104 / 239
10 2
ELIN RASK
Stk. har, troer jeg, tilstrækkelig godtgjort, at denne Maade at yttre
sit Mishag paa tilhører en svunden Tid, og jeg er overbevist om, at
et alm. T.publikum, der har overværet disse Forestill., i det hele har
havt en Følelse af, at baade T .’s Værdighed og de Hensyn, der skyldes
en dannet Tilskuerkreds, krænkes ved at taale en Yttringsmaade, der i
den Grad, som denne, bærer Raahedens Maske.2
At føle sig forulempet af politiske grunde i kunstens tempel hørte
sig ikke til, skønt det måtte kunne forventes netop i en brydningstid
som 1870erne. Georg Brandes, der som bekendt indledte sine opsigts
vækkende universitetsforelæsninger i november 18 7 1: Hovedstrøm
ninger i det 19de Aarhundredes Litteratur, havde allerede med ind
ledningen gjort det klart, hvilken funktion moderne litteratur - og
dermed også den dramatiske - burde have. Den måtte sætte problemer
under debat, overvejende af samfundsmæssig karakter, og det skulle
være et arbejde i fremskridtets tjeneste. Netop i 1870erne stod de
gamle og de nye klasser skarpt overfor hinanden, medens socialismens
forkæmpere samlede kræfter til et fremstød. Louis Pio’s anonyme
Socialistiske Blade blev til dagbladet Socialdemokraten med Harald
Brix som forretningsfører, og fagbevægelsen brød igennem. Foruden
Pio og Brix gjorde i disse år tillige Paul Geleff sig gældende, en over
gang som kasserer for danske internationales centralkomité, samt den
aldrende Ulrik Peter Overby, pensioneret kopist ved hærens tøjdepot.
Overbys eftermæle knytter sig overvejende til forfatterskabet af socia
listernes march: Snart dages det brødre, udgivet af Brix i januar 1872
(Bertolt). Brix, Pio og Geleff var iøvrigt netop i april 1875 blevet
løsladt fra et i høj grad politisk dikteret fængselsophold i Vridsløse-
lille, en omstændighed, der blot kunne inspirere arbejderbevægelsens
førere til agtpågivenhed overfor mere eller mindre udtalte forhånelser
af den unge bevægelses idé.
Initiativer til imødegåelse af uro omkring premieren på Lygtemænd
Teaterbestyrelsen kunne altså forvente reaktioner på en forestilling,
der gav det udseende af at beskæftige sig med politisk set særdeles
aktuelle emner. Man måtte imødese negative reaktioner fra arbejder
bevægelsens ledere, men også blandt studenterne kunne rekrutteres
opponenter, der inspirerede af bl.a. brødrene Brandes ville føle sig