S_Punch_1879

92 / 427

83
S ø ren sen vilde fraraade Kaskjetten. En Kaskjet havde ikke
det kommunale Præg som en Hat. Han havde for ganske
nylig været Vidne til en Begivenhed, der viste, hvorlidet
selv den modnere Ungdom forstod at vurdere en Kaskjet,
selv om denne var en kommunal Hovedbedækning. Forleden
saa han Kommunens mangeaarige Bud, Kaspersen med
Glasøjet, gaa over Torvet bærende den Kaskjet, han med
saa megen Æ re nu længe havde baaret i Kommunens Tjeneste.
Og da havde nogle voxne Skorstensfejersvende henvendt
følgende Ord til Kaspersen: «Halløj Kaskjet! Anskaf dig
en høj Skorsten-, at vi kan faa Noget at fortjene hos Dig!«
(Uro i Forsamlingen) — »Halløj Kaskjet!» — Hvor an­
massende var det ikke at anvende slige Ord til en Mand,
der med Æ re havde baaret sin kommunale Kaskjet i over en
Menneskealder (Bevægelse). Og Svendene vare ikke fulde;
det gjorde ham ondt at maatte sige det, men de vare
fuldstændig ædru, saa ædru, at de burde skamme sig derover.
(Stærk Bevægelse.) Han vilde derfor fraraade Kaskjetten.
— Yinhandler Lung vilde bestemt anbefale Mortensen baade
til forhøjet Understøttelse og til Uniformering. Hvor ofte
var det ikke Tilfæ ldet, at Vægterne, der just skulde vaage
over Byen , sad paa ølkjældere og sov cver »To og en H alv*,
medens Gaderne gjenled af fulde Folks Larm. Saaledes
var det ikke med Mortensen. Ganske vist — ofte var han
standset udenfor Talerens Vinhandel og havde set op paa
den hængende Drue (Bevægelse), men aldrig var han at
bevæge til at drikke et Glas (stærk Bevægelse), før ban kom
indenfor; og da gik han strax (meget stærk Bevægelse),
naar han havde drukket et Glas eller t o ! Eu saadan Mand
var vel nok i det Mindste en Kaskjet værd. — Skomager \
K ru s e, m ente, at man burde give Mortensen at Par Fid- 1
telærsstøvler. Taleren havde et rigt Udvalg, — fornylig
havde et Landpostbud faaet et Par, men det kom nu ikke
Sagen ved. - - Glarmester Svendsen holdt paa Kaskjetten ,
da man ved at give Mortensen en ny Kaskjet muligvis vilde
foranledige, at man Sk Politikassen til at skamme
sig ved at lade ham gaa med Frakken, som man
jo" havde Grund til at tro, havde Hnller paa Albuerne.
— Prokurator Justesen var bestemt imod Kaskjetten, ja
imod enhver Understøttelse, i hvadsomhelst Form den
fremtraadte, idet han maatte henlede Opmærksomheden
paa, at Ansøgeren var gift med en Jordemoder (Stærkt
Røre). Han maatte endvidere gjore opmærksom paa, at
Ægteskabet var barnløst og &t Jordemoderen sad i en
overordenlig Praxis (Bevægelse), saa den Gang hun blev
Enke efter sin første Mand, havde hun efter Sigende faaet
øver tyve Tilbud. Det var bekjendt, at hun var styg og
koparret, o g at Mortensen kun havde taget hende for
Pengenes Skyld (Stærke Mishagsytringer). J a , det var
sørgeligt, men ikke desmindre sandt. — Ved den derpaa
følgende Afstemning forkastedes Kaskjetten med 4 Stemmer
mod 3 . — Sørensen mente nu, at naar Ansøgeren ikke
fik K ask etten , skulde han heller ikke have Frakken. ( —
S v ed steisen mente, at Frakken burde han da have. F o r ,
nvad Jordemoderen angik, saa vidste han, at hun var
svagelig, meget svagelig og derfor ikke havde den For­
tjeneste, hun ellers kunde have. Hun kom jevniig i hans
H us; men havde sidste Gang været syg og derfor ladet to
Tvillinger gaa fra sig (Latter). J a , det var Tilfældet, og han
vidste, at hun havde mistet mange Børn i de sidste Aar
paa Grund af G ig t, der havde holdt hende hjemme; og
nu fornylig havde hun endogsaa mistet tre rige Trillinger ,
der vare komne paa en Gang hos en rig Gaardmand (Latter).
