194 / 427
Om Samfons Kraft gik der R y om Lande,
Han agted' Lænker og Baand fom S traa;
Men -Lykken vexler, det maa man fande,
For en Gang faldt han i Hænder paa
Daiila Dalilala, Dalila Dalilala.
Hans Lokker klipped’ hun, og hver en følle
Filifter modig med Lænker kom;
Ja, det var Vand paa de Herrers Mølle,
A t de fik Hjælp af en Skjønhed, fom
Dalila, Dalilala, Dalila, Dalilala
I deres Møllekværn de lod ham ilide,
Og Træl han blev hos dem med Aarene.
— O Yngling, fe dig blot for i Tide
Og vogt dig for den bedaarende
Dalila Dalilala, Dalila Dalilala.
C. S i
tti
o n s e n U d g iv er.