425 / 427
415
D e n
Pølse skal komme som en Rosin i Enden. Alt
det andet Ros tager jeg under Et. Det fortjener ikke
en Qang Plads i voreses Blad, og det vil sige Noget.
Overiampepudserens Dagbog
m
(fortiat
a f
hans Datter).
Bøs dag (i, 21de.
E t Dukkehjem.
Angaaeri-a
n
hvilket jeg sidder i Dagbogen, at det er dejligt *, Men
nhyggeligt. Fordi det viser, at vi har behandlet Fru
Hennings forkert og ladt hende gaa og være Dukkebarn
og Irigsjeny og Gnist og ikke brudt oa ora at hun havde
Karakter og det Sørgelige og Tragiske som hun viser hun
kan, ved at gaa og smække Porten i, saa det maa havs
giet et Sæt i Sjælen; Som i Publikum. Og maaske kom
aser au det Vidunderlige; Nemlig at Sjælen ogsaa for
vandler sig, Saahmi kan kornæe igjea. Og Teatret herer
op at
være
et
Dukkehjem med søde
smaa
Elever, der de
buterer; Som de tre nye; Nemlig de Herrer
Christian
og
Axel og den lille Freken Valborg Jørgensen,
der
var
meget
lovende som Ingsjeny, og nok bliver til Noget. Fordi hun
kommer fra Balletten; Ogsaa.
Og
faar vel snart en større
Eolle. Som Ofelia eller Kejserinde Soe. Petersen var
meget fornejet med Stykket; formedelst Kuliseme bliver
8taasnde og han skal kun smække Porten i
med
et Bum
tilsidst; Og formedelst det styrkende; Der ligger deri.
Nemlig at nu i Julen, hvor vi faar saa meget af det sedø
og Ambrosius og Farao og Møbel/lytningen,
kunde
vi let
blive bedærvede; Deraf. Og Ibsens Bittersnaps er af
de
ægte og ikke som Bjornsøns bare med blaa Love
og
Guld
hane og Reklame udenpaa og Sprøjt indeni; Men noget,
som kradser. Og bringer den æstetiske Fordøjelse i Lige
vægt igjen. Som den kan trænge ¡til. Hvorpaa jeg
og
Malle sad oppe til Klokken 2 og syede Julegaver og var
triste cg gik i Seng og drømte vi var Direktører i ea
Folkebank og havde snydt Aktionærerne og slaaet Kasse
reren ihjel og rendt til Amerika og var sorte Negere og
skulle forvandle os til hvide Ingsjenyer. Og det vild®
ikke lykkes. Men saa skofce det vidunderlige; Nemlig at
vi vaagnede og var i godt
Humør;
Alligevel.
Åandelige Fotografier,
Der er i denne glade Juletid under ovenstaaende Titel
udkommen en ny Slags Stambøger, i hvilke E
rb
Venner
og Bekjendte kunne indfør®, hvilke Yndlingstilbøjeligheder
de have i is forskjelligste Retninger. For at vejlede Pu
blikum i dan rette Brug af disse aandelige Fotografien
der karme have ligesaa stor Interesse som de legemlige
dito, hidsætte vi følgende to tænkte Exempier paa; hvilke
Yndlingsæmner disse Danmarks tvende kaabefulde Ynd
linge have:
i*
[alger
Chr. X . F. m ih s e K
'Esrom Se,'
Æ skrive m Kommh.
Min
Y n d l i n g s f o r f a t t e r : ---------
]
For Tiden
Molière
.
M it Y n d l i n g s s t e d : --------------
i
Paris etter Island,
—Mia
Y a d l i n g s t a n k e :
“ 1
A t fa a Digtergage.
-------------------------------
Min
Y n d l i n g s l e k t u r e : -------------------- -
---------------
Herman Bang?
Realisme
og Realister,
j
M. P.
Bolst
r
For Romantik og
Historie
-Min
Y n d lin g s k o n g o :
Teatralske Grabliseriiaiger
__i
Chresten Berg,
S.&rs Kruse.
Fuglekongen paa Skydebanen,
-Min Yn d i i n g s h e r o s : ----------------------- —-
I
M a x Nordav,.
Skippere og Matroser,
Dansk FuBslbrandevin,
-Mia Y n d l i n g s o m g a n g : ------------------------------
|
Kammerherrer og Kommandanter,
Min Yndl i ng sdi
•ik:
Af
hlim godt gift
,
Sandets
JRegfoner.
T&nnhauser.
-Mia
Veuve Cîiqusî Ponsardin,
Yn d l i n g s dr øm i---------------------
{
Aldrig at forpluddre sig,
Mi n Yn d l i a g s p l a d s : -
LÏR
Friplads
i
forste
Parkst.
Yndliugsopesra:-
Bngdom
og Galskab.
-Mit Yadl i ngs ar bej de: -
Ai
skrive ÅvisartiUor om
mig
selv.
i
At skrive
Sange
til Skydebanen.
-Mine Yndl i ngs ve r ø:
Kontrovers.
Peter Hansen,
K orijam ber.
-Min Y n d lin g sre d a k tø r:-
Betkedenhed.
Vilhelm Moller.
-Min Y n d lin g sd yd :-
Beskedenhed.
T
.
i a lk im m erv æ k m aj g læ d e r,
Haar hun asaj faar paa
fit
G ebet,
Derfor fkal hinnes R os aa
Hæder
K uns lyde fra m in Sjæls Trom pet,
H un
g&
maj aandeli Forplejning,
Aa
liinnss T em pel va maj kært.
D er fek min. A and fin førfte
Svejaing.
Saa den be b iød fem e s Grønært
«Fremtidens» Valfprog lom Forening
Æ:
I ika
in
te
kede Jer?
A a da den æ
a
den Formening,
Saa spelier
den Komedejer.
D
e v in
sen
aa d e n g am le Pm STES,
V a e s forgangen
b e g g e
to,
Saa-
nu
ha vores Pangsjoriiite?
Frem tiden for s
ud,
ka jae
tre,
1 «Nej» I faj Phiiter vife velle,
Men Sjælen to
paa
V eje; Nej i
Den
maa Du
rænok inte spelle!
Aa
Phifter
inaatte neje faj.
For Sjæfens Renome j* frygter,
Naar ja
i
Sagen fer tebunds.
A han ika være Konftens Røgter,
Æ
vift et konlti Rygte kun«.