193 / 427
183
paa den sidste Taler. Grunden til at den omtalte Prøve-
middag var falden saaledes ud, havde vel været, at Vinen
havde været for stærk eller de Herrer for svage eller
maa-
ske begge Dele.
Borgem esteren
maatte antage, at Hr. Lung naturligvis
ikke var personlig.
L u n g
sagde, at det kunde Borgemesteren gjerne an
tage, hvis han vilde. Por øvrigt fandt han det naturligt
at holde en Prøvemiddag, dog ikke paa Gæstgivergaarden
men i Klubben, der ved denne Lejlighed havde det Fortrin,
at den laa i Nærheden af Byens Universitet, han mente
Latinskolen,
Og hvad Vinen angik, da skulde han bemærke,
at hans egen Vinkjælder, der havde Leverancen til Klubben,
ved denne Lejlighed stod til Disposition til de moderateste
Priser (Bravo). Ja han skulde opfordre alle Tilstedeværende
og hvem, der ellers maatte interessere sig for Universitetet
og dets Gjerning, til at aflægge et Besøg i hans Lager,
hvor man ad libitum kunde prøve Varerne (stærke Hør).
En Prøvemiddag var nødvendig; og holdtes den ikke, vilde
Folk kunne sige, at man ikke greb Sagen an med den til
børlige Energi, - og viide ingen anden, tilbed Taleren sig
villig til alene at afholde en Prøvemiddag, selv om hans
Helbred skulde lide derunder (Hør!).
Skomager
K ruse
havde en Gang staaet i Kjøbenhavn
paa det samme Sted som Universet (Latter), nemlig paa
Frueplads,
og da han saa Drengene staa paa det
bare Hovede af Glæde, eller, hvad han vilde sige, staa
paa Hovedet af bare Glæde, saasnart de saa en Student,
saa havde han fortrudt, at han ikke var blevet Studerendes,
— men det kom nu ikke Sagen ved. - For Kundskaber,
det var dog en Blanksværte, som gav En den Politur, der
holdt længst ud, — og det kora fra Universet, hvis Ju
bilæum var meget gammelt, og derom havde han læst i
Visbechs Almanak, — men det kom nu ikke Sagen ved.
Men han mente, at der burde afholdes et Fyrværkeri, for
det skulde være symbaalsk og betyde Oplysningen, som
kom fra Universet. Og Solene skulde være de bekjendteste
Mænd fra Universet, og Raketterne skulde være Digterne,
der gik saa højt, at man ikke kunde følge dem, og Svær
merne Bkulde betyde Studenterne, — og de to Kanonskud,
der aabnede og sluttede Højtideligheden, skulde være
Pedellerne, men det kom nu ikke Sagen ved.
Glarmester Svendsen mente, at man kunde indvende,
at man kunde tage Skade af Fyrværkeriet, og det kunde
gaa som Manden, der gik ud med en Spadserestok i Haanden
og kom hjem med en Raketstok i Benet.
Prokurator
Ju slesen
kunde ikke nægte, at disse For
handlinger og navnlig den megen Snak om Prøvemiddag
havde sat hans Taalraodighed paa en haard Prøve. Man
skulde hellere holde Prøvefest medPreveiliumination, Preve-
sange og Prøvesølv paa Bordet.
Skomager Kruses Tale.
havde været et helt Fyrværkeri, og han var futtet af, som
om han havde en Troldkjærling i — Støvlerne. For Resten
havde han i Dag ødslet stærkt med Krudtet; Taleren vilde
anbefale ham lidt mere Forsigtighed i Omgangen med
slige brændbare Stoffer; han syntes allerede at se et sve
dent Grin
paa Forsamlingens Ansigter.
(Latter). Men
man maatte tilgive Hr. K ruse; han kjendte vel næppe
Krudtets fulde Virkninger, og ban havde jo heller ikke op
fundet det. — Forøvrigt mente han, at Sagen om en F’est-
middag burde henvises til det staaende Udvalg. — Dette
skete da ogsaa. Mødet hævet Kl. 9'/a.
Overlam pepudserens Dagbog,
( f o r t s a t af hans Datter. )
T i r s d a g de n 2 7 d e M aj.
Skæ rsomm ernatsdromm en.
