389 / 427
379
blege og dere
3
Hjerter som tomme Lædersække.
Mashallah! Og Ibrahims Børn oprejste et Kors, og Mollahen
A b u
E v a ld s e n
og Shahens Kizlar A ga
S o ls te in B e n -S o lstein b o rg ,
krebe om Kap til dette. Gud er stor.
Nogle af Hebræerne have ingen Punge og leve af at besmøre Papir med en sort Vædske, det saakaldte Blæk.
Allah Allah, Gud er Gud! Disse Hundesønner have fedtede Albuer og sorte Fingre og staa under tvende Bimbaschier
eller Overster
A b u B r a n d e s
og
M y r Cantor.
Den første er en vidt berømt Dlema, visere end Soliman: han gjør Bøger,
tykke som Koranen, fulde af Hovedstrømninger; den sidste gjør
i
Aviser. Mange andre unge Hebræere følge disse som Skygger;
de kaldes alle tilhobe det unge Israel, og de sætte hverandre paa Skjolde og lofte hverandre til Skyerne og spytte paa de
andre Kafirers Skæg, og deres Yaaben er en Pibe, og de trække med en stor norsk Bjørn, og deres ypperste Ulema
hedder
A b u Sch a n d o rp h .
Og de danse om en nøgterne Spædekalv, som de kalde den frie Tanke, og de agte ikke Tøf
lerne udenfor Haremets Dør. Wallah Wallah! Deres højeste Sanger er
S id i H o lg er B e n D ra chm a n n .
Ved Muhameds
Skæg, han er længere end Holofernes, og hans Næver ere begede, og hans Turban er en Sydvest, og hans Fede Skraa
og Saltvand, og han haler op i Buxerne, og hans Beskedenhed er som Pyramiderne ved Gizeh og hans Upartiskhed lige
saa. Inshallah! Han er en stor Søhelt, og Gjavreme ved Øresundets og Esromsøens Bredder vide at fortælle om hans
Bedrifter.
En anden af disse Vantros Digtere er
A b u B u m B e n M olbech.
Allah Akbar, Gud er stor! Han er Hebræernes og
den store Bjørns Fjende, og de forhaane hans Skæg.
Hans Lænders Frugt er en god og en slet Søn. Den gode, Myr
Ambrosius, er en stor Anfører og trænger ind i alle Haremer; den slette Son er avlet i Ægypternes Land, han var svag
og .kraftlos som en Skygge og er i disse Dage gaaet bort til Allahs Fred. Maatte Jorden hvile let paa ham ! Men F a
derens Ord er som Kartovernes Bum og hans Pen som en Syl og hans Domme over andres Værker saare lystige at
læse. Mashallah! En mægtig og saare vis Gjavr, der sidder som en Scheik ul Islam ved Schaens Fodder,
A b u F is c h e r
har salvet hans Øren med Avis-Olje, og Hebræererne have jublet og den store Bjørn brummet saare.
Selah! Ven og Broder! Maatte dine Sønner vorde Stamfædre til talløse Folkeslag, dine Hustraer mere buttede end
Dyner og dine Kameler altid hvile ved rigtsprudlende Kilder.
Je g er ved Allahs Naade
Din rettroende Ven og Broder
«jfaliult B e n ¡Slussa A lasretiilin .
Han spørger det: «Hvi faldt det ej „der Greise“
for hans Fod
Og kyssed’ Bismark ydmygt i hans bare?“
— Dog ejer man af Danskheden ærlig Draabe Blod,
Paa dette Spørgsmaai kan man ikke svare.
Og Interpellationen en travrig Ende fik:
For tydelig var Lejregrevens Snare.
Hvert Haab om Skandale i Vasken grundig gik;
Thi Baggers Spørgsmaai ingen vil besvare.
Han fik ej Lov at spørge, og det var saare godt:
Han kande Landets Ære bragt i Fare.
Hans Spørgsmaai havde bare til Skaden føjet Spot,
Og det er ej med Ord, man skulde svare.
DogndenÆre, tror vel han, kan Landet godt bestaa,
Den gjælder knap hos ham for holden Vare,
Og ægte Assensplader kan som Surrogat man faa,
Hvor fra? Det Spørgsmaai kan man let besvare.
Nu hans „private Venner“ sig som desperate ter,
Skøndt deres Vrøvl de helst sig burde spare;
Man har jo blot bekræftet, at é n—- B a g g e r spørger
mer,
End hele syv Ministre kan besvare.
Dags-Ordenstegn.
Efter Forlydende har Hr.
B a g g e r
anmeldt følgende Forefpørgfel, der ventes at komme til
Forhandling en af de førfte Dage i Folketinget: «Agte de
ærede moderate Førere at meddele Tinget, hvilke Skridt de
have foretaget fiden Afftemningen den 18de November d. A.
for at fremme et venikabeligt Forhold imellem Højre +
B e rg s
Parti og de Moderate -f-
A lb e r tin e r n e ? »
Om denne Forefpørgfel er der al Grund til at antage,
at den endnu mindre end dens forulykkede Forgænger er
fremkommen efter Samraad med
H o l s t e i n L e d k e b o rg .
En Forespørger.
Bagger kommer ovre fra det salte Vesterhav
Og ser de Moderates ferske Skare;
Hvi melder han sig ikke ind i dette pæne Lav?
— Paa dette Spørgsmaai kan man ikke svare.
Saa drager han til Tinge i Axels gamle Stad;
Hans Standpunkt der er vanskeligt at klare.
Hvor hører ben vel hjemme? Ja spørger du ham ad,
— Paa dette Spørgsmaai vil ban ikke svare.
Dog skøndt ban ikke svarer paa dette kildne Punk,
Kan Svaret af hans Spørgsmaai man erfare.
Han spørger Ministeriet; men det er saare tungt,
At paa hans Spørgsmaai vil det ikke svare.
o