189 / 427
179
Opgave er løst, vil Ministeren inddrage Ki r ke r ne s
Fo rmue og bemyndige Hr. Kammerherren til
paa samme Maade at bringe Fo l k e k i r k en til at
baire sig selv.
Universitetets 400aars Jubilæum
fejres
i d e t d a n s k e T and læ ge-A k ad em i
Torsdagen den 5te. Juni 1879
paa følgende Maade:
Deltagerne — Adgangen staar aaben for alle
Tandlæger med og uden Exarnen — samles i Lig
kistens festlig smykkede.Åvditoriam Kl.
13
præcise.
Indlednings-Kantate.
Text af V/, Her da hl,
Musik af Kr agel u nd, udføres af Tandpinepatienter.
Foredrag
af Tandlæge Sehj ønni ng:
1
) Hvor
gaar man hen og lader gode og billige forlorne Tænder
lave?
2
) Om den bedste Maade at sætte saadanne
ind paa.
Dentist T an dr up: Om den bedste Maade at
slaa saadanne ud paa.
Efter et
Fællesmaaltid
— Kuverten
3
Kr., inkl.
Sundhedssalt og Sozodont — samles man igjen i
Avlaen.
Dr. dent.
Y or si an d-Kjær : Om den rette
Forstaaelse af Begrebet „Dr.
dentu.
(Respondens:
Dr. dent.
Ax. Carstens).
Dr. phil.
Wederk incL-Madse n : Om de
amerikanske Doktorgrader, og hvad det koster at
erhverve dem.
Tandlæge Y, Ni el s en: Om Kvaiitetsforskjellen
mellem „Barber“ og „Tandlæge“ . — Derefter
Stor Doktorpromotion
: Ålle i Danmark væ
rende Tandlæger, som ikke allerede ere
doctores
dent.,
ville blive kreerede dertil, med mindre de
frabede sig det.
Slutnings-Kantate
, Text af Kragelund, Musik
af Herdakl.
Akademiet forventer, at alle, der sætte Pris
paa gode — ægte eller forlorne — Tænder, ved
Flagning og paa anden Maade ville bidrage til at
forhøje Dagens Festlighed.
Under Gammeltorvs Middags-Linie.
P a a Højden af
E h l e r s ’
Meridian
En bedre Middag man venter;
Men Del i den itore Befpisningsplan
Faar ingen P riv a t- D o c e n te r .
Derover har W ilc k e n s klaget med Grund,
Uret mod dem har man øvet:
Man levned dem L iv e t og A r b e jd e t kun,
Men Ny d e lf e n er dem berøvet.
Op fra Glemselshavets dybe Sigød
Nys en Røst paa Tinge til os lød ;
Yenstrebandens mest forlorne Sfinx
Har vi ladet ligge ganske „links“,
Og han ejer dog Etatsraads Rang!
Ånsefc var han ogsaa vel en Gang,
Ingen aned’, Nødden var saa hul,
Nej man prisede den rare Juel,
«Tue] t Juel! Juel! Juel! Juel!
Hvorfor var Du dog saa skændig hul?
>1
Nordvest han brød. en Bane sig,
Skøndi Nordvestpassagen fandt ban e j;
Der var ikke videre Synd deri —
Blot en lille Smule Gründen.
Og at Juel blev Venstremand paa Sligt
Synes næsten ubegribeligt;
Men af Højrepressen fik ban „Mul“,
Og det ærgrede den rare J a el,
Juel, Juel, Juel, Juel. Juel!
Det er ikke morsomt at faa „Mul“.
Hvad der hurtig kommer, hastig gaar;
Op og ned er altid Griinderkaar:
Millionerne paa Taget sad,
Kvidred’ for ham Haabet.s mnntre Kvad.
Ak sin Guldfugl han af Haanden slap,
Hvor den Fugl har sid’t. man ser nu knap;
Thi hans Guldspurv var en Sommerfugl,
Den Slags trives sjeiden godt ved Jul,
Juel, Juel. Juel, Juel, Juel
Ingen Guldklump fandt, men Sand og Smul.
Nu gaar J ue l omkring som Moderat,
Er i Hol stei ns Lejr gemen Soldat;
Af Etatsraads Anstand er ban kjed
Og har lagt sig efter Vittighed.
Titel faar han nu i Tinget vist
Snart af „Venstres nye Humorist“ ,
Som Etatsraad leged’ han kun Skjul,
Men en flink Bajads vi fik i J u e l ,
Juel, Juel, Juel, Juel, Juel,
Zahl e vil sig ærgre grøn og gul.