172 / 427
162
Nu grønnes Skoven
og
hvert et Blad
Farves helt liflig af Andemad;
V e d S c h e l d e
fynger
a lt
Lærken
i S ky ,
W lNTHER h an
lider
fig
Sommer
i
By,
ZAHLE h an k v id rer faa lun t i L øn ,
Om faa det er H
ø
RUP, faa er han «grøn».
Og Solen skinner paa grønne Trær,
Selv grøn fig ærgrede
n y s S ø r e n K jæ r - ,
Fra
D am
bag Venftres grønnefte Hæk
Hører man derimod aldrig et K v æk ,
Thi Frøerne i hans Veltalenheds Sø
E r alle til Hobe vift gaaed’ i Frø,
Storken
firider p a a CHRESTENS
Tag,
Hvor Knevren
g a a r
om hver enefte Sag ;
Fra Tingets Udvalg man alt erfor,
A t frodigt Græs over Sagerne gror.
Men en Gang naar Bonden ikai G.ræsfet ilaa,
Han trækker maafke det kortefte Straa.
I Folketinget-har Rektor
D a h l
Endnu ej passeret Valgprøvens Kval.
For denne Prøve er heldigvis fri
B a l d u i n D a h i ,
udi Tivoli.
Blandt Bufkene ude paa Anlægget der
E r felv en
J e n s BUSK
ej til noget Befvær.
I L a n d s t i n g e t man til Taals fig ilaar
Med at vande Finanslovens Urtegaard.
Den kan trænge til det, den er noget tør;
Dog bliver den næppe bedre end før.
Thi, lader man Ukrudtet urørt ftaa,
Hvad nytter det faa, man flaar Vand derpaa?
I F o l k e t i n g e t gaar Tiden bort
Med at gjøre Lejrtiden rigtig kort.
Til Gjengjæld herfor gjør man Rigsdagen lang,
Den ender fit Hverv knap ved Solhverv en
Gang ;
Og Frugten bliver af Samlingens Flid
En uafbrudt Rigs- og Hundedagstid.
Foreningen til Smaadyrenes Beskyttelse
afholdt forleden Aften et cj?trå
erdinært Mode.
Forsamlingens Dirigent Kam
merjæger
Olsen
meddelte først,
at den aarlige Præmieuddeling
ikke endnu havde fundet Sted
paa Grund af en Menings-
forskjellighed i Bestyrelsen an-
gaaende
et
indkommet Andragende om
Præmiebe
lønning. Dette Andragende, der var fremkommet fra en
agtet Traadhandlerskc Madam
L in k e
, gik nemlig ud paa,
at der maatte tildeles hende Præmie paa Grund af den
opofrende Pleje og kjærlige Behandling, hun havde udvist
mod en hende tilhørende Bændelorm. Det var udenfor al
Tvivl, at hun virkelig havde behandlet denne udmærket og
Intet sparet for at kunne holde den i Spiritus og paa andre
Maader fremme dens Velbefindende; men der var opstaaet
en anden Divergens, idet man ikke var enig om, hvorvidt
en Bændelorm virkelig var et Dvr. Han — Olsen nærede ingen
Tvivl desangaaende, men hans ærede Kolega Arbejdsmand
M o v r its e n var af den Mening, at en Bændelorm var en
«indvendig Gevæxt». og at Madam Linke derfor ikke burde
have Præmie, selv om hun var nok saa ormstukken. Sorø
Støtte for sin Paastand havde Movritsen anført, at
baade Lindormen og »Ormen hin lange» var Skibe og
altsaa ikke Dyr, og vel var en Bændelorm ikke et Skib,
men derfor kunde den gjerne være en Gevæxt og være Noget,
der kom op, naar man bare saade Ormefrø i en Drivkasse!
Der var i den Anledning stillet en Forespørgsel til den
udmærkede Botaniker Professor Erslew, og forend Svaret
herpaa indlob, kunde Præmiefordelingen ikke finde Sted.
Dette Mode var imidlertid indvarslet i Andleduing af et
Forslag fra Skraldemand Hansen. Han skulde givr Hansen
Ordet.
Skraldemand
Hansen
vidste nok, at han maaske hellere
burde holde Botte, men naar man holdt Botte Dag ud og
Dag ind ligeoverfor Samfundets Brost blev man et Skarns
Menneske og det vilde ban ikke være — udenfor Professi
onen (Bravo Hør!) Han havde læst i Avisen, han tiode
det var Dagsavisen, den fulgte saa tidt med Skarnbotterne,
at der var indstiftet en Forening til Fremme af den ædle
Hundeavl. Han vilde spørge Forsamlingen, om den ikke synte3,
det var Smaadyreforeningens uafviselige Pligt at følge i
dette Spor? Hvad kunde det nytte at forædle Hundene,
naar man ikke tillige forædlede Lopperne? Det var Lop
pernes Forædling, han vilde foreslaa. (Hor! Bravo!)
Bybud
1Mikkelsen
vilde bare sige, at ban trode ikke paa
ædle Lopper. Alle dc Lopper, han havde staaet i Forhold til,
havde været nogle bidske Krakilere, Det bedste var at tage
dem mellem lo Negle (Hys! Fy! — Voldsom Larm.) Smid
ham ud, Smid ham ud! (Mikkelsers smides ud).