297 / 427
287
Den 7. i Maaneden
M ir
Aar 12 4 9 efter
Jezd eg erd .
Broder i Islam, Selim, Musas og den hvidarmede Guzles San, Profetens Ven, Hilsen!
Gud er Gud! Den vigtigste Gade i disse Gebrers By hedder Ø s t e r s g a d e n . Den er fuld af
kostelige Basarer og beboet af Patriarken Ibrahims vantro Afkom. Kvinderne fra Haremerne trippe
omkring her som Trapgæs baade ved Dag og ved Nat; de trodse Allah og Profeten med util
sløret A a sy n , gaa ud og ind af Hebræernes Basarer og leile med de unge Gjavrer, soin vandre
op og ned ad Gadens Stenbro som Tranerne ved Evfrat. I Hebræernes Basarer ligger der mange
Punge fulde af Darejker, Guld og kostelige Smykker.
Om Natten, naar Allah ruller Mørke ud
over Jorden, og Hebræerne ere i deres Haremer, gaa Ahrimans snedige Rævesønner, Tyvene, ind
i Basarerne og bortføre Ibrahims Boms Punge.
Ved Muhameds Skjæg, en Gjavr hedder B o re
t y v e n ; han er snildere end S a l ^ f; denne sunfiitiske Sen af en Hund, som stjal Beyen Gjafar al
Motawakel ud af hans Kaftan.
Mashallah! I de sidste 3.4 Dage har denne Gjavr af en Boretyv plyndret
Basarer
paa Osfcersgaden, og Hebræerne sønderrive deres Kaftaner og fylde Allahs Øren med deres Skrig.
A l 'a h er stor! De
Senner af Faar, som skulle gribe Tyvene og bringe dem for Kadiens Aasyn, kaldes P o l i t i e t , og deres Bimbaschi er
A b u C ro n e .
Allah Akbar! Denne Kafir er visere end Kong Soliman og ser mere end Allahs Sol.
Han har h u n ^ e ^
Hænder og et Øje i hver Haand; et Par af Dagens hellige Timer or nok for ham til at se og straffe alt det onde,¿der
foregaar i hele disse Profetens Fjenders By, saa at han fra fire Timer efter Middag til næste Dag, naar Orraudz’s
lende Øje staar i Zenith, kan være langt borte i sit Pavlun ude paa Landet for at gribe Tyve, Røvere og andre af Abri-
mans Børn, der maatte ville bortføre hans Kvinder og Liggendefæ for hans Øjne. Inshallah! Hvilken -'Iver og Utrættelighed
i Tjenesten! Den næstypperste Bassa blandt disse Politikafirer hedder M y r C la u se n .
Ved Muhameds Ribben! Denne-
vantro er hærdebred som en Bøffel og hans Lænder stærke som Fatimes Ægteherres; hans Aasyn er blomstrende som
en Valmue og hans Bjærne visere end syv Ulcmaers.
Især er han saa forfaren i alskens Retsvidenskab eller Jus, som
disse Hunde
6
ønnersige. Derhos er han en Løve i StrideD, kold og klar, selv naar en Trællesøns Kugle piber forbi hans
Øren, og en Rytter, dygtigere end Ørknens Beduin. Allah el Allah! Naar han paa sin Kamel galopperer omkring, naar
Allahs Skygge paa Jorden visér sit Aasyn for sine Undersaatter, er han saare frygtelig at skue og hans Slaver skjælve
og slaa Allahs Jord med deres Pander.
En tredje Bassa bedder T h a lb it z e r E f f e n d i, Tyvenes Skræk.
Inshallah!
Hans Øje ersom
Lossens, bans Næse som en Støverhunds, haDS Hænder fuldea fS la g under Fodsaalerne. I otte Nætter
stod han som en Minaret med sine Slaver midt i ©stersgaden, at han maatte lægge sin Vredes Haand paa Boretyven,
men denne Søn af en skabet Ræv lod sine Tøfler staa uden for sit Harem; den niende Nat var Thalbitzer Effendi og
hans Slaver hos deres Hustruer og Boretyven i Hebræernes Skatkamre. Ved Ayeschas Aske, disse Kafirer ere meget vise.
