417 / 427
407
t
>elit Embeje for Samme skiftendes Balloner og Ku
lører hele Døjnet igænnem og Brage velle jo gærne
ha Drakmand herop, men som ikke ka la saj opføre
de gifte Gujer værendes sjalu, alle de smaa blaaøjede
Asymier læsende hele Daen ikke annet end Iloser og
Ranger og om Aftningen sitiendes oppe ve Stjerneskind
sluendes hans Fischerhistorier som varme Vedeknopper
bliendes dera sæl fra Rosenknopper saa gule som
Paaskelillier, saa der er vinget a i den Didregsjon.
Liesom Dereses gamle Glaje sitter skrivendes dette
komme>\ Skirner ansættendes med Aviserne og Velær-
værtihedens Kungjørelse Leonarda vedkommendes, a
der er ikke innu sat en ny Enne Velærværtigheden
værendes kuns i Begrev nie a spinne en va der jo
ikke ka rejnes for de bare Smørrebrø a fabrikere,
Leonarda værendes som Velærværtiheden sæl sier en
i den germaniske Bevisthed spillevendes Personlihed,
og sku Leonarda optræje me denne hersens ny Tur
nyre va Valkyrierne ikke er viddere forhippede paa,
værendes grunlvigianske og Poulineiéormske i det
Slutningskapittel, ku saa Velærværtiheden ikke gaa i
Forlielseskommissjon me Professor Molbæk desan-
gaaendes, erhollende d Samme fjerde Agt a Faraus-
reng, som Professoren allieveller har engen Bru for,
eller ves det er strijendes mod Velærværtihedens
ho-
nette Ambisjon saa en eller anneri Agt a Drakmands
Drama, Di ve han sku ha skreven, men har latvære
innu, det Objæktive ikke liggendes saa got for hans
Sjeni som det blot og bar Prodogtive og Velærværti
heden maa ondskxjlle TJnnertejnede men de gamle Asen-
Vidar sitter og vænter skullende ha saj et Parti
Sjavs og sarnme Vidar værendes rrielangtrist begrunnet
i adskillie Vidarværtiheder
—
hoho! Dereses Velær-
værtihed immervæk den gamle Gemytlie!
—•
vel jeg
bare be Dem tænke en Gang imellem i stille Timer
paa dereses gamle
J Fæ r t ig n a U t*
p . t. Valhalla.
Overlampepudserens Dagbog
(fortfat af hans Datter).
F o lk etb ea trefc.
Fam ilien Rikkebur og N inisje.
Pe
tersen har været stedt, fordi Sjæfen har overladt Vat sin
Familie, som vi har havt saamegen Ære af i gamle Dagej
Men hvorfor? For nu vilde den dog ikke gaa her; Men
er god nok til Vat; Som viste sig med fuldt Hus og Kol-
ling fremlokkende Smil og Taarer og Fru Holst Beundring
og Abrahamsen Medfelelse; Fordi han hentæres af Liden
skab men hemmeligt. Saa man ikke kan se det; Til sin
Tante Fru Holst, og de bliver indvendig udhulede af Li
denskabens Gled, som futter op engang imellem; Hvorfor
Abrahamsen bliver sendt til Vestindien for at svale sig
til Rolling gaar væk og han kan tage hans Koiier og blive
en nyttig Onkel og gift med sin Tante, naar den Tid kommer.
—
Ninisje
var det, som jeg saa hos Ginnerup i Sommer, men
forandret. Saa Freken Sjagt er nu bleven Kunstberiderske
istedetfor Sangerinde som Fru Key, som hun maaske kunde
være bedre til end til at spille Komedie; Som var daarligfc nok.
Men Stykket vaa jo moralskere end Rikkebur, fordi For
tjenesten her bliver belønnet strax; Af Dorfpetersen ved
Uddeling af Ordener ligesom hos os i denne Tid, hvor
Etatsraaden er bleven Komandør af 2den Etasje og kom
men i Været som han fortjener; Formedelst
Farbror
og
Aingfoihi
og den skønne
Sainara
og Sange til Kongehuset;
I en gros Partier og har heller ikke kasseret
Helene
og
skreven
Ambrosius
og molesteret Bjernson; Men været
skikkelig og Malle syntes vi skulde have en Festforestil
ling i dén Anledning med Musik af «Korsfarerne» og Ko-
mandariten og Komandøreu i Orafavnelsestablo og elektrisk
Lys samt Motto af den skjønne
Sainara.
Tillad:
Til Ærens Top man fly v e r fra det Dybe,
Til Korset maa man krybe.
Som er af Malle; Og ikke af Etatsraaden.
Og dersom du morer dig daali’
Paa Glatis i fugtigt Vejr,
Saa skal du gaa ind i Tivaali,
At sige som Aktionær.
Man gi'er kun et Spark til Personen.
Som er i ens Øje en Tjørn.
Paa Porten bli’er Smidt Direktionen
Og det af Entreprenør'n.
Her kan sine Kræfter man vise
'f)
Paa Tivolis General-
v
Forsamling og som en R i s e
Ta’e Blodhævn for sin Portal.
Hurra for Kontrolkommiteen,
Gud glæde dens kløgtige Krop;
Vi haabe for Resten at se’eri,
Naar Pjerrot en Gang holder op.
■Hver eneste Regnskabspostering
Den efter i Sømmene saa.
Men tænk, den kan ingen Kvittering
For Drikkepengene faa.
Sligt taaler naturligvis ingen
Ædruelig Regnskabssjæl,
Og K l i n g e n b e r g gik de
paa
Klingen!
Deres Hensigt var jo riæl.
Han havde foruden Bevilling
Klattet de Smaapengc væk,
Og derfor fik for hver Skilling
Han sine behørige Smæk,
Man viste ham, hvad der kan skikke
Sig mellem pæne Mænd;
Men, tænk blot, man tog dog ikke
Sine Drikkepenge igjen.
Saa lad os da være glade,
At Enden dog ikke blev raa;
En hæderlig Retirade
Fandt jo Forsamlingen paa!
Og kast ikke Sten paa et Glashus
Som Tivolis Institution,
Og glem, at det snart bli'er en Ra s mu s
P e t e r s e n s k Spekulation.
Men dersom din Status er daa’lig
Og du vil spare, saa bær
Dig bare ad som en smaalig
Tivoli-Aktionær.