Previous Page  396 / 427 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 396 / 427 Next Page
Page Background

386

A t rejfe er en meget yndet Sport

Og er en fund Motion, hvis ej vi fejler.

Men man har Rejfer af forikjellig Sort:

Foruden at man kjører eller fejler

Ved Dampens Magt til fjerne Lande bort,

Saa kan man rejfe baade Laan og Kegler.

At mindes vil vi derfor gjøre vel i,

At Rejfens Henfigt være kan forfkjellig.

Bagved den famme Slags Lokomotiver

De Rejfendes Motiv er fjælden et.

A f Videlyft fig en paa Vej begiver,

En har fit Hjem for koldt, og en for hedt,

For megen Rigdom en paa Rejfe driver.

Mens andre rejfe, da de har for lidt,

De fidfte bygge gjerne Rejfeplanerne

Paa varigt Ophold hos Amerikanerne.

Dog, den Slags Rejfer ftaa kun lavt i Rang,

Og Interesfen derfor ijælden ftor er

Hos andre end de ftakkels Kreditorer,

Hvis Kapitaler gaa al Kjødets Gang.

— En mer folid Opmærkfomhed man fporer,

Naar Fyrfter til en Rejfe føler Trang,

Selv om det kun er blot til Ly ft de rejfe,

Og ikke for at hilfe paa «der Greise».

Men, naar en Konge for et lidet Folk

Paa Rejfe drager ned til dem, der true

Hans Land med Løgnens Gift og Hadets Dolk,

Og fom ved Bov, ved I ft ed og ved S tol k

Og Dybbøl bankens blodbeftænkte Tue

Har ftillet deres Sindelag til Skue,

Vil Interesfen, om den end er hjertelig,

En Stemning føde, fom er yderft fmertelig.

Dog Følelfer maa lades her i Stikken;

Paa dem gjør Statsmandsvisdom hurtig Kaal,

Og her vil Interesfepolitiken

Med Venikabs Guld opveje Fjendikabs Staal;

Lad derfor os med Ro udtømme Drikken,

Som blev os ikjænket i faa fuldt et Maal,

Og vente den bebudede Opnaaelfe

Af, hvad man kalder for en god Forftaaelfe.

Og naar det gode Forhold, her er bragt

Til Veje mellem Danike og Germaner,

Har aabnet Politiken nye Baner,

Hvor Retten ikke vige maa for Magt,

Og hver Nation kan plante fine Faner,

Hvor P"olkets Hjærter ftaa fom Grænfevagt,

Da ikal vi hædre fom Miraklets Kilde

Vor Konges Rejfe med et Rejfe-Gilde.

(Af 5te Akt.)

Kong Skule

................... Chresten Berg.

En Korsbroder

......... Grev Holstein.

Berg.

Hørup, min Søn — ! (Farer tilbage) Ha, der er

det gloende Skolemesterris paa Himlen!

Korsbroderen

(siddende bagved ham).

Og her er jeg!

Berg.

Hvem er Du?

Korsbroderen.

En gammel Kjending.

Berg.

Mere kortklippet Mand har jeg aldrig set

Korsbroderen.

Men Du kjender mig ikke?

Berg.

Det er Dig, som vil følge mig til Fischer?

Korsbroderen.

Det er mig, som vil følge Dig til Taburetten.

Berg.

Kan Du det?

Korsbroderén.

'

Jeg kan, hvis Du selv vil.

B e r'g .

Og ved hvilket Middel ?

. v

Korsbrodersn.

Ved det Middel, som jeg før har brugt: — Jeg

vil føre Dig omkring i Kroerne og vise Dig Talraaje-

stæten i ai sin Herlighed.

B e r g .

Alle Jordens Porteføljer har jeg før set i fristende

Drømme.