221 / 427
211
øvrige Skrivematerialer. Den skal staa i F l i n c b s
eller Wi s b e c h s Almanak. Lad mig nu først finde
en Titel. Jeg vil kalde den
S p ø g e l s e t p u m G u m m e l - T u b o r g .
Østenvinden for om Kaps med de tunge, graa Skyr
hen over dm øde, sørgelige Vejstrækning mellem Vibens-
hus og „Slukefter“. En mlig Wienervogn
,
trukken af
to vælige, blankbrune Hingste, slæbte sig langsomt af
Sted, som om den vidste, at den, der sad inden i den
— Ja hvem sidder inden i den? Nu har jeg det —
Som om dm vidste, at dm, der sad indm i dm
—
Nej, den Stil ligger ikke for mig. Uh, hvor det er
varmt. Jeg vil drikke en Bajer.
Det hjalp. Jeg tror hellere jeg vil skrive til
„Illustreret Tidmde
u, undertegne mig
Marie X
og
gjøre det i den engelske Stil. Saadan:
A l i c e M o n t g o m e r y ,
„Jeg kan ikke lide ham, Moder. Han vixer sine
Moustacher.“
Dm unge Dame
,
der udtalte disse Ord, idet hun
med det samme stak Spidsm af en lille, lyserød Para
sol gjennem m stor Skræppe
,
der stod ved Vejkantm,
havde lange, lyse Krøller, blaa Øjne og m liUe rød
Mund, hvis Udtryk til sine Tider kunde være uimodr
staaelig bedaarmde, mm som rigtignok i dette Øjeblik
krusedes a f et temmelig harmligt Smil. Hun var
meste Datter af Sir Guy, Bobért Fitz-Patrick Mont-
gomery til Montgomery Castle
— Det er dog en af
skylig Varme! Mon en Bajer vilde gjøre godt? Man
har Lov at probere — Saa! Nu videre. Ja, men
„Blusireret Tidmde
“ og de engelske Noveller ere
ikke rigtig paa Moden, som for ti Aar siden. Jeg
kunde nok skrive Noget til
„Nær og Fjærn
“ og for
Exempel kalde det
M i t F o r h o l d t i l T y r o l e r f e r d i n a n d
.
t f
Ma l v i n a S l i v o w i t z a , født K r a u s k o p f .
Men disse
„Personalia“
maa helst ligge nede i
Tyskland og der har jeg ikke været. Maaske kunde
jeg bedre være national og skrive det i
„Ude og
Hjemme1.
Saa skal den hedde
JBln 1 t r æ l e s ø .
„De skulde hellere gaa over i Læ, lille Frøken!“
sagde Sø r e n K r a f t , idet han spyttede m ordmlig Spyt
i sin barkede Næve, halede i Givtovene og brasede
Klyverbommm bak
,
medens han samtidig hev Battet i
Borde og vendte Skraam i Munden.
Det var en Skraa fra Høker J e sp e r s en oppe i
Lejet. Derfor kunde dm taale at vmdes. Søm rullede
svært
.
Høje blaasorte Bølger væltede af Sted med
hvidt Skum i Toppen. Vindm var ONO, m Streg
til Vest. Dm peb gjmnem Olietøjet og lænsede ud
af Spygatterne, medms den lille Dæksbaad med Fokkm
braset firkant, Stængesalingen halet tot og alle Bardu
nerne skaaret i Blok, saa at Merssejlme
— Nej, jeg
kan ikke uden
„Hempels Haandbog i Lystsejlads“
—
Og saa den forbistrede Varme! En Sodavand med
en ganske lille Snaps Kognak kGnde vist klare Tan
kerne — Ah! Jeg vi! hellere være realistisk og
fransk. Det passer til
„Nu t i d en“.
Saa kalder vi den
M a r g o t *
„Bliv Arthur
—
Et Sekund endnu!“ Vikomten
stirrede paa hende. Der kom et glasagtigt, dæmonisk
Udtryk i hans Pinzenez. Hans Næsebor dirrede, som
om han med Møje undertrykte Noget.
Var det et Suk?
Eller maaske en Nysm?
Eller noget Andet?
Selv Vikomtens fortrolige Vmner
—
og han
havde ingm fortrolige Venner
—
vilde ikke have
kunnet afgjøre det.
„Madame!“ sagde han.
Det lille rosenrøde Ar, der ligesom m Tankestreg
laa over hmdes venstre Øjelaag, blev ved Tonm i hans
Stemme magmtarødt. Hun snappede efter Vejret.
Ja, det har man saamæn Lov til i denne Hede!
Nok en Kognak! — Aa! Jeg vil dog, naar det kom
mer til Stykket, hellere skrive i min egen Stil og
behandle Øjeblikkets brændende Spørgsmaal. Jeg
har en Idé:
Æ B r u m m e n ,
Ene! Ganske ene! E t tarvelig møbleret Kammer.
Jernstænger for Vinduet. Ikke m Sjæl at holde Taler
til. Han støtter sit kongelige Hoved i Haandm. Der
triller m Taare ned ad hans Brilleglas. Se dm ruller
langsomt ned i hans store blonde Skæg. Han gnider
tankefuldt sit ene, lidt vndadbøjede Knæ.
Hvem er'
dmne Mand? En Krone s'mykker usynlig hans Isse.
Det er den fangne Kong Chres ten Fo Ikehjerte. For
-
raadt a f sine Forbundsfæller sidder han ene, ganske
ene. Maanens Straaler liste sig ind gjmnem, Gitteret.
Hvad tænker han paa? Hans Taarer trille
.
Venneløs og frændeles,
A f A l b e r ti forladt
,
Sveget a f H o l s t e i n
Og hver Moderat,
Ene i Fængsel, skøndt ej paa Vand og Brød.
—
Tungere Taarer vist aldrig der flød.
Da lyder Zitherms Toner nede fra Gaden. Som
fordum Trubaduren sang for den fangne B i chard
L ø v e h j e r t e , synger Skjaldm Zah l e for Ckrestm
Folkehjea te.
^
Chresten, oh min K on gel
Nej, det er jo Vrøvl. Zahl e er jo draget paa
Korstog med Al be r t i til Svovlsyrien.
Det er for
svært at være Digter i saadan en Varme. Jeg op
giver Ri chard Kaufmann. Skidt med Berømmel
sen! Hvad er Æren? siger Pa u l Fal s t af f . Jeg vil
tage et Styrtebad og sende Bidrag til
Punch.
Og
saa vil jeg drikke en Sherry-Cobler.
Det er en
kold En.