![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0168.jpg)
159
at faa ham tilbage fordi Land har udtrykt det sym
bolsk ved at gjøre dem Alle langstrakte for Exempel
Damen i Forgrunden der ved at strække sig saa
umanerlig, antyder, at hun ønsker Kongen et ligesaa
langt Liv som det hun selv har. Og det Allergoriske
ligger i at der nok staar det er Kong Erik Ejegod
men at det, som Frits Grønbæk sagde, hellere burde
hedde: „Kong Chresten Degnegod“ fordi Meningen er,
at det er Kongen af Bogø i en Venstre-Venne-
Valg-Forsamling og han har sagt, han vil ikke
mere og alle Grundtvigianerne og Yenstremændene
falder paa Knæ og beder ham bare hænge i. Ja
saadan siger Frits, men Gud véd om det er sandt.
Petrine sværmer for en anden Lund som er en Dame
og hedder Frøken A gn es Lun n fordi hun har malet
saadan et dejligt Portræt. Det er et Hesteportræt
under Rytter og det syne? jeg maa være underligt
for Rytteren, som er en meget pæn Mand at sidde
der og vide, det er slet ikke ham der er Noget ved
men bare Hesten han sidder paa, men det kan jo
være det er en ung Godsejer, og saa er der jo
Noget i det, især nu saa nær ved Væddeløbene.
Mi d del bo e bar malet et morsomt Billede i Tillæget,
som er Nr. 406 „Efter Ballet“. Middelboe skulde
hellere have kaldt det „En Hat“ fordi den ligger i
Forgrunden og den Hat er Bevis paa at Middelboe
ingen Bonnathue er men Karl for sin Hat og en
„Mand der har været i Byen“ og han kunde ogsaa
gjerne have kaldt det „Drackenbergs Ungdom“, et
„Historieraaleri“, eller „Mands Mod“, eller„ En paa
Lampen“, men det er sandt det er jo et Lys, og
nmaadelig realistisk er det, for det ser aldeles ud
som Frits Grønbæk, da han kom hjem fra sit Rus
gilde, det glemmer jeg saamæn aldrig, skøndt Frits
var ikke nær saa svirende som ham her og vilde
bare holde Tale for Kvinden hele Tiden. Ja saa
er derMonjes. Han har malet det Allerbedste paa
hele Udstillingen og det er Nr. 194, „En Familiegruppe
i en Have. Tilhører Hr. Fabrikant J. Adler.“ Se
det kalder jeg ægte Kunst, det er saadan det skal
være, fordi det ikke alene i og for sig er dejligt,
men tillige virker i Velgjørenhedéns Tjeneste ved at
fremstille formodenlig Hr. Adler ifærd med at skjænke
den fattige Abekat en medlidende Skærv og derved
tillige indprænte sine Børn i en meget ung Alder,
dels at man skal give de Fattige Penge og dels at
man ogsaa skal lade andre Folk se man gjør det,
for at være til et godt Exempel. Og desuden viser
Billedet at man skal ikke være hovmodig, fordi naar
man ser nøjere til er der slet ikke saa stor Forskel
paa Dyr og Mennesker og Børnene og Abekattene
kunde godt være Fættere og Kusiner og det er slet
ikke Børnenes Skyld at de ikke er Abekatter, men
deres Faders og Moders, som har givet dem pæn
Opdragelse og pæne Manerer og ligesaadan Klæder.
Ja nu naar jeg ikke længer i Dag fordi jeg skal ned
til Aagaard og kjøbe Ost og takke ham for Vilhelm
Tæll forleden Aften, hvor ban dirigerede hele Musiken
oppe og Paulli nede og det gjorde megen Virkning
og hjalp til Forstaaelsen og det er naturlig nok at Aa
gaard er godt kjendt med Vilhelm Tell der jo var en
Schwejzer ligesom Ostene. Farvel søde Fru Schrøder
og Tak for Kaffe.
