Previous Page  119 / 239 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 119 / 239 Next Page
Page Background

DET KONGELIGE TEA TER I EN BRYDNINGSTID

117

ter. De tre snedkersvende blev iøvrigt den 7. oktober tvunget til at af­

levere 3 signalpiber;, der ledsager rapport fra betjent William Olsen

den 8.10.

De følgende aftener

Den 7. oktober, anden opførelsen, viser en vis afmatning i billet­

salget. Der er ikke udsolgt hus denne gang, selvom afsætningen er pæn

til både parket, parterre og galleri. Balkon, 1. og 2. etage er derimod

tyndt besat.

Efter gårsdagens uroligheder var det jo at vente, at både politi og

teaterdirektion ville være på vagt. Teaterchefen havde da også samme

dag modtaget et brev fra politidirektøren med gode råd til roens op­

retholdelse. Brevet indeholdt jo bl.a. en opfordring til at skrue op for

gasblussene, hvis urostiftere afbrød forestillingen, og som det fremgår

af samtidige presseomtaler, trådte lysekronen netop i funktion i sidste

akt, hvor man lod den gå ned og skruede op for gassen.

Teatrets eget organ, regijoumalen, oplyser blot: »Efter Stykket op­

stod igjen en Kamp mellem Klappere og Pibere. Gongonen maatte

bruges«. Protesterne har på anden aften tilsyneladende lydt især fra

gulv og loft. Ifølge Aftenposten og Punch allierede den energiske Brix

sig denne gang med Paul Geleff, og de to anbragte sig synligt for alle

i første parket. I galleriet, hvorfra man dog især hører larmen, også

denne aften, huserer blandt andre de tre snedkersvende, der får fra­

taget signalfløjterne.

Journalen refererer ikke til uro midt i 4. akt. Men Aftenpostens

medarbejder hører stormen, der med piben og klappen bryder løs ef­

ter 3. scene, den hvori Poul indrømmer sin vildfarelse overfor dokto­

ren. Efter forestillingens afslutning kæmper publikum påny og afbry­

des 5 minutter senere af gongongen, som denne gang respekteres.

Tidsrummet mellem 2. og 3. opførelse, der falder på en lørdag, skaf­

fer parterne en dag at virke i. Crone udsteder, som tidligere omtalt, en

advarende bekendtgørelse den 8. oktober. Ordlyden citeres i pressen

og plakater ophænges i teatret. Social-Demokraten havde jo også

gjort en indsats den 8. oktober for at puste til ilden ved at opfordre

meningsfæller til at henvende sig på ekspeditionskontoret og bestille

billetter til den 9. Teaterchefen var yderligere ved brev fra politidirek