192 / 427
1 8 2
ÉkvmQ
Tauber! Sorg og Kval
Aldrig her paa Jorden ender!
Godkjendt har man Rektor Dahl,
Og du fandt kun utro Venner:
Med din Kummer og Beklagelse
Maa du sidde tavs i Slagelse.
Dog i Skæbnens bitre Had
Skal dig trøste Sangens Toner,
Trøste dig for Tab
af
Mad
Og Diæters blanke Kroner,
Trøste dig, som hk tilbage
Sendt din trøstesløse Klage.
Du blev skuffet, det er sandt,
Lidt for rask du raabte: «Funtus!»
Ej du kom og saaJ og vandt,
Nej du kom og gik rabundus;
Dog den Trøst dig er beskaaren:
Du har vaaren folkekaaren.
Hvad man har, det har man jo,
Og du har i din Erindring,
Hvad en Sjæl kan skaffe Ro
Og en bitter Smerte Lindring:
Åt du var til Gavn og Baade
For den gode Lovemaade.
Du
har virket i dit Kald
Som den gode Sma g s Forfægter;
At paa Ho’edet du gav Hal l ,
Mindes skal til sene Slægter.
R e n l i gh e d dit Ideal var;
For din Hat du altid Xa’l var.
Havde du ej ha’t den Hat,
Vilde man, trods dine
Dyder,
Aldrig have anet, at
Du var bleven Banebryder
For hin kvækerlige Attraa:
I Parket at gaa
med
Hat paa.
Derfor trøst dig, faldne Ven!
Du har virket, hvad du kunde,
Og dit Navn blandt Venstres Mænd
Vil ej ganske gaa til Grunde;
De vil sørge for, at Raden
Atter komme kan til Maden.
Fra Byraadsmødet
i X — borg. XI.
I Byraadcts Mede for Ler«
dagen d. 31te Maj forhandledes
Sagen om eventuelle Festlig
heder i Anledning a fU 'n iv e rsi-
t e t e t s J u b e l f e s t .
B orgem esieren
var overbevist
om,
at Forsamlingen delte hans
Anskuelser, naar han mente, at
der i Anledning af Universitets
Firehundreda&rs Jæbilæum burde
gjøres Noget, (hor!) det var
Noget, som saa sjeldent gjentog
sig i vort Laud, at Universitetet fejrede Git Firehtmdredaars
Jubilæum, ai det burde paaskønzres. Det var ikke nok, at
der, som i andre Provinsbyer, dannedes Komitéer af aka
demiske Borgere, for at træffe de nudvendige Foranstalt
ninger til Festens Højtideligholdelse. En Komité ai akade
miske og ikke-akademiske Borgere burde- indbyde Alle;
— der burde gives alle Borgerne Anledning til en loftet
Feststemning, og hau var overbevist
om,
at enhver . af
Byens Borgere, naar han tømtø Skaalen for Universitetet,
vilde fole sig som akademisk Borger; (Bravo!) med andre
Ord: der burde afholdes en almindelig Festmiddag, lige
som han vilde anse det for hensigtssvaresde at foranstalte
en Bespisning af Byens Fattige og andre Folkeforlystelser.
Materialist
Svedskelsen
rnaatte sige, åt Universitetet
var en Indretning, som Landet skyldte sin Oplysning, det
var et aandeligt Gasværk for hele Landet, og det vilde
sige meget.
Han skulde kun nævne enkelte berømte
Mænd, der var udgaaede fra Universitetet, som; Pastor
Zahle og Professor Scharling, der havde skrevet «Bisp
Valdemar og Kong Absalon». (Latter) Ja, det havde han!
Og det var Mænd, som man ikke kunde undgaa at lado være
med at kjende.
Og derfor holdt han ogsaa paa en Mid
dag ; men først burde der holdes en Prøvemiddag, for saa
kunde man smage paa Varerne. Og det var saa rart.
(Latter.) Ja, det var meget vigtigt at vide, hvordan den
Anretning vilde blive, som der skulde anrettes ved en
saadan Festlighed, hvor hele Evropas Gjne laa paa Dan
marks Kort. (Latter).
Sjøbmand
Sørensen
var meget imod en Prøvemiddag.
Han skulde i den Anledning blot minde ora den for 5 Aar
giden afholdte Prøvemiddag før Landmandsmødet, hvori
ha« personlig havde deltaget. Borgemesteren havde, som
sædvanlig optaget af Forretninger, paa Grund af en Em -
bedgrejse da været fraværende. Men Taleren og tre andre
Medborgere var den borammede Dag samvittighedsfuldt
mødt Kl. 5 og havde med megen Alvor prøvet Maden og
Vinen. Allerede efter tre Retters Forløb havde en af Sel
skabet med en saadan Iver prøvet Vinen, at han maatte
forlade Lokalet (Bevægelse).
Ved Champagnen gik en til
(stærk Bevægelse).
Og da Desserten kom, sad Taleren
alene prøvende Portvin og Madejra, og han brændte oven
i Kjobet inde med en Prøvetale (overordenlig Bevægelse).
Og trods al denne Flid og Udholdenhed var det Dagen
efter hverken Taleren eller de andre Herrer muligt at er
indre, af hvad Bonitet Varerne havde været. Og, da selve
Festmiddagen kom, var baade Maden og Vinen af en saa
dan Art, at det vilde have været en Skandale, hvis ikke
den livlige Feststemning havde kastet et Slør over alle
materielle Mangler. — Man burde efter Talerens Mening
blot bestille et Maaltid, som han skulde henstille til B y-
raadet, til nærmere Betragtning. Han vilde anbefale Gæst-
givergaardea samt at lade Raadhuset illuminere.
Vinhandler
L un g
havde med stigende Forundring hørt