S t o r e B e d e d a g s a ft e n :
Jcegerbruden
;
Som var kje-
deligt nok forSangerne, at de maatte gaa paa Scenen og
ikke
paa
Volden. Fordi den ikke er; Og ikke heller Store Be
dedagsaften, men-begge, nedlagte. Og det var sjenerende
for Kristoffersen; Som maatte kjere ind fra Frederiksdal
medbringende Skovduft og Stemning; Men ikke Vaarluflt
Fordi den gaar ikke.
Je g synes Sjæfen kunde have givet
ham Permisjon og dubleret ham med Olaf, der ligesaa godt
kunde
være Jæger;
Som Tyroler. Hvis
det da for
Resten er sandt.
Hvad han gjør.
Og
oven i Kjøbet
for de Kongelige; Ligesom R a i n e r ;
Eller Tyroler-
ferdinand,
som er
salig Ferdinand; Nu.
Je g spurgte
Petersen om han trode Olaf; blev Ridder ligesom Éfnil;
Desformedelst
Hvilket Petersen modte med Betvivlelse
indvendende, at Olaf var for ung, saa bléy det Noget, rev
det i al Fald kun ud til Dannebrogsmand eller Krisinedalje
pro litteratibus et partibus; Som det hedder.
Paa Latin.
Hvad jeg syntes var Synd, fordi Olaf dog har Heste og
Vogn; Men Em il ikke.
Og kaster Glans over Standen;
Derigjennem. Og Malle siger, at naar vi tager Trymskviden
op, skal Olaf være Tor og komme kjerende med Islænderne;
I Stedet for Bukkene.
Eller i en ny Ballet, som Tæspis
i Kærren, hvad han har Øvelse i; Iforvejen.
Og Jæger
bruden var ogsaa sjenerende for Petersen,- som maatte
sidde hele lille Store Bededagsaften og lappe Spøgelser;
Der var ramponerede;
Og Uglen var til Rotterne og den
hvide Due var der Mol i.
Saa det var akkurat, at det
kunde blive godt en Gang endnu; Som det blev.
Det er
rart for Recke at han har mere Held med «Rejsen til
Kina«.
End med «Kong Levengjæld«, som ikke gaar 1 7 5
Gange, saadan som «Rejsen«, hvad Vat kalder en i Tea
trenes Kanaler enestaaende Tilfældighed.
Og
kunde •Jæ
gerbruden« gaa et Par Gange endnn i Aar, kunde vi holde
Jubilæum ; For det nye Spøgeri ; 2 5 Gange. Hvad Petersen
har bedt mig antegne i Dagbogen, tillæggende som An
mærkninger/ Derhen hørende. Saalvdende. Spøgeriet gik
første Gang den . . .
Datoen har Petersensmidt bort i
sine Notiser og gik
alleredegalt den tredie Gang, fordi
tykke Andersen havde været til Begravelse og var betaget;
A f Bedrøvelse og Spidsbajre. Ved den 7de Forestilling sad
Petersens Halvfætter paa Galleriet og tabte en Rulle Skraa
ned i Balkongen; Tilfældig og uden forudfattet Skraaplan.
Ved den 10de Forestilling havde Petersen faaet en ny
Vinterfrakke. Eller den gamle vendt.
Ved den 13d e red
den vilde Ja g t ud af Ridebanen; Hvorfor Petersen havde
Tømmorraænd næste D ag; Deroppe.
Ved den 17d e gik
der en Kat over Scenen lige i Ulvesvælget og aad den
hvide Due; Men vedden 18de var der ikke en K at i Tea
tret; Som der bør; Formedelst Rotterne.
Gid nu blot
Petersen maa leve saa længe at han snart kan holde 1 7 5
aarigt Jubilæum ligesom Vat og have Glæde af Sgøgelserne
og af Uglen; Som er en SpøgefogL
A f hans egen Opfin
delse. Men Jægerbruden var ogsaa sjenerende for Publikum,
fordi det havde glædet sig til at sige Farvel til Fru Le-
vinson men fik; Julie Skov.
(fo r ts a t a f han s D a tte r .)