27 / 427
18
Kristoffer Krabbe.
rir.
K r i s t o f f e r K r a b b e —
-Krahbe.—Krabbe,
Han er Venftres førfte Mand:
A f enhver politiik A B—AB-—A B—
ABC det læres kan.
Han er af de ikrappe—ikrappe—ikrappe,
Ikke af de flappe—flappe—flappe.
Er hans Ord end knappe—knappe—knappe,
— Defto mere tænker han.
Ja l
Defco mere tænker han!
F ru
Seren sen .
Nej søde Fru Schrøder jeg
kan ikke drikke den fjerde Kop i Dasf, jeg er
saa
oprørt i mit Inderste, ikke saa meget over
at K o medien gik over Styr, fordi alle de unge Damer,
selv Jakobine Petersen, der dog bar rødt Haar og
en skjæv Næse, vilae spille Elskerinde og slet ikke
andet, men fordi jee; selv i Dag har havt en Scene
med Sørensen som De kan tro var tragisk, og De
kan tro det tager paa Kræfterne, søde Fru Schrøder
Hv a d Kriftoffer Krabbe—Krabbe—Krabbe
Egénligen tænker paa,
Hvad han ikjuler bag fin Kappe—Kappe—Kappe,
Endnu ej man vide maa.
Han er blot Kriftoffer Krabbe—Krabbe—Krabbe,
Og ad Politikens Trappe—Trappe—Trappe
ViJ han en Miniftermappe—måppe—mappe
— Eller Portefeuille — naa,
Ja !
Derfom han den blot kan faar
Han er ingen B a j e r f k Jappe—Jappe—Jappe
Eller Hø r up f k Rabagas,
Ingen B e r g fi fk eller Aalekvabbe-kvabbe-kvabbe;
Men en Statsmand — faa la—la:
Hænderne er’ lidt for rappe—rappe—rappe,
Og han flaar en proper Labbe—Labbe—Labbe;
Men han er Kriftoffer Krabbe—Krabbe—Krabbe,
Venftres ftørfte Mand — Uha!
Ja !
Formandspladsen ikal han ha'e!
Kjærlig de ham klappe—klappe—klappe,
Og paa Kriftiansborrig Slot
Troner han hverVinter. Hva’be—Hva’be—Hva’be
— hager! E r det ikke flot!
Kan han Portefeuillen nappe—nappe—nappe
Og en Taburet fig fnappe—fnappe—fnappe,
Har Kriftoffer Krabbe—Krabbe—Krabbe
Dog i Sandhed gjort det godt.
Ja !
Har Kriftoffer gjort det god t!
naar man som Sørensen og jeg har levet i huslig
Lyksalighed og Fred
og
Enighed i over een og
tredive Aar, uden at der har været et ondt Ord
imellem os, undtagen en Gang imellem, naar
Sørensen var stivsindet og ikke vilde følge mine
fornuftige Raad, men saadan en Scene har jeg aldrig
oplevet og det har taget mere paa mig end om jeg
havde set paa tyve Lejligheder paa een Formiddag,
hvad jeg gjorde da-Juliane skulde giftes og d e t
kan De tro var drøjt, især da vi kom til den tyvende,
som vi var lige ved at tage, men saa opdagede, at
der var Tørreloft i Kjælderen og Brændekjælder paa
Loftet, men nu skal De høre, hvordan det kom.
For en tre fire Maaneder siden kommer jeg en Dag
til at se efter i Sørensens Klædeskab og der hænger
en sort Kjole og saa siger jeg til Sørensen:
„Gud
Sørensen, jeg kan ikke begribe Mandfolkenes Ødselhed
nu bar Du i otte Dage gaaet og talt om at Du
skulde have en ny Frakke til at gaa til daglig i
og der hænger jo en gammel Kjole, d en kunde Du
da godt gaa i herhjemme i Stuen og den e
r
saamæn
ret anstændig og desuden klæder Kjole altid Mænd
naar de har saameget Mave, som Du har Sørensen“,
og Sørensen var i sit føjelige Humør og syntes der
var Noget i, hvad jeg sagde og har siden gaaet
hver Dag i den Kjole og set ud som en Diplomat