35 / 427
26
Tysklands Lyksaligheder.
H i i d ig G e r m a n ia ,
Frihedens hellige Tempel!
Foran hvert Samfund du gaar fom herligt Exempel.
Friheden bor ovefalt mellem Bjerge og D a le,
— Kun ej i din Tale.
Hil dig
G e rm a n i A
! Højtmaa din Lykke man prife!
Folket tør bruge fin Mund til at drikke og fpife.
Tænke tør alle i Landet faa meget, de ville,
— Kun tie de ftille.
Hil dig
G E RM A N IA l
Hift i din Rigsdag vi finde
OplyfteMænd medForftand o g med Villie derinde..
Frit tør enhver udi Rigsdagen give fin Stemme,
— Hvad
B is m a r k
vil fremme.
Hil dig
G e r m a n ia ! H v o ,
dermod bismarklke Planer
Løfter til klingende Lyd sine Taleorganer,
Faar da en Frihed faa ftor, man vel kan forlange
— Som Tugthusfange.
Hil dig
G e r m a n ia
I
B is m a r k
fig troende kaldte!
Sikkert han v éd , at hans Hoveahaar ere talte.
Fromhed og Gudsfrygt i R iget han tro vil beikytte,
— Naar h am de kan nytte.
Hil dig
G E R M A N IA
! Nys ved din ftolte Kulturkamp
Renfed du Luften for mangen en giftig og furDamp:
Pavens Ufejlbarhed bytted du bort og blev kvit jo
— For
B is m a r k s
dito.
Hil dig
G e r m a n ia !
Ædelt du fra S l a v e r i e t
Har dine «Brødre» vedRHIN ogvedElDER befriet!
Snart i forynget Kraft de hos dig fig fornemmer
— Som Rasphuslemmer.
Hil dig
G e r m a n ia !
Frihedens ftolte Gudinde
Troner urokket og faft paa din Magtfyldes Tinde:
Ned til fit udvalgte Folk hun fer' fra det Høje
— I Spændetrøje.
Springfyrene.
Et Æventyr,
frit éfter H. C. Andersen.
% \ v
' s f ' - i
Ho l s t e i n , Be r g og Kr a bb e vilde en Gang
ge, hvem af dem der knnde springe højest, og saa
inviterede de hele det, danske Folk og B j ø r n
s t j e r n e Bj ø r n s on til at se den Stads, og det
var tre ordenlige Springfyre, da de kom sammen i
Stuen.
„Jeg giver T a bu r e t t e til den, som springer
højest!“ sagde
Punch
, „for det er saa fattigt, at de
Personer skal springe for ingen Ting.“
Ho l s t e i n bom først frem; hån bavde saadanne
nette Manerer dg fiilsede til alle Sider, for han
bavde
Greve-Blod i sig og var vant til at omgaas
med Jesuiter, og det gjør nu meget.
Nu kom Ch r e s t e n Be r g ; han var rigtignok
betydelig sværere, roen han havde dog ganske god
Skik paa sig og var i Kjole og hvidt Halsbind, og
det var medfødt; desuden sagde Personen, at han-
var af meget gammel Familie i den Landsby, hvor
Kr a smu s Mo n t a n u s og P e r D e g n havde hjemme,
og at han mellem Vælgerfolket var højt vurderet;
han var taget lige fra Skolestuen og sat op paa
Buntmagerloftet, hvor der var fuldt op af Rigs-