125 / 239
L. C. BORUP
123
1872-76 tydede nu heller ikke på, at han var den helt store admini
strator.1
Lad os et øjeblik se tilbage på borgmesterstillingens seneste udvik
ling indtil da. Til 1858 havde Københavns borgmestre været embeds-
mænd, der blev udnævnt af regeringen. Derefter var de embedsmænd,
der udnævntes af borgerrepræsentationen efter valg mellem kandida
ter, men altså stadig embedsmænd på livstid. Udnævnelsen skulle
stadfæstes af indenrigsministeriet. Nogen politisk baggrund for borg
mesterstillingen var ikke formuleret, men embedets relation til bor
gerrepræsentationen var under skarp observation, og Fenger var i rea
liteten bragt til fald, fordi han ikke havde respekteret borgerrepræsen
tationens bevillingsmyndighed.2
Det er bemærkelsesværdigt, at kun et af borgerrepræsentationens
egne medlemmer havde meldt sig som kandidat til den ledige borg
mesterpost, og han fik ikke en eneste stemme. Det var den 49-årige
beregner, cand. polyt. H. A. Andresen (senere direktør for Statsan
stalten for Livsforsikring, der dengang hed Livsforsikrings- og For
sørgelsesanstalten). Andresen havde sommeren i forvejen under en de
bat om forholdstalsvalgmetoden taget standpunkt for denne og var
derved kommet i modsætning til borgerrepræsentationens flertal. De
batten havde været hed, og Andresen havde efter eget udsagn haft
forskellige personlige ubehageligheder på grund af sit standpunkt. Så
man kan ikke se bort fra den mulighed, at der bag hans kandidatur
til borgmesterposten lå noget af en demonstration.3 Da han havde
en vis tilknytning til Meldahl-Tietgen-kredsen,4 har han måske også
regnet med støtte fra den side. Men der blev altså ingen stemmer
til Andresen.
Der blev heller ingen til en anden af kandidaterne, amtsforvalter
for Holstebro amtsstuedistrikt, cand. jur. A. T . A. Fogh. Han var
gammel københavner og har måske haft svært ved at slå rod i Vest
jylland. Men hvilke kvalifikationer han egentlig skulle have for at
vende tilbage til sin fødeby som dens finansborgmester, står ikke gan
ske klart. Endnu mindre kvalificeret var den 75-årige fhv. amtsfor
valter i Skanderborg, cand. polyt. Frederik Christian Kabell. Bevares,
han havde en smuk karriere bag sig, og livskraftig må han have været;
han døde først i 1903, næsten 96 år gammel.5 Men alligevel. Man
overraskes ikke over, at han heller ingen stemmer fik.