S_Punch_1879

424 / 427

414
Mester Ole Christensen.
Mod vor Armes Befaliugsmæad
Han brugte brav ain Lunge.
Hans Talø gik til Marv og Ben,
Saa Gade-K j ær og Kende-Sten
Gav Gjenlyd af hans Tale.
De Højremand gik spodske ind
Ålt paa dc høje Stole,
Og dobbelt ivrig udi Sind
Da prækede Hr. 01 e.
Han præked om de bløde Skind,
Hvori man prænter Mandstugt ind
I Kjøbenhavns Kaserner.
•Ja der,» saa lød hans hvasse Ord,
•Skal Hevidsmænd man finde,
Evori der ej er mindste Spor
Åf Mandsmod udi Sinde.
Men .søm er lige .strax kp.£Ut,
m er Gang es kjøbenhavnsk itakrsk
Blot drikker dem ©u Skalle.
Med Lussinger man bedst faar Skik
Paa Hærens Korporaler!
Man raader Bod ved Skalle-Drik
Paa Disciplinens Kvaler!
Højskolerne trindt i rort Land
Skal Kursus heri faa i Stand,
Saa skal vi se, det hjælper!»
Og der kom Bud til Tingets Gaard:
Nu gjælder det, Hr. Ole!
Et dygtigt Tak for sidst du fimr,
Derpaa du trygt kan stole.
De Underofficerer kom,
Og bad for Landets Lov og Dom
Med Klage frem at. træde.
•Nej, ellers Tak, den Spøg er grov
Og gjer slet intet Gode!
Vi Venstremand bør frit ha’e Lov
At give E'olk paa Ho’ede,
I Fald vi skulde Ansvar h&’e
For hvert et usandt Ord, vi saæ,
Saa var vi net levered’ !*
Hjem ginge de Befalingsmand;
Til Doras var spærret Vejen.
— En Domstol har de kun igjen.
Og den er Oles egen:
Hvor kort Proces man gjerne fa&r,
Og Dommens Kjerne-Punkt bestaar
Fornemmelig i Skaller.
Hvad der laa om Smørret.
J o c h u m s e n havdø travlt,
juletravlt, og var i det møst
straaiende Humør, og ikke blot
Jochumsen var i godt Lune,
hele hans Butik havde i Dag
antaget et jovialt gemytligt
Præg, som var i hej Grad
velgjørcndø. Svinehovedøroe
laa og blinkede polisk og gri­
nede over til Gæssene, der hang
• paa Væggen og’ gjorde sig
Umage for at parodiere unge
Damer, der blive engagerede til Borddans, fede Medi­
sterpølser laa og rallede sig sammen paa Fadet, som
om de tog sig en Middagslur i al Ko og Mag, medens
Osten, der stodved Siden af, havde alle sine store runde
■Øjnefulde afTaarør, fremkaldto ved Jochumsens utro­
lige Spøgefuldhed. Jochumsen trak Punch hen i an
Krog, og idet han gav ham en Lap Papir, mumlede han
hemmelighedsfuldt: «Dassavisen — stor Leverance —
af Ænder —• brillant!» gav derpaa Punch et rigtig
fedt Dask paa Skulderen og forsvandt i det Kjælderdyb,
hvor hans Skatteliggø skjulte. Punch var utrolig
nysgjerrig, han døj hjem, væltede tre Bybude, to Barne­
vogne og et helt Regiment Åmagerkoner paa Vejen og
ankom aldeles aandeløs til sit Hjem. H er kylede han
Sæørklumpen i Hovødet paa Kokkepigen, for ind i sin
Stue, kastede sig ned i sia polstrede Lænestol og hen­
gav sig til den mest intensive Nydelse af den med­
bragte Lap. øverst i Hjørnet stod D ag sav i s en, og*
det Hele lod til &t være ©fc Udkast til en Kritik over
Juleliteraturen. Den lød saaiedes :
„ jDet ung e D anm ark' 1, JEhi af vore. Realistisk!
Helten Fritænker — Bravo! — Præsten Skurk, ud­
mærket! Zolaisiisk hisi og her — saa meget desto
bedre. Roses ubetinget.
Unge Bage . Smæk til de Nationalliberale!
Bogen dur ikke videre, nten roses — rose s natur­
li g v i s.
Fem F o r t æ l l i n g e r af Samme. Ligesaa.
R e a l i sme og R e a l i s t e r . Rer man Bang er
min gode Ven ■— hm hører til „de Unge* -—' Ro se s .
F r a Studiebogen. Top — om Forladelse!
Jason bliver' rost af Bang, som til Ggeagjæid roses.
kos Jas •— nej hos Topsøe, roset' jeg Bang, maa jeg
ogsaa rose Top — om Forladelse Jason. Jeg kan
ellers ikke fordrage ham, men vi lader, som om han
er en af vores FoUc, saa faar man Respekt for' Skoler*.
Ro ses !
Drachmann. To Bøger — Heri Radikalisme
— Alle Morgenbladskjælderversene —~og Bille levende
fiaaet. Hurra! Roses med fede Typer'. Jeg skal tale
med Henriques dyerom, det er ham, der giver Bladet
sin „Farve*.
Vi k ing eb lod af Holm Hamsen. Det lader til
at blive min eneste Pølse i denne Slagtetid, men det er
ogsaa en Blodpølse, oven i Kjebct en Vikingeblodpølse.