Previous Page  118 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 118 / 239 Next Page
Page Background

116

ELIN RASK

Alle kommentatorer vil da også vide, at der var udsolgt hus på

premiereaftenen, ikke mindst p.g.a. publikums forventninger til en

demonstration i teatret. Som det fremgår af teatrets regnskab over

forestillingsindtægter og en oversigt over antallet af solgte billetter,

når man netop på premiereaftenen et højdepunkt. Lørdag den 9. ok­

tober giver også pæn afsætning, men herefter er interessen dalende,

indtil søndag den 24. oktober, hvor der ikke er udsolgt hus, men dog

pænt besøg.18

Selvom den overvejende del af den borgerlige presse altså fandt, at

politiet var næsten for høfligt ved premieren, kan både Aftenposten

og Dags-Telegrafen den 8. oktober oplyse, hvilke personer, der vil blive

tiltalt for deres optræden i teatret onsdag aften, nemlig: studenterne

Chr. Mikkelsen, Stade, Trier, Cantor og Goldschmidt samt sociali­

sterne Brix, Petersen, Overby, Andersen og Thomsen.

Hvor meget er der da om snakken? Ifølge politiets rapporter har vi

med cand. phil. Michelsen at gøre, den letsindige herre, der sendte

bud efter fløjter i mellemakten, samt med stud. jur. Cantor, der brugte

kræfterne i 2. akt og igen efter forestillingens ophør. Begge slipper dog

for tiltale, idet politiet allerede den 9. oktober - altså dagen efter at

pressen havde »sladret« - sender et brev til Michelsen og Cantor,

hvori man meddeler, at Dags-Telegrafens oplysning er fejlagtig.19

Ingen kom i alvorlig knibe for deres aktivitet i Det kgl. Teater i

Lygtemænd-dagene, selvom den overvejende del af pressen betegnede

demonstranterne som gadedrenge og spektakelmagere. Navne på

fremtrædende socialister som Brix, Overby og Geleff —aktiv ved 2. op­

førelsen - har dog formodentlig prentet sig endnu bedre i politiets

bevidsthed efter Lygtemænd. Paul Geleff, der tilsyneladende først vi­

ste sig i teatret den 7.10., havde få dage forinden aflagt besøg hos

politidirektøren selv i anledning af et foredrag, man af forskellige år­

sager ville hindre ham i at holde. Emnet var: Tyve måneder i Vrids-

løselille forbedringshus!

Allerede den 1 1 . oktober frafaldt Københavns Kriminal- og Politi­

rets 1. Afd. for offentlige Politisager påtale også mod: journalist Ha­

rald Brix, smedemester Thomsen, smed Hansen, smed Adam Peter­

sen, fhv. assistent Overbye, cand. phil. Emil Trier, stud. phil. Alexan­

der Stade og snedkersvendene Jens Christian Nielsen, William Albert

Nielsen og Christian Adolph Nielsen - for uordener i det Kongl. Tea