S_Punch_1879

Paa Venstremands

Tro og Love.

Haget er endt,

Lykken har atter en Smule sig vendt

Til Højres Kolonner;

Men Venstre bar langtfra sin Fredspibe tændt,

Af Harm det sig vaander.

I Mand og i Pen

Høres fra Yenstres Kohorder igjen

En truende Mumlen:

„Bi kun, I gode Højremænd,

Nu kommer Hamlen!

Venstremænds Fald

Hævne vi skal paa de Kredse, hvis Tal

Eders formerede;

Talgene snarest besørge vi skal

Infamt kasserede.

Som udklækket Rogn

Stime vi frem fra hvert trofast Sogn

For Klager at føre.

— Tange er ikke tabt bag af en Yogn

Yed bagpaa at kjøre.

Folkets Justits

Røved’ Korsør os og Frederits;

Et Puds den os spillede.

Me nTanb e r skal nok faa sin Appetits

Fordringer stillede.

Snart skal vi se

Venstre som Kassationskomite

Anført af Hr. Chr e s t e n :

Højre skal ikke oftere le

Ad Familietvislen!“

Giv nu blot Agt!

Venstre gaar efter Beviser paa Jagt,

Som er passable

Ved Valg, som med Djævels Vold og Magt

Skal findes kassable.

Og fra hin Dag,

Da I. Å. Ha n s e n fra Jordens Bedrag

Flugten har taget,

Har Venstremænd fremfor al Ting havt Smag

Paa Kassererfaget.

Saa vidt man kom,

At Vælgernes Kjendelse skal stødes om!

— Hensigten er spejlklar, —

Og det af de samme, som Folkets Dom

Har kaldet,ufejlbar!

En saadan Logik

Og saadan en knusende Kraftpolitik

Skal opflamme Massen.

— Blot

ikke ved den Kasserertrafik

De selv faar paa Kassen!

Grodgjørenhed.

En Enkemandskasse for J o r d mo d e r mæ n d .

Medborgere!

Der er her Grund for

Godgjørenheden til at udfolde

sig, til at yde sin Skjærv til

aera, som ved Natklokkens

Kimen ofrede Nattesøvn er„

for Konens Skyld, til

række Haanden til de Mænd,

som delte med hine, der

ferst af alle i Livet rakte

os selv en hjælpsom Haand.

Undertegnede har i sit

Hjem i Salviegade fremlagt

en Liste til Tegning af Bi

drag til et Pensionsfond for

disse Mænd.

Uden her nærmere at

gaa ind paa Ordningen af

det eventuelle Fond — Pen

sionernes Størrelse

kunde

maaske beregnes i Forhold

til det Antal Forretninger,

hvorved Konerne have assi

steret, skal jeg kon tilføje,

at, i Fald Opfordringen vin

der Tilslutning, er det min

Tanke, at Fondet skal om

fatte ikke blot virkelige Jord

modermænd o : saadånne, som

have været gifte med e x a -

m i u e r e d e Jordmodre, men

ogsaa Jordmodermænd i ud

videt Forstand, Enkemænd

efterSkuespillerinder,Institut

bestyrersker. Vadskerkoner o.l.

I Haab om, at dette

Godgjerenhedsværk vil blive

mødt med den Veivillie, det

fortjener, og at Tegning til

Bidrag snarest vil blive gjort

ærbedigst

S p r a k & e l j e e s t

Jordmodermand.

H Je t er blevet sagt, at

den kjobenhavnske Godgjø-

renhed aldrig paakaldes for-

gjæves.

I Tillid hertil og

paa en Tid, da en Del Hoved

stads-Fruer i taknemlig Erin

dring om i sin Tid modtaget

Assistance have indbudt til

Rejsningen af en Fribolig

for gamle Jordmødre, ligger

det nær ogsaa at rette Tan

ken paa disses nærmeste

Efterladte,

Jordmodermæn--

dene, som — i Tilfælde af, at

de udelukkende eller forstør

stedelen have levet af Konens

Erhverv, — ved hendes Bort

gang ofte stedes i uforskyldt

Nod — en Nod, der bliver

jo føleligere for Manden, jo

mere hans Hustru har været

benyttet, jo travlere hun

ilede fra Forretning til For

retning, kortsagt, jo fortjenst-

fuldere hendes Virksomhed

var for Manden og Samfundet.

Paa et Tidspunkt, da

maas.ke

Forretningen staar

i sin fuldeste Flor, og Man

den med Rette venter sig

den største Indtægt af den

Stilling, en

saadan Moder

indtager i Samfundet, rykkes

hun pludselig væk! Én Enke

vil kunne fortsætte den af

Manden drevne Bedrift, men

Jordmoderenkemanden er ef

ter Forholdets Natur ude

lukket fra at gaa videre paa

den af Konen betraadte V ej;

han, som ikke er vant til,

ja endog maaske ude af

Stand til selv at bestille

Noget, staar hjælpelos!