397 / 427
887
Korsb’oderen.
Det var mig, som gav Dig de Drømme.
Berg
.
Hvem er Du?
(kaster Kutten).
Berg.
4
Grev Holstein!
Holstein
(rejser sig).
Kjender Du mig nu? Vi var Kjendinger før.
For Din Shyld kommer jeg her tilbage.
Paa selvsamme Skude, for selvsamme Bør
Har vi sejlet i Åar og i Dage.
Jeg var flov, da vi skiltes, det var Uvejr og Hat,
Høgs bro i min Sjæl sine Klør havde sat.
Jeg trygled om Messer og Klokkeklang,
Jeg kjøbte mig Bønner og Messesang.
Kort sagt, jeg var moderat og lidende
Og fandt Ly i den rare Folketidende.
Berg.
Og kommer Du dernedefra?
H o lstein .
Ja, jeg kommer fra Boj sens Rede,
Fra Tauber, som altid saa stygt bliver malt.
Aa,'du kan tro, der er ikke saa galt,
Det har ingen Nød med den Svovlsyrehede.
Berg.
Og saa hører jeg, du har lært Skjaldskab, gamle
Folkehøvding!
Holstein.
Skjaldskab? Ja, Tiderne er’ ej saa gade,
Man kan jo dog lære lidt af Zahle.
Meu hør nu, ChresteB, hvi hid jeg er sendt:
Han har mange Bønder, han Boj sen dernede;
Hver har sit Strøg i Verden at frede,
Jeg fik Blæsenborg, thi der er jeg kjendt.
Es trup er ei nogen Mand for os.
Vi lider ham ikke, han byder os Trods,
Se, han maa falde, og du maa styre
Som Ejer af Bogø-Kronen den dyre.
B e r g .
Ja, men giv mig Porteføljen. Har jeg den, saa
skal jeg nok styre saaledes, at jeg kan kjøbe mig løs
igjen.
Holstein.
Hver Mand i Venstre sukker om Fred,
Men Kongen maa eje et Kongsemne med,
En Ætling, en Arving til Taburetten,
Og han maa være af Venstre-Ætten.
Sejs dig, Kong Chresten, i Nat det gjælder,
Nu eller aldrig du Es trup fælder,
Hører du ei vore Vælgeres Kor?
Se Søren Kjær, Alberti og Zahle:
Dine er de fra Hoved til Hale,
Alle kom forhen bliudt paa dig tror,
Alle du faar for et bindende Ord,
Tredive Stridsmænd, som stemmer og snakker.
' -
• ;i.
Berg.
Saa nævn da Ordet!
Holstein.
For at fkaffe Dig op paa Taburetten
Maa først Du i Venstre stille Trætten.
Jeg lover Dig Magten, i Fald Du Dig drister,
Til at gjøre Høgsbro til Kultusminister.
Berg
(løfter Haanden som til Ed). Høgsbro skal!
— (holder pludselig inde og udbryder forfærdet) Grundt
vigianeren! Al Magten ti! ham! Ha! Nu skjønner jeg
Dig — Du vil Skolelovens Fortabelse! Vig fra mig,
Vig fra mig! (styrter til Jorden.)
Holstein
,
forbandet! Nu gik dog det Hele saa glat!
Jeg tænkte saa vist, jeg havde ham fat;
Men Højre har gjort et snedigt Træk,
Som jeg ikke kjendte — og Spillet er væk!
Lad gaå; til Hast har jeg ingen Trang.
Perpetuum mobile er jo i Gang,
Jeg har Brev paa minMagt, langt ud gjennemSlægterne,
Brev paa min Magt over Skattenægterne,
Dem skal i Venstre jeg styre og raade,
Er min Magt end dem selv én nløselig Galide.
(længere fremme.)
Gaar til sin Gjerning Folkets Mænd
Viljeløst vimrende, véd ej hvorhen —
Skrukker sig Hjerterne, smyger sig Sindene
Vege, som vuggende Vidier for Vindene —
Kan kun om én Ting i Verden de énes,
Den, at hver Storhed skal styrtes og stenes,
Hejses som Mærke Usseldoms Klude,
Sætter de Æren i Flugt og i Fald,. —
Det erGrev Holstein, som da er nde,
Blæsenborg-Greven, som røgter sit Kald.
(Han bliver borte i Taagen.)
Berg
(rejser sig, efter et kort Ophold, halvt i Vejret og ser sig om)
Hvor er han, den Sorte (springer op) Vejviser, Vejviser,
hvor er Du? Væk! — Ligegodt; nu véd jeg Vejen
selv, baade til Fischer og længere frem.
(Gaar ud til Højre).