292 / 427
282
Nut idsbil leder
u d e
o g
h j e m m e f r a .
Imellem «der Gr e i f e * og Russernes C zar,
Er det brændende Spørgsmaal for Tiden.
Den Venikabsflamme har været i Stand
D et halve Evropa at fætte i Brand,
Saa det vaander endnu fig i Kviden.
Og Venikabspagten imellem de to
Er flet ikke ny; man maa blot ikke tro,
A t der er noget nyt under Solen.
Snart har den beftaaet i hundrede Aar
Og ftod i den fejrefte Ungdoms Vaar,
Da «Venfkabet» delte Polen.
Men hvad er Venikab paa denne Planet?
D e varigile Venikaber har man set
A f Tiderne fvækkes og fløves.
Med ,Fyrftevenfkab ej bedre det gaar,
Og hvis man vil vide, hvad dette formaar,
Som Guld det i I l d e n maa prøves.
Derfor har de t y f k e i Czarens Land
E t frivilligt Brandkorps faaet i Stand,
Som med Preusferdresfuren pranger.
Det volder Moikoviterne Harm.
Tænk, de maa nære ved deres Barm
Saa fnedige Sprøjteflanger!
E t brændende Venikab kan volde Befvær;
Og ikøndt
der
kan
være
Spørgsmaal
her,
Om man ganike kan ftole paa Kilden,
Saa
itaar det dog flkkert for B
is m a r c k
klart,
A t
under en Ildløs det altid er rart,
A t Herre man er over liden.
O g ikøndt i B e r l i n man for Brvftet fig ilaar
Og valker fig ren, faa godt man formaar,
Saa kan derpaa man trøftig vædde,
A t over alt vil man let finde Spor
A f
B lS M A R C K
fom førile Brandmajor,
Hvor der bare er noget at «redde».
y i .
Mens B r a n d p o l i t i k e n i Czarernes Land
Florerer,
Vor egen for Tiden af bare Vand
Kreperer.
Med Brandpolitiken det førgelig gaar
Her hjemme,
D e daarlige Tider til Gavns den faar
F ornemme.
De brand- og vandlidte Venftremænd
Maa klage:
Ak, kommer den gode Tid
ej
igjen
Tilbage?
Den Tid, da man
ej,
om
hvad
nu er
iket,
Var drømmende;
Da B r a n d k a s f e n ikke blev efterfet
I Sømmene.
Da B
ajer
endnu raiibnere man faa
Om Mandfolk,
Og
«Morgenbladet»s
de forte fmaa
Var Brandfolk.
Da B
erg
endnu ikke fik T exten læft
For Valenhed,
Og
Morgenbladet
gav HOLSTEIN A tteft
For Veltalenhed.
— Forfvunden er Brandpolitikens Glans
Og Glorie.
En Brandplet bliver den i vort Lands
Hiitorie.
Hvert brændende Haab er for Venftres Mænd
Gaaet fløjten.
Kun A iken og Vandet har de igjen
Og — « S p r ø j t e n » .
Udlandet i Sommeren 1879.
Or i e n t e r e n d e Ov e r s i g t .
Evropas Fysiognomi har
i de sidste Maaneder ikke
forandret sig synderlig, og
'MMjllfU
Landkortfabrikanterne have,
som en Følge heraf, kunnet
udhvile sig efter de sidste
Aars uhørte Anstrængelser.
Dette uventet gunstige Resultat
turde vist nok for en Del skyldes det usædvanlige
Maadehold, hvormed den svejtsiske Regering optraadte
lige over for Serbien,hvorved et i sine Følger muligvis
skæbnesvangert Sammenstød mellem disse to Magters
Krigsfiaader blev undgaaet. Som man vil erindre, opstod
Uenigheden nærmest ved en af en serbisk Undersaat
til Regeringen indsendt Reklamation angaaende et
Parti Svejtserost og et Oksehoved Svejtserbitter, der
af det græske Toldvæsen var blevet beslaglagt paa
den i Athen værende Svejtserkafé, hvis Ejer, som
en Følge af, at han var født Rumænier og altsaa
havde staaet i Yasalforhold til Tyrkiet, gjennem den
derværende ægyptiske "Gesandt,, Mokka Pa c h a ,
gjorde Erstatningskrav gjældende høs Porten, som
atter ved en Cirkulæruote til Stormagterne henledede
Opmærksomheden paa det sørgelige Faktum, at en
tyrkisk Kukkenhager i Rumelien var blevet tvungen
til at drikke Dus i Skedevand med den hos bam i
Garnison liggende russiske Korporal Knutski, hvilken
oprørende Adfærd straks gav Anledning til, tt Lordr
H a r t i n g t o n i Parlamentet opfordrede Regjeringen