Previous Page  169 / 427 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 427 Next Page
Page Background

159

at faa ham tilbage fordi Land har udtrykt det sym­

bolsk ved at gjøre dem Alle langstrakte for Exempel

Damen i Forgrunden der ved at strække sig saa

umanerlig, antyder, at hun ønsker Kongen et ligesaa

langt Liv som det hun selv har. Og det Allergoriske

ligger i at der nok staar det er Kong Erik Ejegod

men at det, som Frits Grønbæk sagde, hellere burde

hedde: „Kong Chresten Degnegod“ fordi Meningen er,

at det er Kongen af Bogø i en Venstre-Venne-

Valg-Forsamling og han har sagt, han vil ikke

mere og alle Grundtvigianerne og Yenstremændene

falder paa Knæ og beder ham bare hænge i. Ja

saadan siger Frits, men Gud véd om det er sandt.

Petrine sværmer for en anden Lund som er en Dame

og hedder Frøken A gn es Lun n fordi hun har malet

saadan et dejligt Portræt. Det er et Hesteportræt

under Rytter og det syne? jeg maa være underligt

for Rytteren, som er en meget pæn Mand at sidde

der og vide, det er slet ikke ham der er Noget ved

men bare Hesten han sidder paa, men det kan jo

være det er en ung Godsejer, og saa er der jo

Noget i det, især nu saa nær ved Væddeløbene.

Mi d del bo e bar malet et morsomt Billede i Tillæget,

som er Nr. 406 „Efter Ballet“. Middelboe skulde

hellere have kaldt det „En Hat“ fordi den ligger i

Forgrunden og den Hat er Bevis paa at Middelboe

ingen Bonnathue er men Karl for sin Hat og en

„Mand der har været i Byen“ og han kunde ogsaa

gjerne have kaldt det „Drackenbergs Ungdom“, et

„Historieraaleri“, eller „Mands Mod“, eller„ En paa

Lampen“, men det er sandt det er jo et Lys, og

nmaadelig realistisk er det, for det ser aldeles ud

som Frits Grønbæk, da han kom hjem fra sit Rus­

gilde, det glemmer jeg saamæn aldrig, skøndt Frits

var ikke nær saa svirende som ham her og vilde

bare holde Tale for Kvinden hele Tiden. Ja saa

er derMonjes. Han har malet det Allerbedste paa

hele Udstillingen og det er Nr. 194, „En Familiegruppe

i en Have. Tilhører Hr. Fabrikant J. Adler.“ Se

det kalder jeg ægte Kunst, det er saadan det skal

være, fordi det ikke alene i og for sig er dejligt,

men tillige virker i Velgjørenhedéns Tjeneste ved at

fremstille formodenlig Hr. Adler ifærd med at skjænke

den fattige Abekat en medlidende Skærv og derved

tillige indprænte sine Børn i en meget ung Alder,

dels at man skal give de Fattige Penge og dels at

man ogsaa skal lade andre Folk se man gjør det,

for at være til et godt Exempel. Og desuden viser

Billedet at man skal ikke være hovmodig, fordi naar

man ser nøjere til er der slet ikke saa stor Forskel

paa Dyr og Mennesker og Børnene og Abekattene

kunde godt være Fættere og Kusiner og det er slet

ikke Børnenes Skyld at de ikke er Abekatter, men

deres Faders og Moders, som har givet dem pæn

Opdragelse og pæne Manerer og ligesaadan Klæder.

Ja nu naar jeg ikke længer i Dag fordi jeg skal ned

til Aagaard og kjøbe Ost og takke ham for Vilhelm

Tæll forleden Aften, hvor ban dirigerede hele Musiken

oppe og Paulli nede og det gjorde megen Virkning

og hjalp til Forstaaelsen og det er naturlig nok at Aa­

gaard er godt kjendt med Vilhelm Tell der jo var en

Schwejzer ligesom Ostene. Farvel søde Fru Schrøder

og Tak for Kaffe.

