185 / 427
175
Venstres Kammertone.
dan Høvedsmand i Venstres stolte Rige,
Saa stor, at om fra Moltkes Stab i Preussen
Man drog til Niggerstaben paa St Crois hen,
Iblandt Kaptainer fandt man ej bans Lige.
En saadan Høvding, djærv i Tingets Krige,
Er Venstres uforsagte Frede Bøj sen.
Som Folkets moderate venstre Fløjs Ven
Sin Plads han „hævder“ og vil aldrig vige.
Blandt Venstres Militære har ban Prisen
Som kyndig Krigsraad, og har vendt sin Vrede mod
En ordnet Hær, men sværmer for „Maiicen“.
Fredsommelig hau er i hvert et Ledemod,
Og for en Folkeaand han bryder Isen
Lig den, der hersked’ under salig Frede-God.
XVII.
Sessionen hører til de mere fredelige;
Man skræmmes ej af Kampens vilde Hyl
Og trues ej med Skældsord eller Prygl;
I Fald vi mældte sligt, vi var nredelige.
Men denne Samling hører til de kjedelige,
For saa vidt minder den om en Idyl;
Og hvad bli’er Resnltatet? — Et Asyl
For Idioter, som er nhelbredelige!
Dog dette Resultat er saare smnkt
Og bliver, naar man rigtig faar beset det,
For Danmarks Folkeliv en gylden Frugt:
Naar man har slagtet Universitetet
Og faaet Skuespil-„Butiken“ lukt,
En Slags Erstatning har man dog beredt det!
for April Maaned^
A p r i l Maaned var en ko ldE n . HeleMaaneden igjen-
nem generede en ubehagelig Frost Landet.
Sammenlign
hermed Beretningen i det engelske Blad «
Sta n d a rd*
om
en ulidelig Frost samme Sted s;,vel maa Efterretninger fra
denne Kant al Tid modtages med den storste Varsom
hed og Mistænksomhed, men sikkert er det, at Frost der
plejer at gjøre mange Knuder, db saakaldte Frostknuder.
I de Egne her
i
Landet, hvor der endnu hersker den
gode, gamle, danske Vintersæd at kuldegrave, stod S n e
m a r k e r n e ypperligt, og fra R u d e meldes endog Isblom
ster; dog lyder der mangen Steds fra Klager over, at der
paa Grund af det barske Vejrlig er gaaet Koldbrand i
Hveden. Det viser sig stedse hensigtsmæssigere at grave
Beholdningen af Kartofler ned
i
Kolen, da de saa bolde
Big i
Kulden; det Samme gjælder Koldrabi.
Med Føret
gik
det glat nok. Da Vejene intet Steds var opblødte,
gik Istransporten let alle Vegne, og de Fleste fik indiset i
rette Tid.
K o l d t v a n d s me j e r i e r n e h ave— vistnok paa Grund
af Kulden — staaet sig godt
i
Vinter, dog er flere Steder
Osteløben løben sammen, medens det overalt hedder, at
Skøjteløben løb godt af.
Mælkeforsyningen derimod har
ikke i alle Husholdninger været til at stole paa, da man
ikke al Tid har lagt Mærke til, af hvilken Hane der tap
pedes, ligesom man under Tiden er tilbøjelig til at overse
Nytten af den behørige Kontrolbillet.
T e m p e r a t u r e n har ikke været heldig for Arbejderne
i Hjemmet, mange Steder har de endnu ikke kunnet holde
det aarlige Middagsgilde paa Grund af de daarlige Tider,
der for Mange have været mindre indbydende dertil.
Ja
selv paa enkelte større Gaarde gaves der saaledes vel ved
Maanedens Slutning flere varme Middage, men ud paa
Aftenen saas dog Is paa Bakkerne; dog blev den Fare, der
let kan opstaa heraf for Besætningernes Sundhed, heldig
nndgaaet overalt ved hurtig Paagydning af hede Vædsker.
B e s æ t n i n g e r n e have holdt sig godt og i de fleste
Bedrifter har der i den forløbne Vinter været langt mere
tillagt end i flere af de foregaaende Vintre.
Kalvekast-
niugen er vel ikke lykkedes lige godt over alt, men til
Gjengjæld var Maaneden særdeles god for Snekastningen,
og Snemassen faldt, godt for Sneploven. Fra nogle mindre
Landhusholdninger klages over, at der er gaaet Frost i
Grisetæerne, og af Beretninger fra Island ses det, at
Landmændene frygter, at deres Islam i Aar skal faa Isskab.
I enkelte H a v e r have Buskene for anden Gang i
Vinter baaret Snebær.
A r b e j d s l ø n n e n har været meget billig i den for
løbne Maaned, da der ovér alt fandtes Overflod paa Snemænd.