Petersen kom hjem i Aftes med Utydelighed i Taleorganer
og Svagelighed i Balansen; Fra Krumkagen. Og var næste
Morgen tilbøjelig til Extrasild; Hvad han forklarede mig
sigende: «Du ka spise Arsenik til Maaren, Midda aa Aft-
ning paa Severine, at den var højhalset aa med Reb i
Merssejlene. Formedelst jeg bedrak en Risdasinan i gammel
PortviD.*
»Var det ham med Hatten?» spør jeg. — »Hat»
— sa’e Petersen — »ja, har han aldrig før hat Hat, saa
har han hat Hat i Aftes, nemlig dog ikke S i mo n , som
sad i føste Parkæt aa ble ta’et Hat a paa føst med Hef-
lihed aa siden med Alvaarlihed a Omsiddendes, men Ha n s
P e t e r , Bom sad paa Galleriet aa jeg ved Siden a , for a
la Movritsen probere at styre Kodiljen alene en Gang,
som han hade bet om aa skilte sig ved til Tefreshed paa
nær som et Bejetræ der var skæft i Mitterpartiet, aa lang
skibs a mig en alrendes, men pæn Kone, som begegnede
mig med Ingladelihed aa Fortrolihed aa fortæller mig hun
osse er paa Friballet værende Mor te en Risdasmand;
Som var H a n s P e t e r ,
aa som ku sæl vaaren i feste
Parkæt enkeltvis, men ville gere sin gamle Mor fra Lannet
en aanueli Vederkvæjelsé aa gig tel Ballethullet aa velle
faabytte sin Pakætbaliet med to te Galleriet aa bed Mannen
i Hullet ti Orer i Lidkjøb, hvad han afslog, fordi han var
ikke folkelig men embedsmæssig.
Men Hans Peter hade
ikke svegtet sin gamle Mor men gaaet paa Torret aa funnet
en Sjover a hans Bekæntskab, som ville handle
aa
tog
Friballetten aa femogtyve Orer for to te Galleret
aa
det
var, sa hon, bare for
a
hon sku se Kaansterne, fordi Hans
Peter kerte sig sæl ikke om det aa sad
aa
drak Bajer
med en Væller i Fischers Beværting, aa da han kom ing
præsangterede Moren mig for han aa han sae mig Beha-
velibeder paa Teatrets Vejne; For det gode 0 1 vi holdt
aa vi gig i Krumkaven aa var venskavelie aa jeg gore
Mit med Paaverkning a han te Bæste for Teatret med
Portvin, men jeg tror Sjæfen sku heller la Risdaen faa to
vær te Galleriet, for at di ku gaa med Famillie som in-
virker paa Menneskenes Taknemlihed aa di ku spare di
2 5 Ore te Sjover i Bytte aa drekke to Bajre i Stadet
aa
blie ennu behaveliere mod os; Desformedelst;» Hvorpaa
Petersen tog nok en Sild ; Og tavg.
F r e d a g d. 3 0 Ma j
L a d y Tartuffe.
Som var sidste
Forestilling men ikke allersidste; Som bliver den for Pastor
H o s t r u p ; Som skal hare Benefise. Fordi han bar brugt de
Penge han fik af Rigsdagen; Sidst. Og fordi nu har vi
selv faaet Lov til at slippe for v o r e s Gjæld,
Og har ingen
mere saa vi kan hjælpe paa dem; Som har. Men Petersen
vil ikke fryde sig rigtig og juble; Derover. F'ordi han tror
Rigsdagen har skumle Bagtanker; Som han udlod sig med
for mig i Fortrolighed forleden Aften; Sigende! Du skal
ingen Kaalbøtter sla af Glæde desformedelst Severine, for
Ryge som talte Latin og som din salig Fader siterede
sommetider bemærkede stundom.
*T im e oh D am e
os et
D onna m ed R en ter
. som betyder at di giver ikke en Ævle
bort undtagen med Hensyn til at di ve ha et Pære i
Stedet og ovre i Krumkaven; Severine har vi ligget vore
Hoveder i Blød desangaaendes og fundet det ved dybere
Udgranskning at de vil gere Teatret til et Asyl for uhel
bredelige Aandsvage. som di selv har Fribilletter til i førat«
Paket, og naar det kommer dertil, hvad skal vi saa fange
an som har ondt nok iforvejen ved at konknxere med
Sirkus, hvor de har en halv Snes Sorte og vi har kun En;
Brun, og Andersen ogsaa en Brun men ingen Svarts, og
skulde det rive ud til Asyl, Severine, som det ser ud til,
maa vi møde det med Forberedelse iforvejen, Hvorfor jeg
præponerer, Du og Malle ligger paa Højskole i Sommer
før at faa Manererne og blive indexerserede, Deri og I kan
tage ud til Dykker, som skal have en og som nok tager jer
paa Fribiljet; For gammel Bekjendtskabs Skyld.« Hvorfor
vi rejser imorgen og jeg slutter Dagbogen for iaar; Fordi
jeg tor ikke tage den med til Dykker; Men nedlægger
Pennen siddende; Punktum!