31 / 427
2 2
En Bornholmgang.
Drog; den først til det „Morgengnav“
At høre dets liflige Sange
Om Vælgernes Stemmer at fange.
i
Stævned' tfen over den salte Sø
j
At øve StraDdbug i Rø n n e :
;
Ko f o d den agted’ af Marken at slaa,
.Den regned’ — saa kunde man skønne,
Ham ej en Gang værd en Bønne.
KaarecP den der en hugprud. Helt,
Den ridderlige Hr. La nd s cho f f .
Med „aaben Pande“ gik ban til Værks,
Og han var saa god som Ma d s S t r a n d s k o v
j
Til at lave en „billig“ Finanslov.
Samled’ han alle de fribaarne Mænd,
j
Som lod sig til Venstremænd opdrætte,
Først skulde de slaa Hr. K o f o d ihjøT
For Venstres Skavanker at oprette,
i
Samt siden ham levende opsprætte.
i
Saa ginge de frem paa Ræveklør
]
Imod den uskyldige Ko f o d ,
Der, ligesom Barnet i Moders Liv,
Udi den salige Tro stod,
At hans Sager stod paa en go’ Fod.
Den første Dyst, de til sammen red
I Januar paa den tredie,
Den tapre Ko f o d af Saddelen faldt,
i
Det blev en travrig Tragedie:
De Venstremænd var ham f o r snedige.
. -
Den anden Gang, de til sammen stred,
Var L a n d s c b o f f kun halvblods „Nejer“,
Men skøndt ban stødte i Stridens Lur
Som selvskreven Lurendrejer,
Vandt Ko f od alligevel Sejer.
Tak bave Ko f o d , bin ædelig Helt,
Han ærgred’ de Venstremænd grønne.
Af deres Forbaabningers gyldne Palæ,
Som her skulde Valgsejren lønne,
Blev kun en uselig — Rø n n e .
Usalige Venstre! hvis Folkets Dom
Skal saadan bestandig fortynde Jer,
Saa ti øster eder ved Rævens Ord,
Som jeg vil til Slutning forkynde Jer:
Uan sa'e: „De or sure de Rø n n e - Bær ! “
Den
5
.—
1 2
. Januar.
Gjenboerne
(
1 0 0
de Gang) og
Fam i-
j
lien Fourchambauit.
Som jeg sagde til Petersen forleden
Aften var nedslaaende, fordi Konstens Sol led af Form ør
kelse i dem begge; Og ikke straalede. Hvortil Petersen
sagde som følger: 'I>ig Mærke tel det Severine, a vi vandrer
i Ufuldkommenhedornes aa di menneskelie Skrøveliheders i
Væ rten, som ble kundgort forleden Aften ve a Erik den
træ ttende inte ku vandre over Scenens B ræ dder, formedelst
P r i c e s Upasselihed som Maarnæ, aa deia ka Du indse
Menneskekraftens U testræ ggelihed, a vi inte ku doblere
P ric e , saa alle Plakaterne ble rede a S k a m derover, aa der
gies to Teng m an bør ligge sig etter aa søge, aa det er
Fordel aa Æ re.
Aa naaf Fam ilien
bare bringer os
Fordel som aabtnbarer sig i den røde Løgtes Antændelae,
aa R o s e n k i l d e aa E m i l blier Vatmænd aa skaffer os Æ re
desform edelst, saa ka Du der er ong aa let i H jærtet være
lieglad. D ette anb elan gend es;" Som jeg var.
F o lk e t e a t r e t.
Kongen, komm er;
Hva han sjælden
gør hos os. Form edelst Hofsorgen aa Brøllupsglæden ; Men
som er et m eget orgenalt Stokke i den Malle Knallerupske
Smag. Med Brandere. Men det K jenneste var Jødekvar
tetten , som spillede paa F løjte. Bagefter. Og den skulde
W a t t ikke have ladt gaa til Bulevarden men beholdt til
A fvexling; Med Klapperne.
K a s i n o .
I Dynekilen
og en
Søndag paa Amager.
Hvori Direktøren selv gier Tordenskjold i naturlig Størrelse
og overnaturlig Glorie og Glans. Og »Søndagenpaa Amager»,
som er et Stokke med Følelse og Poesi men slidt i Kan
terne af for megen Benyttelse-, Hos os. Rører op i B arn
domsm inderne og de varmere Sindsbevægelser og frem
kalder Begeistring. Og Fru S c h v r a r t z var gem ytligsom
Lisbeth men er for stor en K unstnerinde for Kasino. Og
har forladt det, fordi hun, hvad jeg har fra Malle Rnalle-
rup, vil gaa til Amerika. Og tjene M illijoner; og betala j
A n d e r s e n tilbage; JS'aar hun faar dem ; Som jeg derfor j
vil haabe hun gjvr; Og Andersen vist med.