110 / 239
108
ELIN RASK
dan, og kan han paa forskjellige, nærmere betegnede Steder, sammen
trænge Dialogen, vil jeg, skjøndt ikke uden Betænkelighed, stemme
for Stykkets Antagelse, i det Haab, at en forstandig og smagfuld Ud
førelse
kan dække Svaghederne, forhøie Indtrykket af de gode
Egenskaber og saaledes hjælpe til at formilde den Kritik, som vistnok
ikke vil udeblive, men som Theatret i visse Tilfælde heller ikke skal
frygte eller gaae af Veien for«.
Kort inden premieren, den 25. september, blev forfatteren spurgt,
om han ønskede at forblive anonym i stedet for at figurere på plaka
ten. Som det fremgår af forestillingens plakat, valgte Bloch det første,
måske af forsigtighed, men mere sandsynligt som udtryk for hævdvun
den skik blandt yngre forfattere. Navnet på den anonyme var jo allige
vel en offentlig hemmelighed.10
Samtidens vurdering samt et kort handlingsreferat
Stykket åbner i et beværtningslokale hos Lars Bunds. Her mødes de
unge medlemmer af »fremtidens samfund« i fælles diskussion, mens
man venter på profeten Holm, der langt bedre ved at belægge sine
ord. Holm holder en opildnende tale om: »dette Samfund, hvori vi
leve, det lægger vor Tanke i Bøile, knebler vor Mund og tynger os med
Lænker, saa vi neppe kan aande«. Han taler sig varm og fortsætter:
»Men jeg siger Dem, den Dag vil komme, da Luften i Dalen bliver
for lummer, da Personlighedens Krav staar stærkt og vældigt med sin
Svøbe i Haanden og peger fremad. Da veires alle Hensyn hen, da
storme de opad Bjerget i myldrende Skarer, Jorden drøner under de
Tusinder af Fodtrin, opad! opad!«11
Poul Bech, heltens troubadour, følger gerne tankegangen helt derud,
hvor der kræves en personlig indsats. Poul, der er forlovet med justits
råd Rosens datter Emilie, foreslår hende - inspireret af Holm —at de
hæver forlovelsen og i stedet dyrker »den frie kærlighed«. Poul hand
ler, i modsætning til den beundrede ven, konsekvent og gør op med
svigerfar, mens Holm efter mødet med Rosens anden datter Helene
får kolde fødder og forsøger at holde vennen tilbage. Til slut optræder
samfundsomstyrteren som repræsentant for det bestående i et opgør
med sin menighed. Han må rejse bort en tid, men døren til det solide
og borgerlige hjem hos justitsrådens står på klem. Som repræsentant