S t o r e B e d e d a g s a ft e n :

Jcegerbruden

;

Som var kje-

deligt nok forSangerne, at de maatte gaa paa Scenen og

ikke

paa

Volden. Fordi den ikke er; Og ikke heller Store Be­

dedagsaften, men-begge, nedlagte. Og det var sjenerende

for Kristoffersen; Som maatte kjere ind fra Frederiksdal

medbringende Skovduft og Stemning; Men ikke Vaarluflt

Fordi den gaar ikke.

Je g synes Sjæfen kunde have givet

ham Permisjon og dubleret ham med Olaf, der ligesaa godt

kunde

være Jæger;

Som Tyroler. Hvis

det da for

Resten er sandt.

Hvad han gjør.

Og

oven i Kjøbet

for de Kongelige; Ligesom R a i n e r ;

Eller Tyroler-

ferdinand,

som er

salig Ferdinand; Nu.

Je g spurgte

Petersen om han trode Olaf; blev Ridder ligesom Éfnil;

Desformedelst

Hvilket Petersen modte med Betvivlelse

indvendende, at Olaf var for ung, saa bléy det Noget, rev

det i al Fald kun ud til Dannebrogsmand eller Krisinedalje

pro litteratibus et partibus; Som det hedder.

Paa Latin.

Hvad jeg syntes var Synd, fordi Olaf dog har Heste og

Vogn; Men Em il ikke.

Og kaster Glans over Standen;

Derigjennem. Og Malle siger, at naar vi tager Trymskviden

op, skal Olaf være Tor og komme kjerende med Islænderne;

I Stedet for Bukkene.

Eller i en ny Ballet, som Tæspis

i Kærren, hvad han har Øvelse i; Iforvejen.

Og Jæger­

bruden var ogsaa sjenerende for Petersen,- som maatte

sidde hele lille Store Bededagsaften og lappe Spøgelser;

Der var ramponerede;

Og Uglen var til Rotterne og den

hvide Due var der Mol i.

Saa det var akkurat, at det

kunde blive godt en Gang endnu; Som det blev.

Det er

rart for Recke at han har mere Held med «Rejsen til

Kina«.

End med «Kong Levengjæld«, som ikke gaar 1 7 5

Gange, saadan som «Rejsen«, hvad Vat kalder en i Tea­

trenes Kanaler enestaaende Tilfældighed.

Og

kunde •Jæ ­

gerbruden« gaa et Par Gange endnn i Aar, kunde vi holde

Jubilæum ; For det nye Spøgeri ; 2 5 Gange. Hvad Petersen

har bedt mig antegne i Dagbogen, tillæggende som An­

mærkninger/ Derhen hørende. Saalvdende. Spøgeriet gik

første Gang den . . .

Datoen har Petersensmidt bort i

sine Notiser og gik

alleredegalt den tredie Gang, fordi

tykke Andersen havde været til Begravelse og var betaget;

A f Bedrøvelse og Spidsbajre. Ved den 7de Forestilling sad

Petersens Halvfætter paa Galleriet og tabte en Rulle Skraa

ned i Balkongen; Tilfældig og uden forudfattet Skraaplan.

Ved den 10de Forestilling havde Petersen faaet en ny

Vinterfrakke. Eller den gamle vendt.

Ved den 13d e red

den vilde Ja g t ud af Ridebanen; Hvorfor Petersen havde

Tømmorraænd næste D ag; Deroppe.

Ved den 17d e gik

der en Kat over Scenen lige i Ulvesvælget og aad den

hvide Due; Men vedden 18de var der ikke en K at i Tea­

tret; Som der bør; Formedelst Rotterne.

Gid nu blot

Petersen maa leve saa længe at han snart kan holde 1 7 5

aarigt Jubilæum ligesom Vat og have Glæde af Sgøgelserne

og af Uglen; Som er en SpøgefogL

A f hans egen Opfin­

delse. Men Jægerbruden var ogsaa sjenerende for Publikum,

fordi det havde glædet sig til at sige Farvel til Fru Le-

vinson men fik; Julie Skov.

(fo r ts a t a f han s D a tte r .)