Ja , det var ikke til at le af. Men han fandt, at hendes
Indtægter vare tvivlsomme; og derfor mente han, at Manden
burde have Frakken. — Kruse skulde blot henstille, om
man ikke kune lade Frakken vende paa Kommunens R eg"
ning; — det var meget billigt, o g T a l e r e n havde selv faaet
en graa Frakke vendt fornylig; men det koro nu ikke Sagen
red. Og han vidste fra hans Broder, der var Skræder og
gjorde i vendte Buxer og Frakker, at baade han og de
andre Skrædere led under Arbejdsløsheden. Saa, naar
Frakken blev vendt hos ham f. Ex., vilde der derved blive
gjort et Skridt til at afhjælpe Arbejdsløsheden. Det, man
saa sparede herved, kunde man jo anvende til Støvlerne,
og Taleren skulde anbefale Vandstøvler med lakeret Læder
paa Skafterne, hvorved Stevlerne bleve mere kommunale
og faldt Enhver i Øjnene. — L u n g fandt, at det vilde
være en Skandale at vende en Frakke paa en Mand, der j
som Mortensen i over tredive Aar havde været i Komrnu- j
nen3 Tjeneste. Og Taleren skulde til det her sagte ti!- i
feje, at Mortensen med en sjelden Iver lukkede de hjem­
vendende Nattegæster ind, hvis Koner havde glemt at af­
levere Portnøglen. Og Mortensen havde aldrig med mis-
forstaaet Æresfølelse afslaaet den Duceur. som ved slige
Lejligheder blev ham budt. (Bifald.) — Ju stesen mente,
at Byraaaet paa ingen Maade burde tage en saadan Frakke
paa sig. Hvis en Kaskjet vilde have kastet Skygge over
Kommunen, da var en Frakke endnu værre. ADtog man
Frakken, vilde man sikkert snart lade sig binde noget andet i
paa Ærmet, saa man maaske blev nødt til at give Ansøgeren
Buxer med. Alt Sligt var Politikassens Sag. Hvad Jorde- i
moderens Sygelighed angik, da var dette vist et af de
sædvanlige Fostre a? Materialistens sygelige Fantasi. — Ved
Afstemningen forkastedes Frakken med 5 Stemmer mod 2.
K ru s e havde en Gang set en Overopsynsmand ved
den kongelige Ladegaard i Kjobenhavn, der for lang og
tro Tjeneste fik en Gave bestaaende af — ja , det kom
egenlig ikke Sagen ved - men han Sk som sagt- af en
Stok med et Hundehoved paa Enden (Latter), ja en Gave
bestaaende af en Stok med denne Prydelse. Og det var
en smuk kommunal Stok, og, naar han gik ud med det
Hundehovede paa Enden, gjorde det Opsigt; — men det
kom nu ikke Sagen ved. Men saadan kunde man jo ogsaa
give Mortensen en Stok med et Eævehoved paa f! Ex. for
at antyde den Listighed, han havde vist som Politibetjent
og tillige om Byraadets Sindelag, — og et Rævehovede
var Noget, man kunde gaa med hele Livet igjennem; men
det kom nu ikke Sagen ved. Stevlerne stod han desuden
endnu stadig fast paa. — Svedskeisen maatte undre sig
over Hr. Justesens Personligheder, Taleren vidste med sig
selv at der ikke ved ham var Noget, der i fjerneste Grad
mindede om Personlighed, (Latter) det vidste han. Og
Jordemoderen Madam Rosenkvist var virkelig syg og slet-
ikke koparret, og hun havde virkelig B om , der forst nu
faldt Taleren ind. Saa han kunde ikke se andet end, at
hendes Stilling i høj Grad anbefalede Manden til Under- i
stottelse, selv om han ingen Uniform fik. Han var nu j
ikke oplagt til at tage fat paa Stokken, men den syntes i
han ikke om. — Ju stesen bemærkede med Hensyn til i
Kruses Udtalelser om et Rævehoved, at et Vrøvlehoved i
kunde man ogsaa gaa med hele Livet, men han vilde
dog ikke derfor tilraade at give Mortensen en Stok med
Hr. Kruses eller Hr. Svedskelsens Hoved paa (Latter).
Forovrigt faldt jo nu Svedskeisens Indvendinger angaaende
Jordemoderen bort, da han selvfølgelig talte om en helt
anden end Taleren, idet Mortensens Kone naturligvis ik k e
hed Madam Rosenkvist, hvilket heller ikke var hendes
Enkenavn, da hun som Enke hed Madam S n a b e l, i
hvilken Anledning Folkevittigheden tidligere kaldte hende
• Madam Storkenæb». Det undrede ham ikke, at Skomageren
havde foreslaaet et Par Støvler; hvorfor ikke hellere give
Mortensen et Par broderede Morgensko eller en Sølvopsats
eller en Befordring til hans Frue eller Lignende.
Efter en kort Forhandling forkastedes Stokken med
alle Stemmer mod 1 (Kruse), ligesom Forhøjelsen af An­
søgerens Uuderstettelse henvistes til Politikassen.
Medet hævet Kl. 10 3/«,