![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0417.jpg)
411
lidt to
tunge
Tab, nemlig B l a a g a a r d s s k u r e t og
T r o mm e s a i e n , -men saa længe man havde Borge
mester E h i e r s, nærede
han
ingen
Frygt
for, at vi
ikke
p&a
ea eller anden
Maade
skulde faa Erstatning.
Af mere ganske ordinære Themaer havde man endnu
ea Del gode i Behold. R i c h a r d K a u f m a n n befandt
sig efter Omstændighederne særdeles v e l , «Professor»
E r s 1e v havde ogsaa tilsagt sin fremtidige værdifulde
Bistand, og var T o r t u r k a m m e r r a a d e n end gaaet
ud af den eise Dør med
A n d ro k les,
vendte haa nok
saa meget fyrgierligere tilbage gjønnem den miden,
Ban nærede derfor ingen Frygt for Fremtiden. Bladet
ejede eu fuldstændig betryggende Eeservekapitai, som
eiter det Tietgenske Princip var bleven anbragt deis i
Bollerne dels i deres Indhold, og med denne baade
faste og Sydende Kapital som Grucdfond haabede han,
at
P unch
maatte kunne komme igjeunem alle snævre
Klemmer iOg Svend-Petersens-Passager. Han opfordrede
de ærede Medlemmer til at komme
frem
med, hvad
der eliers laa dem paa Hjertet.
D e t id io tisk e M edlem
vilde vide, hvorfor L a r s
K r u s e ikke var bleven Dannebrogsmand og hvorfor
H. P. H o l s t var bleven Kommander?
D irig en ten
saa sig ikke
i
Stand til at besvare
saadanne Spørgsinaai.
Id io ten
fandt dette mærkeligt.
D irig en ten
mente, at det
kom af, at
Idioten
endsa
ikke havde gjort sig bekjendt med
Maadarinræseaeis Ødvik
ling i vort Fædreland.
Han skulde anbefale Forstan
deren i Rahbeks Ailé at lade Eleverne gaa et Kursus
igjennem
i
Dansk Hof- og Statskalenderret,
saa
slap
m&n
fri for den Slags dumme Afbrydelser.
D e t komm unale Medlem-
syntes nok nu, da det
var Tøvejr, at det kuade være paa Tide at tale lidt
om den megen Frost — —
D e t id io tisk e M edlem
bemærkede, at han kjendte
godt F r o s t . Det var en rigtig morsom Fyr, som for
talte Historier — —
D irig en ten
dekreterede Mundkurv til Idioten.
D e t komm unale M edlem
— — Frost og deraf
flydende Is paa Søerne, som var noget Svineri, nemlig
ikke Isen og heller ikke Søerne, men aem lig han
mente med Drengene, at de laa der og løb paa Skøjter
øg nogle leb jo godt men der var ogsaa muligvis, det
trode han, Nogle som lob daariig og faldt og fik en
bedrøvelig Ende —
D e t snasrpede M edlem
bad Dirigenten vaag# over
eu anstændig Tone,
D e t komm unale M edlem
— nemlig naar de faldt
igjenaem,
som
han ikke bvød sig om, at de druknede,
for det var
Politiets
Sag og de kom jo igjen i Avi
serne og i Statistiken, men for de Fedtlærs Støvler,
som kom ogsaa igjen, aemlig i Vandets Rensmagetned,
som saa ikke blev god, undtagen til Suppe med Boller,
hvorfor han vilde henstille til den ærede Forsamling,
om der var noget umoralsk nedbrydende i at forlange,
at Drengene kun maatte løbe med Blankiær og om
han ikke godt som ea god Familiefader og desuden
Grundejer i Staden kunde have Ret til at bede Folk
vaage over Vaagerne, selv om der skulde ansættes
Vaagekoner til det samme med en Halmvisk om Dagen
og Bias om Aftningsn og i Mørke og det var hvad
haa havde
at
sige angaaende Drikkevandet og Frosten, j
D irig en ten
lovede at tænke over
Sagen«
D e t
an atom iske
Medlem
havde benyttet Tiden
under den sidste Talers Foredrag til
at
undersøge
«Nummerets. Han var bange for, at «Sildefødningen»
var uanstændig spædlemmet.
D e t
snæ rpede M ediern
mente, at det var aldeles J
upassende
at sonde
ham
saa
negen
ud i Verden,
D irig en ten
havde forudset dønne indvending cg j
havdo derfor anskaffet efc Svøb til dan Nyfødte,
Med disse Ord fremdrog han af en paa Bordet *
staaendø Kasse
W i t c t & t i a d t i t å f u n c f r
Under Forsamlingens stormende Jubel bisv den
Lille klædt paa, og da Morgensolen i det Samme ka
stede sine Straaler over den søvndrukne Jord, aabnsde
Dirigenten Vinduet.
Der lød et rungende Hurra og
den lilla
N r . 5 2
svævede i sin dejlige straalende Dragt j
ud til do mange tusinde ventende Abonnenter.
af
Jens Snoldeløv
vedrørende
W n d e r væ r s ite te t s O m o r d n i n g •
Som pro primus menner jæ a di Praafessere der
æ, ska afskeddies yden Pangsjon og liestrags fordi di
æ itte for den menie Mand men kons for di Dånede
og saa ska di væles som Bejer sier a Risdaen og Kaal-
tusmanisteren ska engstelle tre Risdasmæ lemmer og di
annere Risdasmænd ska saa væle mellem dom og ingen
Ga
3
ie men 9t Tillæg til Diætterne og di ska præke
grattis og reise ront i Kroerne og jæ ha tint a vi
for
Egsemplum ku ydnævne følgendes:
Yd i Tæo l u k i e n
Høgsbro
tei Maaralen,
Bojsen
tel Åfteusangen,
Salle,
som osg8 ska være ydi Æstætig.
Ydi J o ri s t a r i e t
A lbæ rti
i Prosæs,
Leth
ydi Kneb,
H e ru p
ydi Risræt.
Ydi Med d is in
TavP er
tel a skære for,
Sch-elde
tel a blanne Ponsen.
Ydi S p r o g
Chresten B org
tel Fransk do annet ka
ondværes.
Ydi F i l l e - S o f fi
Tang.
Ydi H i s t a a r i e
Gam le B altesar,
som har vaarea med
sæl tei de meste.
H e l e R e s t e a
G r ø w H u llstejn,
fordi han kan klare
det yd fra hinannen, va som Ingen annen ka begrivve
og naar di saa lar Latinen og Gresken reise tel di varme
Lænder hier unnernejen og huller fast ve Paastillen og
Holker Dandske og den lille bio Bog saa vil Underværsitetet
blie til Gaun for det menie Folg og til Ærre fOr gamle
Danmark.