296 / 427
286
En Rost fra Jægersborg Allé.
(Frit efter Povl Møller).
Gjennem Pøle og bnndløst Morads vi gaa
Med dejlige vandtætte Støvler paa
Af Kalveskind.
Som i det yderste Mørke vi gaa,
Fra vor Magistrat vi bare faa
Dens Maaneskin.
Jo, det er des værre bedrøveligt fat
Med os, der skal vandre til Ordrup Krat
I Maaneskin.
Gangstien bruges til Rendesten;
Vi kan ikke sige: «Naa, den er jo ren!»
Vi arme Skind.
Hisset synker en god Kammerat,
Som mærkelig nok var slet ikke plakat,
Det stakkels Skind.
Han drukner i Mudder og mister sit Vejr,
Slig Skæbne kan ramme den bedste her
I Maaneskin.
Som Kæmper hilser i sorten Nat
Os Dynger af Snavs, man paa Vejen har sat
I Vind og Vejr.
Ak wai mir, en Gang paa Vejens Bund
Man sikkert vil tinde som Mosefund
Mig arme Skind.
Fra Byraadsmødet
borg. XI I.
I ByraadetsGaarsmede behand
ledes følgende Sager:
1 . Fra
K irkevtergtrn e
var der
til Approbation
fremlagt
en
H a n til A fg ra v n in g
af Pladsen
ved den østlige Side af Kirken.
B orgem esteren
var ingenlunde
blind, hverken for Manglerne
eller Fortrinene ved Afgravnings
planen, men maatte dog sige,
at de sidste vare meget iøjne
faldende. Thi det var jo vitter
lig t, at der i Løbet af de sidste to Aarhandreder havde
dannet sig en Ansamling af Jord om Kirken paa flere
Fods H øjde; man havde undret sig over, at de nederste
Vinduer sad saa paafaldende lavt ved Jorden, men efter
at have gjennemgravet Jordlaget, saa man, at d e t var
Grunden. Man vilde altsaa først faa Kirken tilbage i sin
egenlige Skikkelse, naar man fuldstændig afgravede Pladsen
om Kirken.
Og hvad vilde ikke Torvet vinde ved en
eaadan Afgravning af Kirken, hvorved det imposante ar
kitektoniske Mindesmærke blev fremtrædende i sin fulde
Glans og Storhed.
Materialist
Svedskelsen
kunde paa ingen Maade gaa
ind paa den Afgravning, da hans Butik, der nu er i Stue
etagen i hans Ejendom paa Hjørnet af Torvet og Pladsen
ved Kirken, vilde komme til at ligge paa Jste Sal (Latter).
Ja, det vilde den; i hvert Fald vilde der fra Jorden blive
over 3 Alen op til Indgangen,
saa Kjælderen vilde i
Grunden blive Stueetage,
og derfor vilde han ikke lade
sig afgrave. — Kjøbmand Sørensen fandt, at Byens For-
skjennelse gik over A lt, og det var beklageligt, at der i
Byraadets Midte fandtes Mænd, der nærede saa
m a leria ~
lisliske
Anskuelser,
som den foregaaende Taler; Afgrav
ningen burde fremmes, om ogsaa et eller andet gammelt
Hus gik med i Kjebet. —
Svedskelsen
mente, at Sørensen
neppe vilde foreslaa dette, hvis det var hans Ejendom,
der ,var Tale om.
Og det var dog ubilligt, at Kirken,
naar den skulde forskjennes, skulde gjøres det paa den
Maade, at den blev saadan forskjønnet, at det blev en
enkelt Mand, som ‘maatte betale dens Forskjønnelse, naar
den blev forskjønnet.
Hans Ejendom vilde jo ved en
saadan Behandling synke i alle Folks Øjne. — Vinhandler
L u n g
mente, at hans Ejendom snarere maatte s t i g e i
Folks Øjne, naar den blev højere end hidtil. — Skomager
K ru se
havde en Gang, da han bode i Nykjøbing paa
Lolland (Latter), da havde han hat staaendes i sin Have
et gammelt Æbletræ, der bar Tønder (Latter), men efter-
haanden tabte sig saadan, at det kun bar Skæpper og
til sidst neppe et Fjerdingkar, — og det var dejlige Vinter-
kaviller, der vare saa rode som Saffian, men det kom nu
ikke Sagen ved.
Og saa havde han henvendt sig til en
Gartner Buxbom, der gjorde i Køkkenhaver, men ogsaa
kastede sig over Træfrugt og hang sig i Træer, naar han
kunde finde nogen, — men det kom nu ikke Sagen ved.
Og han havde raadet til, da der stod nogle gamle, mos-
grode Pæretrær,
som trak Safterne fra Æbletræet til sig
og dog ikke blev federe derfor, saa skulde han hugge
Pærerne om og lade grave om Æbletræet; og det havde
han ogsaa gjort, og saa bar Æbletræet Tønder igjen. Og
derfor mente han ogsaa, at man ikke skulde tage Hensyn
til nogle gamle Huse overfor saadan en Kirke som Byens
Kirke, for den Kirke var meget smukkere end Kirken i
Nykjøbing, hvor han tidligere havde hat sit Værksted, —
men det kom nn ikke Sagen ved. — Glarmester
S ven d sen
mente, at man dog maatte sige, at naar man undergravede
Svedskeisens Hus, kuncle man maaske bidrage til, at man
undergravede hans Helbred ved Fugtighed og Ærgrelser,
som man paadrog ham. — Prokurator
Ju stesen
fandt, at
det var en ren Geviret for Materialisten, naar hans Kjælder
blev Stu e, Stuen til 1ste Sal, 1ste Sal til 2den, og 2den
Sal til 3die. For saa havde han jo endda extra tjent sig
en Kjælder, som han kunde anlægge, naar han vilde.
For øvrigt mente h an, at Sagen rettest henvistes til Bro
lægningsudvalget, hvilket ogsaa skete.
— Modet hævet Kl.
8
'lu.
< r \
A