Den viseste af alle disse de rettroendes Fjender er dog Byens allerøverste Overgjavr. Inshallah!
Gud er stor! Denne mærkværdige Vantro bestaar af fire sammenyoxede Kafirer i én Kaftan og
¡med én Fez paa alle fire Hoveder, dem Profetens Vrede ramme. Allah il Allah! Det ene af disse
;Hoveder er større end de andre, og visere, som min Faders Søn strax skal fornemme. En anden
^Gade i disse vantro Hundes By hedder N ø r r e b r o , en tredje Ø ste rb ro .
Ved Nørrebro laa der
jen Hytte, som tilhørte en Kafir, A b u ¡fr ø lu n d , der sad mellem Kul og Tørv og varmede sig,
|thi i dette Allah forhadte Land er det aldrig Sommer.
Denne Hytte spærrede Færdselen, saa
iKafireme, knurrende som Køtere, maatte ride langt uden om Hytten, som Kameler om Løvens
(Hule.Den anden Gade, Østerbro, var — og er endnu en liden Stund —
bred og farbar som
^Landevejen fra Teheran til Ispahan.
Men hvad er sket? Vil den hoftebrede Guzles Søn tro
min Munds R øst? Har ikke det største af de fire Hoveder, fuldt af Visdoms Tanker som et Græskar af Frø, afkjøbt
Kulgjavren hans Hytte for talløse Punge og ladet den nedrive? Og har derpaa ikke Storhovedet givet en af sine Slaver
Tilladelse til paa den anden Gade, hvor hidtil hverken Hus eller Hytte har spæiTet Vejen for Kameler, vejfarende Mænd
og Kvæg, at bygge sig et Pavlun tværs over Gaden, saa din Faders Søn, o, du den velsignede Guzles førstefødte, vil
nødes til at opkiltre sin Kaftan og vade gjennem Søen som en Hejre for at komme uden om dette det store Hoveds
Slaves Pavlun.
Maatte alle Ahrimans Dews tage saadan Visdorn! Mashallah! Den hvidbarmede Guzles Søn er ingen
Struds, og hans Hoved ingen
tom Lædersæk, men den Visdom er for hej for bans Hjærne.
Selah! Ven og
Broder! Maatte dine Hustruer blive fede som Olje og dine Sønner talrige som Myrer.
Jeg er ved
Profetens Naade
Din rettroende Ven og Broder
Jfit S iu fp J t e n M u r a . N ’t t .r r e t l d i t t .
Teaterbetraktninger
a
Søren Pipperop.
A d jo s, du Sommer ang detai! —
T a l i a møder mæ sit Lav,
Aa derfor, gode Venner, ska I
Hore mit Hjærtes Harpeslav.
S jæ fe n ka være ganske roli,
Han æ en Mand, som jæ ha kær,
Åa Pengekassen bli’er inte doli,
Saa længe han trækker sit »Tordenvær*.
K o r n e v i l l e s K l o k k e r ka samle
Hus igen, da T e v e d a a r fek
Fat i en ny, fordi den gamle
Rævnede helt, da T o r a gek.
Vel ka den nye osse lokke
Toner frem, der æ hinners lig,
Men jæ sku mene, a T o r a s Klokke
Den va dov mere omfangsrig.
R o b b e r t immervæk •Humbug« laver,
Aa han tænkte: «Nu æ der bagt!»
Da han som Pantominegraver
Fandt sig en lille bitte S e h a c h t .
Aa sit Publikum ha han glædet
Mæ en Ventilation, der maa
Dajli ku brues af Folk i Stædet
For a ta ing aa svede paa.
Talias Præster ha nu lavet
En B e g r a v e l B e s k a s s e , aa
Begavelsen bier flot begravet —•
Den Ubegavede liesaa.
Gelinde nu min Taare triller
Ve Tanken om, at føst sin Fø
Holer den stakkels Skue spiller.
Nær han lægger saj te a dø.