S_Punch_1879

421 / 427

411
lidt to tunge Tab, nemlig B l a a g a a r d s s k u r e t og
T r o mm e s a i e n , -men saa længe man havde Borge­
mester E h i e r s, nærede han ingen Frygt for, at vi
ikke p&a ea eller anden Maade skulde faa Erstatning.
Af mere ganske ordinære Themaer havde man endnu
ea Del gode i Behold. R i c h a r d K a u f m a n n befandt
sig efter Omstændighederne særdeles v e l , «Professor»
E r s 1e v havde ogsaa tilsagt sin fremtidige værdifulde
Bistand, og var T o r t u r k a m m e r r a a d e n end gaaet
ud af den eise Dør med A n d ro k les, vendte haa nok
saa meget fyrgierligere tilbage gjønnem den miden,
Ban nærede derfor ingen Frygt for Fremtiden. Bladet
ejede eu fuldstændig betryggende Eeservekapitai, som
eiter det Tietgenske Princip var bleven anbragt deis i
Bollerne dels i deres Indhold, og med denne baade
faste og Sydende Kapital som Grucdfond haabede han,
at P unch maatte kunne komme igjeunem alle snævre
Klemmer iOg Svend-Petersens-Passager. Han opfordrede
de ærede Medlemmer til at komme frem med, hvad
der eliers laa dem paa Hjertet.
D e t id io tisk e M edlem vilde vide, hvorfor L a r s
K r u s e ikke var bleven Dannebrogsmand og hvorfor
H. P. H o l s t var bleven Kommander?
D irig en ten saa sig ikke i Stand til at besvare
saadanne Spørgsinaai.
Id io ten fandt dette mærkeligt.
D irig en ten mente, at det kom af, at Idioten endsa
ikke havde gjort sig bekjendt med Maadarinræseaeis Ødvik­
ling i vort Fædreland. Han skulde anbefale Forstan­
deren i Rahbeks Ailé at lade Eleverne gaa et Kursus
igjennem i Dansk Hof- og Statskalenderret, saa slap
m&n fri for den Slags dumme Afbrydelser.
D e t komm unale Medlem- syntes nok nu, da det
var Tøvejr, at det kuade være paa Tide at tale lidt
om den megen Frost — —
D e t id io tisk e M edlem bemærkede, at han kjendte
godt F r o s t . Det var en rigtig morsom Fyr, som for­
talte Historier — —
D irig en ten dekreterede Mundkurv til Idioten.
D e t komm unale M edlem — — Frost og deraf
flydende Is paa Søerne, som var noget Svineri, nemlig
ikke Isen og heller ikke Søerne, men aem lig han
mente med Drengene, at de laa der og løb paa Skøjter
øg nogle leb jo godt men der var ogsaa muligvis, det
trode han, Nogle som lob daariig og faldt og fik en
bedrøvelig Ende —
D e t snasrpede M edlem bad Dirigenten vaag# over
eu anstændig Tone,
D e t komm unale M edlem — nemlig naar de faldt
igjenaem, som han ikke bvød sig om, at de druknede,
for det var Politiets Sag og de kom jo igjen i Avi­
serne og i Statistiken, men for de Fedtlærs Støvler,
som kom ogsaa igjen, aemlig i Vandets Rensmagetned,
som saa ikke blev god, undtagen til Suppe med Boller,
hvorfor han vilde henstille til den ærede Forsamling,
om der var noget umoralsk nedbrydende i at forlange,
at Drengene kun maatte løbe med Blankiær og om
han ikke godt som ea god Familiefader og desuden
Grundejer i Staden kunde have Ret til at bede Folk
vaage over Vaagerne, selv om der skulde ansættes
Vaagekoner til det samme med en Halmvisk om Dagen
og Bias om Aftningsn og i Mørke og det var hvad
haa havde at sige angaaende Drikkevandet og Frosten, j
D irig en ten lovede at tænke over Sagen«
D e t an atom iske Medlem havde benyttet Tiden
under den sidste Talers Foredrag til at undersøge
«Nummerets. Han var bange for, at «Sildefødningen»
var uanstændig spædlemmet.
D e t snæ rpede M ediern mente, at det var aldeles J
upassende at sonde ham saa negen ud i Verden,
D irig en ten havde forudset dønne indvending cg j
havdo derfor anskaffet efc Svøb til dan Nyfødte,
Med disse Ord fremdrog han af en paa Bordet *
staaendø Kasse
W i t c t & t i a d t i t å f u n c f r
Under Forsamlingens stormende Jubel bisv den
Lille klædt paa, og da Morgensolen i det Samme ka­
stede sine Straaler over den søvndrukne Jord, aabnsde
Dirigenten Vinduet. Der lød et rungende Hurra og
den lilla N r . 5 2 svævede i sin dejlige straalende Dragt j
ud til do mange tusinde ventende Abonnenter.
af
Jens Snoldeløv
vedrørende
W n d e r væ r s ite te t s O m o r d n i n g •
Som pro primus menner jæ a di Praafessere der
æ, ska afskeddies yden Pangsjon og liestrags fordi di
æ itte for den menie Mand men kons for di Dånede
og saa ska di væles som Bejer sier a Risdaen og Kaal-
tusmanisteren ska engstelle tre Risdasmæ lemmer og di
annere Risdasmænd ska saa væle mellem dom og ingen
Ga3ie men 9t Tillæg til Diætterne og di ska præke
grattis og reise ront i Kroerne og jæ ha tint a vi for
Egsemplum ku ydnævne følgendes:
Yd i Tæo l u k i e n Høgsbro tei Maaralen,
Bojsen tel Åfteusangen,
Salle, som osg8 ska være ydi Æstætig.
Ydi J o ri s t a r i e t A lbæ rti i Prosæs,
Leth ydi Kneb,
H e ru p ydi Risræt.
Ydi Med d is in TavP er tel a skære for,
Sch-elde tel a blanne Ponsen.
Ydi S p r o g Chresten B org tel Fransk do annet ka
ondværes.
Ydi F i l l e - S o f fi Tang.
Ydi H i s t a a r i e Gam le B altesar, som har vaarea med
sæl tei de meste.
H e l e R e s t e a G r ø w H u llstejn, fordi han kan klare
det yd fra hinannen, va som Ingen annen ka begrivve
og naar di saa lar Latinen og Gresken reise tel di varme
Lænder hier unnernejen og huller fast ve Paastillen og
Holker Dandske og den lille bio Bog saa vil Underværsitetet
blie til Gaun for det menie Folg og til Ærre fOr gamle
Danmark.