216 / 427
206
Langt mere Ondt end Godt, Godt, Godt;
En Venstremand raaa lide
Langt mere Ondt end godt.
Sin F a n g e k o s t han tærer,
Den glider ned saa smaat,
Hej! Komfaldera Hurra!
Den glider ned saa sinaat.
Men bliver han Minister,
Han drikker Yin med mer, mer, mer;
Ja bliver han Minister,
Han drikker Yin med mer.
Han spiser af de Retter,
Som Vælgerfolket aldrig ser.
Hej! Komfaldera Hurra!
Som Vælgerfolket aldrig ser.
Og med det Samme letter
Han paa trekantet Hat, Hat, Hat;
Og med det Samme letter
Han paa trekantet Hat,
Og si’er Parlamentarismen
Saamangen et Godnat.
Hej! Komfaldera Hurra!
Saamangen et Godnat.
var sandt, man kunde spaa af Kaffegrums, for her
er saamænd en god Buuke her i min Kop at spaa
af, men selv om man kunde, er det jo forbudt at
give sig af med den Slags Ting, og jeg vilde ogsaa
nødig have, Folk skulde tro, jeg var en klog Kone,
hvad jeg dog ikke er, i alt Fald ikke paa den Maade,
skøndt jeg nok tør sige, at hjemme i mit Hus for-
staar jeg at styre Tingene, hvad der jo ogsaa er
nødvendigt for, mellem os sagt, dur Sørensen ikke
videre til de Dele, og nu har han desuden været syg,
stakkels Mand, og det kan De tro, var en Forskræk
kelse, søde Fru Schrøder, og det gik saadau til, at
Sørensens Vest var løben op og i Færd med at gaa
fra Foret og saa siger han til mig, om jeg kunde
ri den lidt sammen med et Par Stikkesting, som
Mændene jo slet ikke forstaar hvad er og jeg faar
den fat og syr den sammen og giver Sørensen den
tilbage, men saa lige et Øjeblik efter kommer han
rendende ind og siger „Har Du ikke set mit Uhr
søde Mutter?“ og jeg svarer „Gud Sørensen, tror
Du kanske om mig at jeg stjæler Uhre!“ „Jamen
hvor er mit Uhr raaber han og saa styrter han om
kring i Huset som en Besat og endevender alle mulige
Ting. hvad der jo var rimeligt nok, fordi det var et
Galdrepeterkrono’peter med Sekundviser, som lian
havde arvet efter sin Faders Halvbroder der var
Søkaptajn og drak sig ihjel i Dilerium paa Selskab
søerne, og Sørensen rumsterede som besat og paa
en Gang bliver ban ganske stille og jeg hører ham
sidde inde i sin Stne og sige Ingenting, og da jeg
kommer ind, ser han ganske ynkelig op og siger
„Hør Amalie. Du skal ikke blive bange men jeg
tror nok der er noget Galt i Vejen med mit Hjerte“
«Ih Du Fredsens Sørensen siger jeg. Bare det ikke
er Trikiner,» for Sørensen havde spist Skinke i Malmø
forleden, hvor de graserer. Saa tager han min Haand
og trykker den mod sit Hjerte og
1
det Samme gav
det sig til at slaa saa voldsomt. Det slog elleve Slag,
saa stod det ganske stille. Jeg blev saa bange søde
Fru Schrøder, at jeg foer ud af Døren og da der
ikke var nogen Doktor i Nabolaget, løber jeg lige-
over til Barberen, der stod og havde sæbet en Mand
ind. Men han fik ikke Tid til at rage ham, for jeg
trak ham med mig alt hvad jeg kunde op til Sørensen
og fortæller ham under Vejs, hvad der er hændt og
da han er kommen op, sidder Sørensen der endnu
og ser ud i Ansigtet som oplagt Mælk og Barberen
følte ham paa Hjertet og det slog igjen elleve Slag
og stod saa stille, Men saa tager Barberen, kan De
tænke Dem, min Broderesax og gaaer løs paa Sørensen
med den og jeg blev jo grulig augst fordi jeg trode
han vilde være Vivisektør ligesom Panurn, hvad jeg
ikke kunde finde mig i, da jeg jo hører til Kvinde
foreningen for Dyrenes Beskyttelse og heldigvis giver
han sig dog ikke til at snitte i Sørensen men sprætter
ganske rolig hans Vest op og der kan De tænke Dem,
søde Fru Schrøder, ligger Kronopeteren og er syt
ind i Foret og det var den som havde repeteret
og ikke Sørensens Hjerte, der var ligesaa godt som
det altid har været og glad blev Sørensen og lovede