Farvel, for jeg skal ned til Petersen og

Juliane og hjælpe dem med at lære deres lille Am­

brosius at læse, De véd der er en lille Unge paa

halvfjerde Aar, der holder Oplæsninger i Kasino og

Ambrosius er saadan et begavet Barn, saa skøndt

han kan er et Aar gammel kan han dog allerede

sige „Pap—pa“ ! og „Ma—ma“! og naar man hare

tager det i Tide kan man vist nok bringe ham saa

vidt at han kan optræde om et Aars Tid. men saa

maa der jo rigtignok klemmes paa og derfor maa

jeg af Sted. Farvel søde Fra Schrøder, og Tak

for Kaffe.

Over lampepudserens Dagbog,

(fortsat a f hans Datter.;

F re d a g e -n d e n

1 6

de.

FruenHnvmerskolen.

Som er

belærende. Ligesom Balletskolen og hvori Sætti er en

gammel gnaven Komandant, som ikke vil lade Fru Hennings

komme frem ; Men holde hende bag Kulisserne hele Tiden;

Hvorfor man er glad over, at Jem dorff faar hende ud, saa

man kan se hende; Og beundre hende; Som er det Samme.

Og ønske, vi havde Mange som hende men det har vi; Ikke.

Hvorimod vi har føaet et Kors til; Som er Simonsen der

er hleven Ridder fordi det er passende for ham at være

det som han er saa tid t. N aar han synger i Operaer og

Kristoffersen. er .ikke bleven det men er kun Kammersvend

og i Jægerbruden Jæger; Saa ban kunde gjerne faa T itel

af Kamm erjæger; Hvad der vilde hjælpe ham, naar han

skal ud i Provinserne hvor de sætter P ris; Paa T itler og

Ordener. Petersen siger, Sjæfen kæmper som en gammel

Leve i Rigsdagen for os, men Folketingets Ulve er ham

for mange og alle vore Sparepenge gaar i Ulvesvælget saa

vores Løve maa gjøre, i L andstinget som Olaf i Skær­

sommernatsdrømmen og brøle; Men ganske sagte; Imod

Beriderne.

Ingeborg Minus

(7

Uger gammel)

agter førftkommende Fridag at holde en Oplæsning i Yugge-

ituen paa Nørrebro af følgende Indhold:

F ø r s t e A fd e lin g .

Der var en Tid, da jeg var meget lille.

En Skaal for den Mø i blufærdige Vaar.

Lad Andre kun fynge om Alt, hvad der er ftort.

For jeg holder nu faameget af det Børnemas.

Hele Verden kalder Ungdomstiden ikjøn og rar.

A n d e n A fd e lin g .

E n B a r n d o m s d rø m , Sørgefpil i i Akt.

Mellem Afdelingerne vil Kunftnerinden gjøre Beføg hos

Publikum og vife, at hun dog ogfaa kan forikellige Børnelege

famt læfe den ikjønnefte Haandlkrift, der faas paa Kjøbmager-

gad'e i. hvor ogfaa Billetter erholdes.